Etsi työpaikkoja
Löydä työpaikkasi Euroopan tuhansista avoimista työpaikoista! Tulosluettelo on peräisin EURES - palvelusta (Euroopan ammatillisen liikkuvuuden portaali).
Har du de hurtige sko på, tager du initiativ og sætter du kundens behov først? Så vil vi gerne høre fra dig.
Hos Jørgen Hansen Biler søger vi en energisk og målrettet kollega til vores salgsafdeling i Esbjerg. Du bliver en del af et ungt team, hvor der er højt til loftet, godt humør og fart over feltet. I Esbjerg arbejder vi med Kia og MG, og du får derfor mulighed for at arbejde med to stærke bilmærker i en branche, hvor udviklingen går stærkt – ikke mindst inden for elektrificering og ny teknologi.
Vi leder efter dig, der har drive, tager initiativ og har lyst til at lære. Dig, der får ting til at ske, følger op på dine kunder og ikke er bange for at tage fat. Som en del af salgsteamet bliver du en vigtig del af hele kunderejsen – fra den første henvendelse til bilen bliver afleveret til kunden.
Arbejdstiden ligger både på hverdage og i weekender, da vores kunder også skal kunne møde os, når de har fri. Du skal derfor være indstillet på weekendvagter som en naturlig del af jobbet.
Din hverdag kommer blandt andet til at bestå af:
Assistere sælgere med praktiske opgaver
Praktiske opgaver i udstillingen og opsætning af udstilling, herunder at sørge for, at priser, lister og skilte er opdateret
Sikre, at demobiler er klar til prøvekørsel
Sidemandsoplæring
Kundekontakt i butikken, på telefon og digitalt
Rådgivning af kunder om deres næste bil
Opfølgning på kundehenvendelser og leads
Annoncering og præsentation af biler online
Oprettelse og opdatering i vores salgs- og CRM-systemer
Opfølgning på aftaler og igangværende salg
Vi arbejder struktureret med salget, men der er samtidig plads til, at du kan sætte dit eget præg på hverdagen.
Vi leder efter dig, der
Er initiativrig og tager ansvar for dine egne opgaver
Har interesse for biler og lyst til at lære
Er målrettet og motiveres af at skabe resultater
Har drive og masser af energi
Har de hurtige sko på og følger hurtigt op på kunder
Er god til mennesker og trives med kundekontakt
Sætter kundens behov først
Har ordenssans og kan holde styr på dine aftaler og opgaver
Har kørekort til personbil
Det vigtigste er, at du har lysten og engagementet. Vi sørger for grundig oplæring i vores biler, systemer og salgsprocesser.
Bliv en del af et ungt team
Du bliver en del af et ungt og engageret salgsteam i Esbjerg, hvor vi arbejder sammen, hjælper hinanden og har ambitioner om at skabe gode resultater.
Vi tror på, at ansvar og udvikling går hånd i hånd. Derfor får du ansvar fra starten og mulighed for at udvikle dig i takt med dine evner og ambitioner.
Vi tilbyder
En arbejdsplads i vækst med Kia og MG, og et stort udvalg af biler
En spændende hverdag i et ungt og dynamisk team
Grundig oplæring i salg, biler og vores systemer
Mulighed for mere ansvar i takt med din udvikling
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Attraktiv lønpakke
Pension og sundhedsforsikring
Klar til at blive en del af holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør Thomas Søndergaard på tlf. +45 35 90 07 07 eller mail ts@jh-biler.dk. Tiltrædelse ønskes snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Send din ansøgning samt CV til ts@jh-biler.dk med emnefeltet “Salgsprofil”. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Svejsning · CNC-bukning · Laserskæring – Fuldtid, fysisk tilstedeværelse, Dragør, Danmark
Er du typen, der læser en tegning, starter maskinen og er stolt af det, der kommer ud i den anden ende? RENTEQ Automotive er en startup i vækst, og vi har brug for en dygtig smed til at hjælpe os med at bygge de rammer og kabinetter, der indgår i hvert eneste køretøj, vi konverterer. Hvis du er praktisk anlagt, nysgerrig og har lyst til at sætte dit præg på noget, der virkelig betyder noget – så læs videre.
Om RENTEQ Automotive
RENTEQ Automotive er en ung dansk virksomhed med en ambition om at reducere CO₂-udledningen ved at elektrificere varebiler og entreprenørmaskiner. Vi holder til i Dragør og tager hele rejsen på os – fra ingeniørarbejde og udvikling helt frem til produktion.
Din rolle
Som vores smed vil du omsætte tegninger til de færdige dele, der går i vores produkter. Fra vores værksted i Dragør betjener du vores 8+1-akset CNC-kantbukningsmaskine, laserskærer og svejseudstyr til at fremstille de bærende rammer og kabinetter, der udgør rygraden i vores køretøjskonverteringer.
