Znajdź pracę
Wybierz ofertę pracy stworzoną dla Ciebie spośród tysiąca ogłoszeń z całej Europy. Wyniki wyszukiwania udostępnia EURES - Europejski Portal Mobilności Zawodowej.
Har du appetit på nye processer og kreditoropgaver i en digital verden?
Har du erfaring inden for kreditorbogholderi og fakturabehandling, og har du et særligt blik for optimering og digitalisering af regnskabsprocesser? Er du en teamplayer med drive, der ser værdien i sparring, videndeling og et stærkt samarbejde med både kollegaer og eksterne partnere?
Så er du måske vores nye kollega i Team Kreditor.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et team på 15 engagerede kollegaer, der håndterer de daglige kreditoropgaver i DTU’s økonomisystem Oracle Cloud. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Fakturaindlæsning og kvalitetssikring
- Leverandøroprettelse og -vedligeholdelse
- Ordre-/fakturamatch
- Bogføring af fakturaer
- Betalinger til leverandører
- Dialog med leverandører og medarbejdere på tværs af DTU
Med reference til lederen i Team Kreditor vil du spille en central rolle i at sikre høj kvalitet i kreditorprocesserne og bidrage til den løbende optimering af vores arbejdsgange.
Vores forventninger til dig
Du har en regnskabsmæssig baggrund og er skarp på debet/kredit. Måske har du allerede erfaring med kreditoropgaver, men vigtigst er, at du:
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med øje for detaljen
- Er kendetegnet ved dit engagement, din positive tilgang og gå-på-mod
- Trives i en dynamisk hverdag og bidrager aktivt til fælles opgaveløsning og trivsel i teamet
- Har flair for digitale løsninger og interesse for procesforbedringer
- Tydeligt påtager dig et medansvar for de fælles mål ift. kvalitet og effektivitet
Da DTU er en arbejdsplads med mange udenlandske kollegaer og leverandører, er det vigtigt, at du kan formulere dig ubesværet, professionelt og præcist på engelsk og dansk.
Uanset dit erfaringsniveau er du nysgerrig, lærevillig og motiveret for at tage nye udfordringer op.
Hvad tilbyder vi dig?
Hos Team Kreditor bliver du en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling er i fokus. Vi har travlt, og det betyder, at alle bidrager til den fælles opgaveløsning, og at der i perioder er behov for en ekstra indsats. Vi tilbyder dig:
- Flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
- En uformel omgangstone, hvor vi vægter respektfuld sparring og samarbejde
- Et professionelt arbejdsmiljø med stærke kollegiale relationer og plads til faglig fordybelse
- En arbejdsplads med respekt for balancen mellem arbejde og privatliv
- Et spændende og afvekslende job, hvor du udvikler dine faglige kompetencer
Om Afdelingen for Økonomi og Regnskab
Afdelingen for Økonomi og Regnskab er en central del af DTU’s økonomifunktion og består af ca. 250 engagerede medarbejdere. Vi dækker et bredt spektrum af økonomi- og regnskabsopgaver og understøtter DTU’s institutter, afdelinger og forskningsprojekter. Fælles for alle i afdelingen er, at vi går forrest for at sikre ansvarlig anvendelse af DTU’s midler og korrekte budgetter, regnskaber og analyser.
Vi er en afdeling i udvikling, hvor digitalisering og optimering af processer er i højsædet. Her får du mulighed for at arbejde i et miljø præget af høj faglighed, samarbejde og en fælles ambition om at skabe de bedste løsninger for DTU.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat). Indplacering vil ske på baggrund af din baggrund, kvalifikationer og de stillede krav. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Alle økonomimedarbejdere sidder samlet i et stærkt fagligt miljø på DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 31. januar 2026
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karina Sonne Alfastsen på 4525 1105.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Har du interesse for ledelsesprocesser – og styring? Har du interesse for uddannelses- og forskningspolitik? Holder du af at arbejde struktureret, og er det naurligt for dig skabe overblik over tekst og data? Finder du energi i at understøtte og arbejde tæt på topledelsen? Så er det lige dig, vi leder efter som barselsvikar i policykontor på Danmarks Teknisk Universitet (DTU).
