Најди работа
Најдете ја вистинската работа за вас од илјадници можности достапни низ Европа. Резултатите од пребарувањето ги дава EURES - Европскиот портал за работна мобилност.
VI SØGER EN KONTORELEV TIL VORES KONTOR I INDRE BY
Vil du være kontorelev i en virksomhed, hvor der er styr på tingene – men aldrig kedeligt? Og vil du lære administration fra bunden i en ambitiøs dansk virksomhed med højt tempo, godt humør og karameller i verdensklasse?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Hvem er Karamel Kompagniet?
Karamel Kompagniet A/S er en førende producent af gourmetkarameller i Danmark. Vi er kendt for vores håndlavede karameller af højeste kvalitet og vores dedikation til innovation og bæredygtighed. Vi opererer både på eksportmarkedet og i Danmark, med distribution gennem specialbutikker, nøje udvalgte gourmet-forhandlere samt salg til offentlige og private virksomheder. Vækstforudsætningerne er stærke, strategien er lagt, og ambitionerne stræber mod stjernerne. Hvis du har modet, inviterer vi dig til at blive en del af vores rejse mod at skabe et af verdens førende internationale gourmetbrands.
Om elevpladsen
Vi søger en kontorelev med speciale i administration til vores kontor i Indre By. Som elev bliver du en del af den daglige drift og får en varieret hverdag med både faste rutiner og nye opgaver, der løbende dukker op. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både salg, pakkeri og administration i et ungt og engageret team.
Fordeling af dine arbejdsopgaver:
• 50% Daglig drift bl.a. ordrehåndtering og oprettelse af skemaer
• 20% Kundekontakt
• 10% Webshop opgaver (kampagnerelaterede, vedligeholdelse)
• 10% Årshjul koordinering (sortiment, emballage, kampagner)
• 10% Diverse ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du:
• Er struktureret og har sans for detaljer
• Kan lide administrative opgaver og trives i et tæt team hvor vi alle hjælper hinanden
• Har en naturlig IT-forståelse (kendskab til Excel er en fordel)
• Er hjælpsom, imødekommende og god til at samarbejde
• Er klar på at lære – og ikke bange for at tage fat
Vi tilbyder:
• En fuldtidselevplads i en dynamisk og voksende virksomhed
• En grundig oplæring og et trygt læringsmiljø
• Et kontor centralt i Indre By
• Gode kolleger, uformel tone og højt engagement
• Et par hyggelige årlige ture til produktionen på Bornholm
Sådan søger du jobbet:
Opstart ønskes hurtigst muligt. Du starter i virksomheden og kommer på skolen, når dit skoleforløb begynder. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Send din ansøgning, CV samt karakterudskrift fra senest afsluttet semester/uddannelse til job@karamelkompagniet.dk med ”KE” i emnefeltet – senest d. 31. marts.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hilsen dine nye kollegaer i KARAMEL KOMPAGNIET A/S
Vil du være med til at understøtte meritopgaven på DTU og bidrage til at DTU uddanner globale ingeniører i verdensklasse?
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) søger en ny kollega til sagsbehandling af merit, som skal hjælpe os i vores fortsatte ambition om at sikre, at vores studerende let vil kunne tage en del af deres uddannelse på en anden institution – både i Danmark og i udlandet. Der er tale om en deltidsstilling, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 30 timer.
AUS består af godt 100 medarbejdere der arbejder med vejledning, udvikling og administration af uddannelsesområdet i tæt samspil med DTU’s institutter. AUS’ mission er at udvikle og understøtte uddannelsesprocessen på DTU med udgangspunkt i de studerende.
Stillingen er placeret i Kontoret for International Uddannelse, hvor du får 26 topkompetente og humørfyldte kolleger. Vi har sammen til opgave, at skabe de absolut bedst mulige rammer for stærk ind- og udgående studentermobilitet, og vi bidrager til anerkendelsen af DTU som et internationalt eliteuniversitet med et internationalt læringsmiljø, der kvalificerer dimittenderne til at begå sig globalt.
Kontoret er inddelt i 4 teams – og du vil blive placeret i kontorets Team Exchange, som huser 14 medarbejdere. Team Exchange har studentermobilitet helt tæt ved hjertet – herunder alle de processer, der understøtter at studerende tager et studieophold i udlandet eller et online kursus ved en partner. Teamet består af kolleger, der arbejder med internationale partnerskaber og uddannelsessamarbejde, hvor semesterudveksling er omdrejningspunktet, kolleger der arbejder med strategiske uddannelses-initiativer med særligt udvalgte partnere, samt kolleger der varetager den formelle anerkendelse af indholdet i et forløb ved en anden institution i form af merit.
Din opgave vil være at indgå i arbejdet med meritsagsbehandling, sammen med tre andre fastansatte kolleger. Opgaverne varetages derfor i tæt samarbejde med erfarne kolleger i kontoret med masser af mulighed for sparring og grundig oplæring.
Jobbet
Helt konkret, forventes det at arbejdsopgaver vil være følgende:
- Behandle ansøgninger om merit fra studerende
- Deltage i den fortsatte udvikling af meritområdet
- Vejlede studerende i ansøgningsprocessen – primært over e-mail
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse – og at en 30-timers stilling passer dig perfekt. Du har sandsynligvis et par års erfaring – eller er nyuddannet med det helt rigtige sæt af kompetencer. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling fra en anden stilling – evt. som studenteransat – og er interesseret i at fortsætte af det spor.
