Frequently Asked Questions

Hjælp Og Information

Hvordan tjekker jeg niveauet for mine kvalifikationer/eksamener i den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)?

Oplysninger om EQF-niveauet kan være angivet i dine kvalifikationsdokumenter (eksamensbeviser, certifikater eller udskrifter), eller du kan bede den uddannelsesinstitution, hvor du har studeret, om disse oplysninger.

Hvordan får jeg hjælp i mit land?

Du kan søge efter information og tjenester, der kan hjælpe dig, i forskellige lande på siderne Lær i Europa og Arbejde i Europa i Europass. Vælg fra listen det land, du er interesseret i.

Hvis du vil vide mere om Europass, kan du kontakte det nationale Europass-center i dit land.

Hvad er nationale Europass-centre?

Et nationalt Europass-center koordinerer alle aktiviteter i forbindelse med Europass i hvert af de lande, der deltager i Europass. Europass-centrene er det første kontaktpunkt for en person eller organisation, der er interesseret i at bruge eller få mere at vide om Europass. Du kan kontakte det nationale Europass-center i dit eget land eller det land, hvor du gerne vil arbejde eller uddanne dig.

Jeg er blind eller har nedsat syn. Kan jeg bruge Europass-CV'et?

Ja, Europass er udviklet med hensyntagen til synshæmmede og blinde. Det understøtter teknologiske hjælpemidler og giver alternative muligheder til mennesker med disse udfordringer.

Må jeg bruge eller gengive informationerne på Europass-websitet?

Du må gerne bruge oplysningerne på Europass-websitet, hvis du angiver kilden (© Den Europæiske Union).

Kan Europass hjælpe mig med at få anerkendt mine færdigheder og kvalifikationer?

Europass kan hjælpe dig med at formidle dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer på en klar og konsekvent måde. Det at benytte Europass giver dig ikke ret til automatisk anerkendelse af dine færdigheder og kvalifikationer eller andre rettigheder. Europass-profilen og Europass-dokumenterne, f.eks. tillægget til eksamensbeviset, tillægget til erhvervsuddannelsesbeviset og Europass-mobilitetsbeviset, hjælper dig til at forklare dine færdigheder og kvalifikationer over for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og andre.

Jeg er ikke EU-borger. Kan jeg bruge Europass?

Ja, Europass er en række onlineredskaber og informationer, der er til rådighed for alle uanset nationalitet eller bopælsland.

Hvad er kvalifikationsdataregistret (QDR)?

De nationale myndigheder kan udarbejde og offentliggøre kvalifikationer, akkrediteringer og læringsmuligheder i Europass via platformen for kvalifikationsdataregistret (QDR). QDR er et værktøj, der er udviklet af Kommissionen for at hjælpe de nationale myndigheder med at offentliggøre deres data som "sammenknyttede åbne data", som lettere kan offentliggøres, forbindes og anvendes.

Hvad er akkreditering?

Akkreditering i forbindelse med Europass er kvalitetssikringen eller godkendelsen af en organisation eller en kvalifikation. En akkrediteringsinstans i Europass-sammenhæng kan bruges til at angive oplysninger om to typer akkreditering.

  • Institutionel godkendelse: kvalitetssikring og/eller godkendelse af en organisationsniveau. Det indebærer en tilladelse for institutionen til at udføre aktiviteter (f.eks. udstedelse af en kvalifikation) og tildeles af offentlige myndigheder eller instanser, der har delegation hertil.
  • Akkreditering af program/kvalifikationer: tilladelse til at udbyde et bestemt program eller en bestemt kvalifikation. Beskriver en godkendelsesprocedure, der anvendes i forbindelse med et eller flere programmer/kvalifikationer. Det indebærer en tilladelse for institutionen til at udbyde bestemte programmer/kvalifikationer og tildeles af offentlige myndigheder eller instanser, der har delegation hertil.
Hvad er ESCO, og hvordan bruges det i Europass?

ESCO (europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv) er den europæiske flersprogede klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv. ESCO fungerer som en ordbog, der beskriver, identificerer og klassificerer de erhverv og færdigheder, der er relevante for EU's arbejdsmarked og uddannelsessektor. 

ESCO indeholder beskrivelser af 2.942 erhverv og 13.485 færdigheder i tilknytning til disse erhverv, oversat til 27 sprog (alle officielle EU-sprog samt islandsk, norsk og arabisk).  

Europass bruger ESCO på tre måder:  
1) Europass-brugere har en forud fastlagt liste over erhverv, som de kan vælge imellem i afsnittet om erhvervserfaring i deres profil eller CV.  
2) ESCO giver også fuldstændige beskrivelser af erhverv, når du vælger at klikke på øje-ikonet. Du kan derefter klikke på knappen "Lær mere", som dirigerer dig hen til alle oplysninger om det specifikke erhverv.

Sådan Bruger Du Europass

Hvordan registrerer jeg mig på Europass?

For at registrere dig på Europass skal du først oprette en "EU Login-konto", som er Kommissionens brugerservice. For at oprette dit "EU Login" skal du indtaste din e-mailadresse og oprette en adgangskode. Derefter modtager du en e-mail med et link, som du skal bruge for at færdiggøre registreringen. Derefter kan du begynde at bruge Europass som registreret bruger. Registrerede brugere har fuld adgang til alle Europass-værktøjer, bl.a. profilen, biblioteket og forslagene til job og kurser.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer mit EU Login-password?

Du kan bare klikke på "Glemt password?" på EU Login-siden Bemærk, at du ikke kan nulstille dit password, hvis din konto er låst. EU Login-helpdesken kan dog hjælpe dig videre. Du kan se hele fremgangsmåden på EU Login-siden.

Kan jeg bruge Europass med mobilt udstyr?

Ja, du kan bruge Europass på tablets og mobiltelefoner og i forskellige browsere og med forskellige opløsninger.

Min browser viser ikke Europass korrekt. Hvad kan jeg gøre?

Opdatér din browser eller brug en anden, f.eks. en nyere version af Firefox, Chrome eller Internet Explorer. Hvis det ikke løser problemet, kan du kontakte Europass-teamet.

På hvilke sprog findes Europass?

Europass findes på følgende sprog, som bruges i de deltagende Europass-lande:

  • Bulgarsk
  • Kroatisk
  • Tjekkisk
  • Dansk
  • Hollandsk 
  • Engelsk
  • Estisk
  • Finsk
  • Fransk
  • Tysk
  • Græsk
  • Ungarsk
  • Islandsk
  • Irsk
  • Italiensk
  • Lettisk
  • Litauisk
  • Makedonsk
  • Maltesisk
  • Montenegrinsk
  • Norsk
  • Polsk
  • Portugisisk
  • Rumænsk
  • Serbisk
  • Slovakisk
  • Slovensk
  • Spansk
  • Svensk
  • Tyrkisk
  • Ukrainsk
Hvordan får jeg forslag til job og kurser?

Europass tilbyder forslag til job og kurser ved at matche dem med de færdigheder og interesser, du har oplyst på din profil og værktøjerne "mine færdigheder" eller "min interesse".

  • Vælg "Indstillinger" under knappen "Mig".
  • Klik på "Indstillinger for tilpassede forslag".
  • På "Administrer forslag" skal du klikke på Rediger.

Klik på knappen til højre, så den står på TIL, for at kunne modtage forslag til job og kurser. Du kan se skræddersyede forslag på din Europass-oversigtsside.

Husk at gemme ændringerne!

Jeg delte mine Europass-oplysninger via et hyperlink. Hvordan kan jeg deaktivere dette link?
  • Log ind på din Europass-konto 
  • Gå til afsnittet "Aktivitetsfeed" under knappen "Mig".
  • Klik på rediger (ikonet i form af en pen til højre) i det pågældende link.
  • Vælg "Skjul link" for at deaktivere dette link
Er der en fortegnelse over alle de tidspunkter, hvor Europass havde tekniske problemer?

Ja, hvis du ikke var i stand til at bruge Europass på grund af ustabilitet, kan du søge på fejllogside. Den indeholder en liste over datoer og tidspunkter, hvor Europass var helt eller delvis utilgængeligt på grund af planlagt teknisk vedligeholdelse eller uventede tekniske problemer.

Europass-CV-Hjælpen og Europass-Følgebrevhjælpen

Jeg kan ikke tilføje et foto til mit Europass-CV. Hvad skal jeg gøre?

Tjek, om du har uploadet billedet i det rigtige filformat: PNG eller JPG.

Hvis du har gjort det, skal du sikre dig, at filstørrelsen er på under 20 MB.

I hvilket format kan jeg gemme mit Europass-CV?

På nuværende tidspunkt kan du gemme dit Europass-CV i en Europass-PDF-udgave.

Hvor kan jeg gemme mit Europass-CV?

Du kan gemme dit Europass-CV på følgende måder:

  • I dit Europass-bibliotek (kun for registrerede brugere)
  • Som downloadet fil på din stationære pc eller en mobil enhed
Hvordan opdaterer jeg mit Europass-CV online?

Hvis du er registreret bruger, kan du gemme dit Europass-CV i dit Europass-bibliotek og redigere det når som helst. Hvis du er gæstebruger, kan du importere dit Europass-CV til CV-hjælpen, foretage de ønskede ændringer og downloade CV'et igen.

Kan jeg tilpasse Europass-CV'et efter mine behov?

Med Europass-CV-hjælpen kan du tilføje, fjerne og redigere i CV'er, som du ønsker. Afsnit som "Erhvervserfaring" og "Uddannelse" kan flyttes, redigeres eller fjernes. Du kan også oprette personligt tilpassede afsnit, som du navngiver efter eget valg, afhængigt af dine behov og erfaringer.

Når du har udfyldt de udvalgte afsnit, kan du vælge et passende CV-layout fra en liste med skabeloner. Det giver dig mulighed for at tilpasse CV'ets stil og udseende til den enkelte ansøgning.

Jeg har mistet mit Europass-CV. Hvad kan jeg gøre?

Hvis du er gæstebruger, vil de oplysninger, du indtaster i Europass-profilen, være tilgængelige i 48 timer efter dit sidste besøg.

Hvis du er registreret bruger, gemmes dine oplysninger længere, og du kan gemme dine Europass-CV'er og følgebreve i dit bibliotek.

Kan jeg lave forskellige udgaver af mit Europass-CV?

Du kan oprette forskellige versioner af dit Europass-CV Og du kan også bruge vores udvalg af skabeloner med forskelligt visuelt udtryk. Registrerede brugere kan gemme de forskellige CV-udgaver i deres Europass-bibliotek. Gæstebrugere kan downloade de forskellige udgaver af deres Europass-CV og opdatere dem senere.