Indsendelse af dit Europass-CV til Eures
Information til jobsøgende om Eures og Eures' databeskyttelseserklæring
Ønsker du at sende dit Europass-CV til Euresportalen?
Eures er et netværk af arbejdsformidlinger, der omfatter alle EU-lande samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Der er i gennemsnit mere end 4 mio. ledige job på Euresportalen. Siden 1994 har over 1.000 Euresvejledere hjulpet jobsøgende med at finde job og arbejdsgivere med at finde egnede ansøgere i hele Europa. Du kan sende dit Europass-CV til Euresportalen, hvor Euresvejledere og tusindvis af arbejdsgivere kan se det. Besøg Euresportalen for at få mere at vide om Eures. Når du har delt dit Europass-CV med Eures, kan du til enhver tid slette eller opdatere CV'et.
Ud over jobmatchning har Eures også andre tjenester, der er tilgængelige for Europass-brugere:
- Eures har et afsnit med omfattende information om leve- og arbejdsvilkår i 31 europæiske lande
- Du kan kontakte de Euresvejledere, der er står på Euresportalen, for at få individuel hjælp til din jobsøgningsproces
- Euresportalen indeholder mange interessante artikler og tips til jobsøgende, som kan være nyttige for dig
Beskyttelse af dine personoplysninger
Informationerne i dit Europass-CV omfatter personoplysninger, der er beskyttet af EU-lovgivningen. Det betyder, at du ved at sende dit Europass-CV til Euresportalen overfører dine personoplysninger. Euresportalens behandling af dine data skal være i overensstemmelse med:
- forordning (EU) 2018/1725, som finder anvendelse på EU-institutionernes og -organernes behandling af personoplysninger
- forordning 2016/679 (generel forordning om databeskyttelse), som finder anvendelse på enhver behandling af oplysninger fra organisationer uden for EU's institutioner og organer
Et grundlæggende krav i disse forordninger er, at du skal give dit udtrykkelige samtykke til at overføre dit Europass-CV til Euresportalen. Du har ret til at trække dit samtykke tilbage når som helst. Hvis du er mindreårig, skal du have samtykke fra dine forældre eller værger.
Det er vigtigt, at du forstår formålet med databehandlingen, dvs. brugen af dine personoplysninger, på Euresportalen.
Eures-portalen stiller oplysninger og elektroniske tjenester til rådighed for jobsøgende, der ønsker at finde et job eller andre muligheder i Europa, for arbejdsgivere og organisationer der ønsker at finde ansøgere fra andre lande, og for borgere der ønsker at udnytte retten til fri bevægelighed for personer. Retten til fri bevægelighed betyder, at du som EU-/EØS-borger har frihed til at arbejde hvor som helst i disse lande.
Euresportalens CV-database giver jobsøgende mulighed for at offentliggøre deres CV'er/jobsøgerprofiler online og arbejdsgivere mulighed for at søge efter og se CV'er/jobsøgerprofiler fra potentielle ansøgere.
Euresportalens matchningmaskine er en automatisk tjeneste, der matcher ledige stillinger med CV'er/jobsøgerprofiler ved hjælp af algoritmer baseret på en række kriterier som bl.a. ansøgernes uddannelse, erfaring, færdigheder, nuværende og ønskede arbejdssted og ønsket beskæftigelse.
Eures' databeskyttelseserklæring giver dig alle de informationer, du har brug for om beskyttelsen af dine personoplysninger, når de overføres til Euresportalen. Alle virksomheder, der håndterer og lagrer personoplysninger, skal have en databeskyttelseserklæring. Nedenfor finder du en kort forklaring på Eures' databeskyttelseserklæring og et link til den oprindelige erklæring i dens helhed – vi opfordrer dig til at læse den.
Eures' Europæiske Koordineringsbureau, der forvaltes af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, er den dataansvarlige for Euresportalen.
Eures' databeskyttelseserklæring
Databeskyttelseserklæringen beskriver behandlingen og beskyttelsen af dine personoplysninger under punkt A. De specifikke vilkår for brug af Euresportalens tjenester, herunder databeskyttelsesreglerne, står under punkt B. Når du giver dit samtykke til databeskyttelseserklæringen, giver du tilladelse til behandling af dine personoplysninger i overensstemmelse de vilkår, der linkes til nedenfor, og du indvilliger også i selv at overholde de specifikke vilkår, der linkes til, når du bruger Euresportalens tjenester, navnlig hvad angår databeskyttelsesreglerne.
Du finder databeskyttelseserklæringen og de specifikke vilkår for brugen af Euresportalens tjenester.