Derfor forventer vi, at du:
- Trives godt med sagsbehandling – og formår at gå struktureret, effektivt og kvalitetsbevidst til sagsbunkerne
- Er en stærk holdspiller, der finder det naturligt at søge og give sparring og indgår konstruktivt i samarbejdet med kolleger
- har stærke formuleringsevner, både i skrift og tale, på dansk og engelsk
- har gode IT-kundskaber og flair for anvendelse af administrative systemer
- arbejder selvstændigt og systematisk, er velstruktureret og kan holde hovedet koldt i perioder med spidsbelastning
- har forståelse for universitetsverdenen/offentlig administration
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, uddannelse, innovation og myndighedsbetjening til gavn for det omgivende samfund. Vi vægter en høj grad af faglighed blandt vores medarbejdere, og kompetenceudvikling er en organisatorisk naturlighed. Vi har stor fleksibilitet i jobbet, og vi tilstræber størst mulig professionalisme og kvalitet i opgaveløsningen. Arbejdet foregår i en uformel omgangstone med plads til humor.
Din arbejdsplads
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig.
Vi har flextid, og den gennemsnitlige arbejdstid er i denne stilling 30 timer om ugen.
Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus, der kan dog forekomme arbejdsdage på DTU Ballerup Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 27. februar 2026
.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Morten Overgaard på 2112 9850.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Firmabeskrivelse
Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi tilbyder en komplet løsning til vores kunder fra professionel prøveudtagning til et bredt udvalg af akkrediterede og tilpassede laboratorieydelser. Vi hjælper vores kunder med at passe på miljøet, fremme bæredygtighed og overholde lovgivning.
Har du lyst til at være en del af en spændende virksomhed, hvor du vil være ansvarlig for kvalitetsorienteret udtagning af drikkevandsprøver? Så er denne stilling måske noget for dig!
Jobbeskrivelse
Vi søger en ny prøveudtager til Sjælland med udkørsel fra vores depot i Ringsted. Her er den primære opgave at udtage prøver på drikkevand, bassinvand og tandlægeunits. I forbindelse med prøvetagningerne gennemføres en række målinger med feltudstyr, der stiller krav til, at du arbejder kvalitetsbevidst og og følger din naturlige interesse for at sætte dig ind i og følge kvalitetsprocedurer. Resultaterne fra feltmålingerne indtaster du elektronisk, så prøverne er klar til videre analyse i laboratoriet, når du afleverer dem på depotet.
Du vil få en meget selvstændig hverdag, hvor du alene kører rundt fra site til site og udtager prøver. Det er derfor essentielt, at du trives i eget selskab og med en del kørsel. Du vil få en hverdag med kundekontakt, som stiller krav til en serviceorienteret og professionel tilgang til kunder og opgaver, som skal løses i løbet af arbejdsdagen. Du bliver tilknyttet et team af prøveudtagere og vil have kollegaer som er tilknyttet kontoret. Derudover vil du også løbende sparre med logistikgruppen og teamlederen.
Dine prøveudtagningsopgaver planlægges centralt af logistikafdelingen, og kommunikeres ud online via udstyr i bilen, som også benyttes til registrering af feltdata. Det er vigtigt, at du trives med forandringer i planer, er god til at bevare roen i travle perioder og kan udvise fleksibilitet ift. arbejdstid, hvis vi får hasteprøver eller lignende.
Kvalifikationer
Faglige kvalifikationer
Du er uddannet laborant, miljøteknolog, miljøtekniker – eller har en håndværksmæssig baggrund og interesse for feltarbejde. Det betyder ikke så meget, om du er nyuddannet eller har et par års erfaring
Du er miljø- og kvalitetsbevidst
Du er indstillet på at yde optimal kundeservice
Hvis du har teknisk snilde, er det et plus
Du kan tale og skrive dansk og har et IT-kendskab på brugerniveau
Hvis du har erfaring inden for prøveudtagning af drikkevand, vil det være en fordel
Personlige kvalifikationer
Du er fleksibel og indstillet på, at der kan komme ændringer i forhold til den planlagte arbejdsdag og arbejdstid
Du er vant til at færdes i bil, gerne i det nævnte geografiske område, og har kørekort B
Du er i god fysisk form, da prøvetagninger kan foregå på udfordrende lokaliteter
Du trives i et selvstændigt job og behøver ikke nødvendigvis at møde dine kollegaer på daglig basis
Du er bosiddende på Sjælland, gerne i Københavnsområdet.
Yderligere oplysninger
Arbejdstid
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres fortrinsvis på hverdage i tidsrummet kl. 06.00 til 18.00. Der kan forekomme lange arbejdsdage, hvis der er hasteprøver. Der kan ligeledes forekomme arbejde i nogle weekender.
Arbejdssted
Som prøveudtager vil du køre ud fra vores depot i Ringsted, hvor prøverne også skal afleveres ved endt arbejdsdag.
Tiltrædelse
Efter aftale
Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, så send dit CV og ansøgning ved at klikke på "Søg jobbet". Du skal søge online, det er eneste mulighed. Ansøgninger sendt på mail medtages ikke i puljen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte PBU Manager Tina Nielsen på Tina.Nielsen@etn.eurofins.com
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk
I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.