Vil du lege, lære og udvikle dig sammen med os? Vi leder efter dig, der er nysgerrig på børn og drømmer om et job, hvor du hver dag gør en forskel gennem leg og nærvær.
Lyder det som noget for dig? Så ring til pædagogisk leder Maria Bait på +45 23 42 80 05 og få en snak, eller kom forbi til en rundvisning og mærk stemningen.
Vi søger en pædagogmedhjælper med tiltrædelse tidligst muligt og senest den 1. marts 2026. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.00 -17.00.
Om jobbet
Som medhjælper hos os er du en vigtig voksen i børnenes liv. Du skal være med til at skabe tryghed, sætte lege i gang og være nysgerrig på børnenes verden.
Du starter på et spændende tidspunkt! Hele vores personale, også medhjælpere, er nemlig i gang med et stort uddannelsesforløb om børns trivsel og leg (”Tilknytning, samspil og selvregulering” ved Tea Thyrre Sørensen).
Det betyder, at du bliver klædt rigtig godt på til jobbet og får ny viden, du kan bruge resten af livet.
Her kan du se os fortælle lidt om Blovstrødklyngen:
Dine opgaver bliver at:
- Være nærværende og aktiv sammen med børnene, både inde og ude.
- Hjælpe med praktiske opgaver, så hverdagen glider (frokost, oprydning, bleskift m.m.).
- Deltage i husets aktiviteter og støtte pædagogerne i det faglige arbejde.
- Bidrage til den gode stemning i personalegruppen.
Vi drømmer om, at du:
- Har lyst til at lege: Du er ikke bange for at blive beskidt, bygge huler eller læse den samme bog ti gange.
- Er stabil og ansvarlig: Vi regner med dig – og børnene regner med dig.
- Er nysgerrig: Du behøver ikke vide alt om pædagogik, men du skal have lyst til at lære.
- Har overblik og initiativ: Du ser selv, hvis et barn mangler en hånd, eller hvis der skal fejes efter frokost.
Vi tilbyder
- En lærerig hverdag i et moderne børnehus med søde kolleger.
- Mulighed for at deltage i faglig kompetenceudvikling sammen med resten af huset.
- En arbejdsplads tæt på natur og S-tog.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Bait på +45 23 42 80 05.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 2. januar 2026. Vi holder løbende ansættelsessamtaler og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for FOA.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.