Du bliver ansat i DTU’s policykontor, der har ansvaret for at betjene DTU’s bestyrelse og direktion på en række områder. Kontoret har desuden ansvaret for, at DTU har en god og konstruktiv dialog med politikere og ministerier.
Om policykontoret
Du bliver kollega til 9 dygtige og engagerede medarbejdere i DTU’s policykontor, der er en del af afdelingen for Policy og Relationer, der beskæftiger godt 20 medarbejdere. Kontorets primære ansvarsområder er betjening af DTU’s bestyrelse og betjening af DTU’s direktion i forbindelse med interne og eksterne møder, deltagelse i udvalg, konferencer m.v. Kontoret understøtter ledelsen med data til DTU’s ledelsesprocesser og med policy-notater om universitets-, forsknings- og uddannelsespolitik og universitetets bidrag til digital og bæredygtig forandring i samfundet.
Kontoret står for afholdelse af DTU’s uddannelses- og forskningspolitiske topmøde og DTU’s deltagelse i Folkemødet. I kontoret udarbejdes der løbende analyser af forskningspolitiske tiltag og den samfundsmæssige betydning af teknisk forskning. Endelig administreres udvalgte fonde i kontoret.
Fuldmægtig med interesse for ledelsesbetjening og forsknings- og uddannelsespolitik
For at trives i stillingen vil det være en fordel med erfaring eller mod på at arbejde med ledelsesbetjening, herunder bl.a. referatskrivning, udarbejdelse af notater og præsentationer. Det vil også være en fordel for jobbet, at du har interesse for uddannelses- og forskningspolitik i et universitetsperspektiv og ikke mindst den betydning, som universiteterne har for samfundet.
Vi søger en medarbejder, der kan have kort erfaring eller være nyuddannet, og som har en relevant kandidatuddannelse og evt. erfaring inden for ledelsesbetjening og policy- og analysearbejde, herunder arbejde med administrative processer, fx fra et studiejob.
Vi forventer, at du:
- Er stærk i skriftlig kommunikation, og at du kan formidle klart og forståeligt
- Er god til at holde styr på processer og deadlines, og at du er indstillet på at levere ledelsesbetjening af høj kvalitet
- Kan håndtere administrative processer selvstændigt og at du er god til samarbejde
- Er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye emner, arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
- Er drevet af at skabe resultater og forfølge de udviklingsmuligheder der er i jobbet
Vi kan tilbyde, at du blive en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitution og en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du bliver en del af et dynamisk hold, hvor vi arbejder tæt sammen og hvor arbejdet foregår i en uformel omgangstone med plads til humor. Du får stor indflydelse på dine opgaver og fleksible rammer for arbejdet, og du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og muligheder for personlig og faglig udvikling i jobbet.
Opgaver vi tilbyder
Vi kan tilbyde, at du bl.a. vil have opgaver i relation til DTU’s direktion og de ledelsesmæssige processer, herunder mødeforberedelse og referatskrivning, forberedelse af direktionens møder i regi af Danske Universiteter, div. administrative opgaver og ad hoc policy-opgaver, samt bidrag til forberedelse af DTU’s deltagelse i Folkemødet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.
Forventet tiltrædelsesdato er 1. februar 2026. Barselsvikariatet er et år og arbejdsstedet er DTU Lyngby.
Stillingen er på 37 timer om ugen og du ansættes som fuldmægtig.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. januar 2026.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør John Sarborg Pedersen på 2367 3548 eller kontorchef Camilla Mørk på 2246 9201.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Vil du være med til at udvikle innovative, skalerbare Shopify-løsninger for nogle af Nordens mest ambitiøse eCommerce brands? Hos DTAILS søger vi en Frontendudvikler, der motiveres af tekniske udfordringer, faglig fordybelse og lysten til at udvikle sig i et stærkt team af specialister.
# Velkommen til DTAILS
DTAILS er et af Nordens førende Shopify konsulenthuse med fokus på Shopify Plus løsninger. Vi hjælper målrettede eCommerce-brands med at udnytte deres fulde digitale potentiale på Shopify - gennem teknisk ekspertise, strategisk indsigt og skræddersyede løsninger.
Vi blev grundlagt i 2016 med visionen om at hæve niveauet i eCommerce og skabe det konsulenthus, vi selv gerne ville være en del af. Et sted, hvor ordentlighed, faglighed og kvalitet ikke bare er værdier på et slide, men selve måden, vi arbejder på - og det har drevet vores vækst lige siden.
I dag er vi 30+ specialister, der udvikler nogle af Nordens mest ambitiøse Shopify-løsninger. Med en stærk innovationsagenda inden for AI, data og Shopify er vi i dag blandt de mest anerkendte Shopify-partnere i Norden.
# Om stillingen
Som Frontend-udvikler hos DTAILS får du en central rolle i et fagligt stærkt team, der udvikler custom UI extensions og UI apps til Shopify-frontends. Det er en spændende mulighed for dig, der ønsker at sætte sit kreative aftryk og få indflydelse på, hvordan vi arbejder med frontend i DTAILS. Her får du friheden til at tage ansvar, tænke kreativt og være med til at dykke ned i komplekse, faglige udfordringer med et passioneret team i ryggen.
I praksis betyder det, at du:
Udvikler custom funktionalitet og logik til Shopify-frontends.
Arbejder med frontend extensions og UI apps, der realiserer Shopifys fulde potentiale.
Implementerer nye features og integrationer, der løfter brugeroplevelsen og den enkelte eCommerce forretning.
Bidrager aktivt til vores frontend-struktur og best practices - du har indflydelse på, hvordan vi udvikler og sikrer kvalitet i vores løsninger.
Samarbejder tæt med projektledere, udviklere og eCommerce specialister om at skabe de bedste løsninger for vores kunder.
# Hvem vi leder efter:
Vi leder efter dig, der har baggrund inden for web- og frontendudvikling - gerne med erfaring i at udvikle og vedligeholde moderne, dynamiske webinterfaces. Derudover ser vi gerne, at du:
Har 3-5 års erfaring med frontend-udvikling inden for Shopify- og eCommerce-projekter.
Er rutineret i React og har solid forståelse for frontend-økosystemet.
Arbejder hjemmevant i Liquid, HTML, CSS og JavaScript.
Har en logisk sans og kan se, hvordan elementer og flows hænger sammen - også når projekterne bliver komplekse.
Kan skabe responsive og gennemførte layouts med blik for både brugeroplevelse, performance og æstetik.
Kan levere effektivt og modulært web development.
Mestrer versionering og Git flows.
Sætter pris på at arbejde sammen med et ambitiøst team af eCommerce-entusiaster.
# Hos os får du frihed, indflydelse og ansvar - og derudover tilbyder vi:
Et fagligt stærkt og uformelt team, hvor vi hjælper hinanden.
Fleksible arbejdsrammer.
God frokost, glade kolleger og et miljø, hvor det er rart at gå på arbejde.
Spændende tekniske udfordringer kombineret med faglig fordybelse og udvikling.
En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til eksekvering.
Et godt kontormiljø på Nørrebro med hyggelige lokaler og godt udstyr.
Massageordning - så vi passer på kroppen, mens vi bruger hovedet.
# Hvordan er det at arbejde hos DTAILS?
Hos DTAILS er vi ambitiøse - men samtidig uformelle, nede på jorden og rare at være sammen med. Vi er en dynamisk scale-up, hvor dagene sjældent er ens, men hvor der altid er plads til sparring, fordybelse og faglig udvikling.
Vi elsker det, vi laver, men vi ved også, at livet uden for arbejdet betyder noget. Derfor har vi en fleksibel kultur med plads til både fokus og frihed, så hver enkelt kan levere sit bedste og stadig have balance i hverdagen. De fleste af os mødes dagligt på vores lyse kontor midt på Nørrebro - mens andre arbejder remote. Uanset hvor vi sidder, er samarbejde, kvalitet og ordentlighed en del af vores kerneværdier.
# Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV og en beskrivelse af, hvorfor du gerne vil være en del af holdet hos DTAILS. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match - så vent ikke alt for længe. Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR, Ida Marie Rostgaard, på ida@dtails.dk.
På DTU er en af vores vigtigste opgaver at levere forskning, der skaber en bedre verden. Dette understøttes af projekter finansieret af bevillinger fra en lang række private og offentlige aktører.
Hos Område for Projektøkonomi i Hirtshals søger vi en Project Controller til økonomistyring af disse forskningsprojekter. Økonomiafdelingen er centraliseret på DTU og i Område for Projektøkonomi hjælper vi institutterne med økonomistyring af deres forskningsprojekter.
Vi tilbyder et job med mening, hvor en personlig indsats gør en synlig og mærkbar forskel, der hjælper forskningen og den teknologiske udvikling til gavn for samfundet. Du kan se frem til en hverdag med stor variation i opgaverne, og med mange muligheder for at lære nyt, bl.a. omgivet af ca. 100 Project Controller kollegaer fordelt på 8 teams, som du kan sparre med i det daglige. Hjælpsomhed en del af vores grundlæggende DNA, både overfor vores kollegaer og vores samarbejdspartnere på DTU’s mange institutter. På DTU er der mulighed for fleksibilitet, og for at have indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsdagen.
Du vil få ansvar for din egen portefølje af projekter, og derigennem skulle supportere en gruppe af forskere/projektledere. Jobbet indebærer at sikre en god økonomistyring for forskningsprojekterne, hele vejen fra vugge til grav, gennem rådgivning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse til bevillingsgivere.
Dine primære opgaver bliver at:
- Udarbejde ansøgningsbudgetter og herunder rådgive om bevillingsbetingelser
- Være rådgiver for forskere i forbindelse med økonomistyring af deres forskningsprojekter, herunder løbende opfølgning samt budgettering af porteføljen
- Udarbejde projektregnskaber og bistå ved revision
- Bidrage til løbende optimering af processer, metoder og systemer – gode ideer bliver hørt
Som ansat i en servicefunktion skal du trives med at levere god service og være opsøgende, så du får de svar og den dokumentation, som du har brug for. Samtidig skal du kunne sige fra og pænt nej, fx hvis et ønske er i strid med bevillingsgiverens vilkår og regler, eller DTU’s interne retningslinjer.
Du kan sikre et godt flow, hvor kvaliteten er i orden. Du skal kunne arbejde struktureret, være opsøgende, og selv kunne skabe dig overblik.
Vi forventer at du:
- Har en uddannelse inden for økonomi og/eller regnskab
- Har lyst til at lære nyt – om du er nyuddannet eller meget erfaren er ikke afgørende, da vi kan tilpasse opgaverne til dig
- Har god talforståelse
- Kan begå dig i Excel, samt kommunikere i skrift og tale på engelsk
- Kan formidle økonomi til forskellige typer af mennesker
Din nye arbejdsplads…
…ligger på DTUs campus i Hirtshals, men der må forventes aktivitet til DTUs hovedcampus i Lyngby, DTUs campus Mors og DTUs campus Silkeborg. Du vil opleve et helt unikt miljø, hvor studerende og forskere fra hele verden skaber en særlig energi. Du bliver tilknyttet Område for Projektøkonomi under DTU’s centrale økonomifunktion Afdelingen for Økonomi og Regnskab, som består af i alt ca. 230 kollegaer. Du vil blive en del af en arbejdsplads i konstant udvikling, med gode kollegaer og god variation i opgaverne.
Du har mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde, mulighed for fleksibilitet, samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. Vi har en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost, med mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 11. januar 2026
.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Har du spørgsmål eller ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Project Finance Manager Helle Holm Thougaard på telefon +45 2112 1784.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Vil du være med til at skabe et sammenhængende børneliv
I landsbyordningen søger vi efter en pædagogisk leder med lyst til et spændende og alsidigt arbejde, med det sammenhængende børneliv.
Som pædagogisk leder har du ansvaret for to dagtilbud og du er den der er tættest på dagtilbuddenes drift og udvikling, i samarbejde med afdelingsleder. Derudover skal du være med til at fastholde den gode udvikling, som er skabt i og på tværs af dagtilbud, SFO og indskoling. På sigt er tanken at den daglige ledelse af SFO, skal høre ind under pædagogisk leder.
Et læringsfællesskab på to matrikler
Landsbyordning Sydfalster er et læringsfællesskab for børn i alderen 0-16 år. I alt er vi ca. 300 børn fordelt på: Sydfalster Skole, dagtilbuddet Valhal, der ligger sammen med skolen i Væggerløse og dagtilbuddet Strandloppen i Gedser. Der er et positivt forældresamarbejde og god opbakning til landsbyordningen, der er en væsentlig faktor i lokalsamfundet.
Fordelen ved at være en landsbyordning er, at vi samarbejder omkring børnenes trivsel, udvikling og læring i et helhedsperspektiv fra børnene er 0-16 år. Som pædagogisk leder er du med til at sikre, at Landsbyordning Sydfalster fortsat er et aktivt tilvalg for områdets familier i tæt samarbejde med vores fælles bestyrelse.
Børnehuset Valhal og Strandloppen har fokus på at udvikle læringsmiljøer, som skal sikre børnefællesskaber og alle børns deltagelsesmuligheder. Denne udvikling ønsker vi at du fortsætter.
Derudover har dagtilbud, skole og SFO et tæt samarbejde om brobygning, som giver de kommende skolebørn en rolig, tryg og glidende overgang til skolemiljøet og SFO.
Vi har en mangfoldig gruppe af børn og familier, og vi arbejder struktureret med det tværprofessionelle arbejde i forhold til de børn og familier, der i perioder har behov for en ekstra indsats.
I landsbyordningen er vi et lederteam bestående af leder af landsbyordningen, en viceskoleleder samt en afdelingsleder for dagtilbuddene – og naturligvis den pædagogiske leder. På skoledelen er vi 210 elever fordelt på 2 teams, 0. til 4. klasse og 5. til 9. klasse. I skole og SFO er der ansat 20 lærere og 5 pædagoger. I Valhal er der pt. 56 børn og 16 medarbejdere og i Strandloppen er der 4 medarbejdere og 11 børn. Vi har høj social kapital, hvilket betyder at tillid, retfærdighed og et godt samarbejde med ledelsesteamet, tilsammen kendetegner vores arbejdsmiljø. Du vil møde et personale der løfter i flok, har høj faglighed, en uformel omgangstone med højt til loftet, godt sammenhold og et stort engagement hele vejen rundt.
Er du vores nye pædagogiske leder?
Vi søger en leder, der er i øjenhøjde med medarbejdere og familier, og som kan se den enkelte i gruppen. Vi lægger vægt på, at vores fælles processer er inddragende, og vi byder alle gerne ind med idéer til løsninger, for at finde den bedste vej.
Vi leder efter en uddannet pædagog, som har erfaring med og interesse for pædagogisk og strategisk ledelse. Du skal have blik for de mange forskellige opgaver ledelsesrollen indebærer, herunder personaleledelse, faglig ledelse og administrative opgaver, herunder flair og interesse for de systemer der understøtter arbejdet. Ledelseserfaring er ikke et krav, men en fordel. Har du ikke diplom i ledelse, forventer vi, at du har lyst til at påbegynde denne inden for en årrække.
Som pædagogisk leder af landsbyordningen, er det vigtigt, at du formår at balancere din ledelsesopmærksomhed så begge matrikler tilgodeses. Du skal samtidig bygge bro mellem dagtilbud, SFO og indskoling. Det kræver, at du kan fokusere din opmærksomhed på den enkelte afdeling og samtidig arbejde for at landsbyordningen er en samlet helhed.
Det er vigtigt, at du er målorienteret, i forhold til Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven, samt de kommunale politiske målsætninger, herunder arbejdet med Fællesskabstrategien, Den styrkede Pædagogiske Læreplan samt det tværfagligt samarbejde i forhold til børn i udsatte positioner.
Få mere at vide
Du kan læse mere om Landsbyordning Sydfalster på https://sydfalsterskole.aula.dk/
Hvis du er nysgerrig ift. denne stilling, så kontakt gerne leder af landsbyordningen Stine Friis på 2518 0219. Vi ser meget gerne, at du aftaler et besøg inden du sender din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse er forventeligt 1. marts 2026.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning senest den 9. januar 2026 ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Alle, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 13. januar kl. 14.30 til 18.00. Anden samtale afholdes tirsdag den 20. januar 2026.
Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid.
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk