Ejendomsvært med udpræget servicegen til Papirøen
Vil du være ansigtet udadtil i en af Københavns mest attraktive ejendomme?
På Papirøen søger vi en serviceminded og selvstændig ejendomsvært, der trives med en varieret arbejdsdag og motiveres af at skabe gode oplevelser for beboere, gæster og samarbejdspartnere.
Stillingen er for dig, der kan lide at være tæt på mennesker, samtidig med at du har hænderne skruet rigtigt på. Omkring 20 % af din tid vil være administrative og koordinerende opgaver, mens 80 % vil være praktisk drift og vedligeholdelse af ejendommen.
Du bliver en central person i hverdagen og et naturligt bindeled mellem beboere, administration, håndværkere og leverandører.
Din rolle
Som ejendomsvært er du med til at sikre, at ejendommen fremstår indbydende, velfungerende og velholdt – hver dag. Du er synlig i huset, tager ansvar og møder mennesker med et smil og en løsningsorienteret tilgang.
Dine primære opgaver
Service og beboerkontakt
Være det naturlige kontaktpunkt for beboere, gæster og leverandører
Hjælpe med praktiske forespørgsler og sikre en høj serviceoplevelse
Modtage og håndtere pakker, post og leverancer
Koordinere og følge op på beboerhenvendelser
Drift og vedligeholdelse
Tilsyn med fællesarealer, kældre og tekniske installationer
Udføre mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver
Koordinere og føre tilsyn med håndværkere og servicepartnere
Nøglehåndtering
Renholdelse af udearealer, herunder snerydning og glatførebekæmpelse
Administration og koordinering
Registrering og opfølgning på opgaver i ejendomssystem
Planlægning og koordinering af vedligeholdelsesarbejder
Løbende dialog med ejendomsadministrationen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra en lignende rolle som vicevært, ejendomsservicetekniker eller servicevært
Er praktisk anlagt og kan selv løse mindre tekniske opgaver
Trives med kontakt til mange forskellige mennesker
Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
Tager ansvar og følger opgaver til dørs
Kommunikerer professionelt og imødekommende
Har kørekort (kategori B)
Behersker dansk i skrift og tale
En håndværksmæssig baggrund er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
En selvstændig og alsidig stilling med stor frihed under ansvar
En unik arbejdsplads på Papirøen med udsigt til havnen og byens liv
Mulighed for at præge hverdagen og skabe værdi for beboerne
Løn efter kvalifikationer
Pension og sundhedsforsikring
Faglig sparring og udviklingsmuligheder
Fleksible arbejdstider inden for de aftalte rammer
Er du vores nye ejendomsvært?
Hvis du motiveres af at kombinere service, relationer og praktisk drift i en hverdag, hvor ingen dage er ens, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgning & kontakt
Du søger stillingen ved at sende dit CV og ansøgning til driftsansvarlig Asia Dyrgaard på asia@ch360.dk
Har du spørgsmål til stillingen, bedes du ligeledes skrive på ovenstående email adresse
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet