Leita að starfi
Finndu þér réttu vinnuna á meðal þeirra þúsunda atvinnutækifæra sem liggja á lausu vítt og breitt um Evrópu. Það er atvinnumiðlunarkerfi EURES - netsins sem býður upp á leitarniðurstöðurnar.
MARTECs køkken søger en passioneret elev til uddannelsen Cater eller Ernæringsassistent, du brænder for at lære at tilberede dejlig mad til vores kantiner i Frederikshavn.
Brænder du for velsmagende mad, smukt anrettede smørrebrød og pålægsfade, friskbagt brød og kager samt friske råvarer så er vi måske stedet for dig.
Hos MARTEC får du mulighed for at lære håndværket fra bunden i et køkken, hvor kvalitet, faglig stolthed og gode råvarer er i centrum. Samtidig lægger vi vægt på, at der skal være plads til både familieliv og fritidsinteresser. Derfor tilbyder vi attraktive arbejdstider med planlagte aften- og weekendvagter.
Du bliver en del af et team på 11 engagerede medarbejdere, som glæder sig til at byde en ny kollega velkommen. Vi søger en elev med engagement, nysgerrighed og lyst til at lære. En person, der har glæde ved at anrette indbydende smørrebrød, skære lækre pålægsfade, bage brød og kager og arbejde kreativt med sæsonens råvarer.
Måske er du typen, der synes, at en salatbar skal få folk til at tænke “den må jeg prøve”, eller som ser muligheder i både rødbeder, pastinakker og andre gode råvarer. Frem for alt søger vi en elev, der har lyst til at udvikle sig fagligt og som tager stolthed i sit arbejde.
Til gengæld får du dygtige kolleger, godt humør, en uformel omgangstone og en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. For hos os er vi stærkest, når vi arbejder sammen.
Om jobbet
Som elev hos MARTEC får du en varieret arbejdsdag, hvor du på skift bliver en del af alle funktioner i vores centralkøkken. Du kommer også til at arbejde i vores øvrige kantiner på MARTECs adresser samt hos de virksomheder, som vi dagligt leverer mad til.
Du får blandt andet erfaring med:
Det kolde køkken: Smørrebrød, pålægsfade, morgenbord, aftenbord, platter, anretninger, m.m.
Salaten: Salatbar, blandede salater, syltede grøntsager og meget mere
Bageriet: Friskbagt brød og kager
Det varme køkken: Tilberedning af dagens menu og vegetarretter samt forberedelse til de kommende dage.
Kantinedrift og salg: Disksalg, produktion af sandwich, drift af salatbar samt servering
Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med plads til en uformel tone, hvor vi sætter pris på engagement, passion og godt humør – også når der er travlt.
Typiske arbejdstider
Mandag til torsdag: 07:00 – 14:30
Fredag 7:00 – 14:00
Periodevis aftenvagt: 11:30-19:00
Hvem er du?
Du ønsker at blive uddannet Cater eller Ernæringsassistent.
Du har passion for madlavning og interesse for at levere kvalitet hver dag.
Du tager ansvar og engagerer dig i hverdagen.
Du trives i en travl hverdag og bidrager til den gode stemning.
Du er klar til at tage ansvar og arbejde sammen med dine kollegaer i en dynamisk hverdag.
Hvad kan vi tilbyde?
Uddannelse i et velfungerende køkken med dygtige kolleger.
En spændende og varieret hverdag med mulighed for at bidrage med idéer til menuer og udvikling af nye retter.
Gode arbejdsforhold i en dynamisk virksomhed
Løn efter gældende overenskomst
God pensionsordning.
Personalegoder som fitness, biograf, svømmehal, m.m.
Skolegang i Aalborg på Food College
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV via linket og bliv en del af vores stærke køkkenteam.
Søg stillingen her
Har du spørgsmål til stillingen, så send en mail til Køkkenchef, Morten Røhl-Grønbech på mrg@martec.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 22. juni, men vi holder løbende samtaler.
Tiltrædelse: 1. september 2026
Er du typen, der får energi af børn, gode kollegaer og følelsen af, at "det her team spiller faktisk sammen"? Så læs videre.
På Brøndbyvester Skole har et par af vores trofaste medarbejdere valgt at flytte langt væk. Ikke fordi de ville væk fra os, men fordi Danmark desværre er større end Brøndby. Derfor leder vi nu efter nye kollegaer og et par barselsvikarer.
Vi har muligheder i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. I indskolingen kan vi blandt andet tilbyde danskundervisning i specialklasse og en almenklasse, HDS, kristendom og musik. På mellemtrinnet og i udskolingen er der blandt andet mulighed for matematik og fysik.
Mulighederne er mange, og derfor er vi mere optagede af at finde de rigtige mennesker end af at få sat et bestemt navn på en bestemt stilling.
En stor skole med plads til hele dig
Brøndbyvester Skole er en stor og udviklingsorienteret skole, og det betyder, at mulighederne er mange. Her kan du udvikle dine faglige styrker, dyrke dine interesser og finde en plads, hvor du faktisk glæder dig til mandag morgen.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes i stærke fællesskaber. Derfor vægter vi samarbejde, sparring og sammenhold højt. Hos os står teamsamarbejde ikke bare i et værdigrundlag…det er noget, vi prioriterer, investerer i og praktiserer hver eneste dag.
Vi arbejder samtidig på at mindske kompleksiteten i lærernes opgaver og bevæger os mod fagfordeling på én årgang. Det giver bedre mulighed for at lære eleverne rigtigt at kende, skabe stærke relationer og være en del af et tæt samarbejdende team omkring børnene.
Hvem er du?
Måske er du nyuddannet. Måske har du mange års erfaring. Måske ved du præcis, hvad du søger. Måske er du stadig ved at finde ud af det. For os er det vigtigste ikke, at du passer ned i en bestemt kasse. Vi er langt mere interesserede i at finde mennesker, der har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet og bidrage til det.
Vi ser på hele mennesket. På dine styrker, dine interesser, din personlighed og det, du kan bringe ind i samarbejdet med kollegaer, elever og forældre. Vi tror på, at når mennesker trives og spiller hinanden gode, så følger fagligheden med. Derfor leder vi efter kollegaer, som har lyst til at samarbejde, dele viden, tage ansvar for fællesskabet og bidrage med både faglighed, humor og engagement.
Vi tilbyder
- dygtige og hjælpsomme kollegaer
- et stærkt teamsamarbejde
- en skole med høje ambitioner og stor udviklingslyst
- mulighed for at bringe dine styrker i spil
- plads til både faglig og personlig udvikling
- et arbejdsfællesskab, hvor vi lykkes sammen
Så skal din næste arbejdsplads være et sted, hvor du ikke bare bliver ansat i en stilling, men bliver en del af et hold? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte skolens ledelse på 43282940 for 0. – 4. årgang eller 43282920 for 5. – 9. årgang.
Stillingerne ønskes besat 1/8 2026 eller hurtigst muligt derefter. Når du søger, må du meget gerne skrive lidt om, hvilke fag og afdelinger du ser dig selv i. Fortæl også gerne, hvad et godt teamsamarbejde betyder for dig, og hvordan du bidrager til det i praksis.
Ansøgningsfrist den 24. juni 2026
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.