Viden om færdigheder og Europass
Europass tilbyder opdaterede og korrekte informationer om udviklingen på arbejdsmarkedet i landene og i de forskellige sektorer og brancher i EU, både aktuelt og fremover. Informationerne bliver fortolket og sammenfattet på en meningsfuld måde og brugervenlig måde, og det nye Europass bliver derfor en værdifuld kilde til oplysninger om færdigheder.
Hvad viden om færdigheder?
Information om vigtige tendenser og krav på arbejdsmarkedet kan være en stor hjælp i forbindelse med vejledning og rådgivning, ansættelser, udbud af uddannelser og kurser samt valg af karriereforløb.
De politiske beslutningstagere på EU-plan, nationalt og regionalt plan, forskere, arbejdsformidlinger, karriererådgivere, uddannelsesvejledere, uddannelsesudbydere, arbejdsgivere og enkeltpersoner (f.eks. unge, jobsøgende og andre, der skal træffe livsvalg) kan alle have gavn af viden om færdigheder.
Hvorfor skal viden om færdigheder være en del af Europass?
Det fremgår af Europass-afgørelsen, at Europass-onlineplatformen skal informere om eller linke til viden om færdigheder, der er udarbejdet af forskellige EU-afdelinger og -agenturer inden for deres respektive kompetenceområder.
Kommissionen satte gang i moderniseringen af Europass for at sikre, at Europass forbliver relevant for brugerne i den digitale tidsalder med ændret praksis inden for rekruttering, arbejde og læring. Det hedder i Europass-afgørelsen, at Kommissionen skal udvikle Europass i overensstemmelse med brugernes behov, de teknologiske fremskridt og ændringerne på arbejdsmarkederne og i uddannelsessystemerne.
Udviklingen af Europass skal derfor foregå i tråd med de aktuelle tendenser, og det er nødvendigt, at Europass' værktøjer og informationer til enhver tid er relevante og opdaterede, så de kan være en hjælp for personer, der søger arbejde eller skal træffe valg om kurser, studier eller arbejde.
Som led i den igangværende udvikling af den nye Europass-ramme vil Kommissionen arbejde sammen med EU-landene og forskellige interessenter og eksperter, bl.a. Cedefop, om at kortlægge, hvordan viden om færdigheder kan bruges til at forbedre de informationer, som Europass-brugerne får. Dette arbejde forventes påbegyndt i 2020.
Andre EU-aktiviteter vedrørende viden om færdigheder
I øjeblikket fungerer EU-oversigten over kvalifikationer som en unik onlineplatform med viden om færdigheder i Europa, dvs. en samlet indgang til information om behovet for kvalifikationer og arbejdsmarkederne i EU. Oversigten har til formål at hjælpe brugerne med at træffe kvalificerede valg inden for uddannelse, kurser og beskæftigelse.