Det her er ikke et samlebånd – hvert projekt er anderledes, og du skal kunne tænke selvstændigt. Du arbejder tæt sammen med ingeniør- og produktionsteamet, kan finde ud af bidrage til problemløsninger tidligt, og hjælper os med at bygge klogere fra gang til gang.
Dine opgaver
• Betjene den 8+1-aksede CNC-kantbukningsmaskine til at producere præcisionsbøjede rammer og konstruktionsdele
• Opsætte og betjene laserskæreren til pladeemner, beslag og kabinetpaneler
• Svejse bærende rammer, kasser og kabinetter – MIG og TIG afhængigt af materiale og specifikation
• Læse og fortolke tekniske tegninger og omsætte dem til færdige dele
• Kvalitetskontrollere eget arbejde – målkontrol, svejsekvalitet og pasform – inden det går til produktion
• Samarbejde med ingeniørteamet om at identificere designproblemer og give praktisk feedback
• Holde værkstedet organiseret, udstyr vedligeholdt og processer dokumenteret
• Understøtte prototypeiterationer – forvent at der er hyppige designændringer og flere projekter kørende på én gang.
Er det dig, vi leder efter?
Har du praktisk erfaring inden for svejs/smedearbejde – det kan være fra en håndværksuddannelse, teknisk skole eller reel værkstedserfaring?
Det vil være en fordel, hvis du kan sætte kryds ved det meste af nedenstående:
• Erfaren svejser – MIG er et krav, TIG er et stort plus
• Fortrolig med CNC-bukningsmaskiner; erfaring med fleraksede bukkemaskiner er ideelt
• Erfaring med laserskæring – opsætning, nesting og sikker betjening
• I stand til at læse og arbejde ud fra tekniske tegninger og 3D-modeller
• Øje for detaljen: du måler to gange og er stolt af præcist, pænt arbejde
• Trives i et team, hvor ingen dage er ens
• Proaktiv – du identificerer problemer tidligt frem for at lade dem blive til andres problem
• Dansk på højt niveau og velfungerende engelsk, da vi er et internationalt team.
Vi tilbyder
• En central rolle i en startup i vækst, hvor dit arbejde er synligt i hvert køretøj, der forlader vores værksted
• Et uformelt og rart team i en flad virksomhedsstruktur med variation i arbejdsdagene
• Et sundt og attraktivt arbejdsmiljø med moderne fabrikationsudstyr
• Ordentlige faciliteter i Dragør med god adgang i bil og med offentlig transport
• Reelle muligheder for at vokse med virksomheden, efterhånden som vi skalerer til fuld produktion.
Sådan søger du
Send dit CV og et par linjer om dig selv til Lasse Gersel på email lasse@ren-teq.com. Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til en uformel første samtale – så vent ikke for længe med at tage kontakt.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du søger, er du meget velkommen til at skrive til os på samme adresse eller ringe på tlf. +45 20 90 98 96.
Jobbeskrivelse
Vil du sikre, at vores kunder altid får den bedste service og ser du mulighederne for mersalg? Vil du være en del af et professionelt fællesskab med gode muligheder for udvikling og ansvar? Hos STARK Brønderslev søger vi en engageret Lagermedarbejder til Drive in, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
Din rolle som Lagermedarbejder til Drive In i STARK
Du bliver en del af lageret i STARK Brønderslevs Drive In, hvor vi arbejder målrettet med lagerstyring og for at give kunderne den bedste service og de bedste salgsaftaler, når de handler hos os. Som STARKs nye Lagermedarbejder vil du først og fremmest have fokus på lagerhåndtering og kundeekspedition. Det betyder at du:
Er ansvarlig for varemodtagelse og -opfyldning samt hensigtsmæssig vareeksponering og placering.
Sikrer at kunderne får den bedste service og vejledning ved ekspedition på lager og plads og ser i den forbindelse mulighederne for mersalg.
Løser forskellige lageropgaver som registrering og oprettelse af varer, ordrepakning, truckkørsel, trimning, prisskiltning på hyldeforkanter samt oprydning og orden.
Tager del i at sikre, at lageret altid er et sikkert sted at færdes – både for medarbejdere og kunder.
Indgår i et tæt samarbejde med kollegaer på lageret, for at sikre optimal koordinering og effektiv planlægning af varehåndtering og ordrebehandling.
Med fordel har truckcertifikat og kørekort B.
Vores nye Lagermedarbejder
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde. For at trives i rollen som lagermedarbejder er det vigtigt, at du:
Tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde.
Du er god til at planlægge og skabe struktur, og du evner at imødekomme forskellige kunder og hjælpe dem godt videre.
Den rette kandidat, for os, kan både være ufaglært eller faglært inden for lager/logistik, salg eller have en anden relevant uddannelse. Selvom produktkendskab og brancheerfaring kan være nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med lagerhåndtering, kundeservice og salg som en del af STARK holdet.
Bliv en del af STARK holdet
Hos STARK ser vi mangfoldighed som en værdifuld egenskab, og vores medarbejderes bidrag er nøglen til vores fremgang. Vi opfordrer derfor alle, som kan se sig selv i stillingen til at søge. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider mellem 6 til 17 og hver 3. weekend, og vi håber, at du kan starte snarest.
Send os dit CV med en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen hos STARK Brønderslev via linket. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Brønderslev som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Driftschef Majbrit Leer på telefon +45 51552114.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
___________________________________________________
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
SAWO HERLEV
Mekaniker med blik for teknik, kvalitet og løsninger, der holder
Vil du arbejde med mere end standardreparationer – og blive specialist i hydraulik, el og avancerede opbygninger på lastbiler?
Hos SAWO får du faglige udfordringer, gode kolleger og mulighed for at udvikle dig i en branche, hvor dit håndværk gør en synlig forskel for kunden hver eneste dag.
Bliv en del af holdet i Herlev
Vi har travlt – og det er der en god grund til. SAWO er Danmarks førende specialist i opbygninger og udstyr til lastbiler og entreprenørkøretøjer. Siden 1962 har vi leveret driftssikre, skræddersyede løsninger, og i Herlev har vi brug for endnu en dygtig mekaniker, som vil være med til at holde både udstyr og kundernes hverdag kørende.
Du bliver en del af et erfarent og hjælpsomt værkstedsteam, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og går op i at aflevere et stykke arbejde, vi kan være stolte af.
Din hverdag hos os
Du får en varieret arbejdsdag med både planlagte opgaver og faglige udfordringer, der kræver nysgerrighed og en god teknisk forståelse. Dine opgaver vil blandt andet være:
· Service, reparation og vedligeholdelse af lastbiler og opbygninger
· Fejlfinding på mekaniske, hydrauliske og elektriske systemer
· Montering, tilpasning og klargøring af udstyr
· Kvalitetssikring og dialog med kolleger om den bedste løsning
· Bidrag til, at kunderne får driftssikkert udstyr og kortest mulig nedetid
Derfor skal du vælge SAWO
· Et stærkt fagligt miljø – du arbejder sammen med erfarne specialister og får kolleger, der gerne deler deres viden.
· Opgaver med variation – du møder forskellige køretøjer, opbygninger og tekniske problemstillinger.
· Mulighed for at blive endnu dygtigere – vi tilbyder relevante kurser og efteruddannelse.
· Ordentlige rammer – gode arbejdsforhold, hjælpsomme kolleger og en uformel omgangstone.
· En arbejdsplads med retning – du bliver en del af en landsdækkende specialistvirksomhed med stolte håndværkstraditioner og stor efterspørgsel.
Er det dig, vi leder efter?
Du har en faglig baggrund som mekaniker eller reparatør – eller solid erfaring, der giver dig et stærkt teknisk fundament. Du arbejder selvstændigt, men trives også i et team, hvor man lykkes sammen.
Vi forestiller os desuden, at du:
· har erfaring med mekanisk montage, fejlfinding og service
· har flair for hydraulik og el – eller lyst til at lære mere
· er kvalitetsbevidst og følger opgaven helt til dørs
· er fleksibel, serviceminded og har forståelse for kundens behov
· har kørekort til kategori B
Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Det vigtigste er, at du har et godt mekanisk fundament, tager ansvar for kvaliteten og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Om SAWO
SAWO leverer, opbygger og servicerer kraner, hejs, ladopbygninger, lifte og specialudstyr til transport- og entreprenørbranchen. Med værksteder og servicepunkter over hele Danmark hjælper vi kunderne hurtigt og kompetent – fra rådgivning og specialopbygning til service, reparation og reservedele.
Bag hver løsning står mennesker med høj faglighed og respekt for godt håndværk. Det gælder også dig, hvis du bliver vores nye kollega.
Klar til næste skridt?0
Send din ansøgning og dit CV til Oliver Cox på oco@sawo.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet eller hverdagen på værkstedet, er du meget velkommen til at kontakte Oliver Cox på telefon 27 74 76 81.
ARBEJDSSTED
Knapholm 8, 2730 Herlev
TILTRÆDELSE
Hurtigst muligt
KONTAKT
Oliver Cox · oco@sawo.dk · 27 74 76 81
Vi glæder os til at høre fra dig.
Din titel er ikke afgørende for os. Bare du har hænderne skruet rigtig på og lysten til at blive en del af en virksomhed, hvor vi har tendens til at blive hængende på holdet i lang tid.
Da vi skal starte nye ejendomme op i og omkring Ålborg, så søger vi et team af nye viceværter. Til at suppllere det nye team, søger vi en fleksibel profil som kan assistere når der er behov for det.
Denne her stilling er deltid - vi forventer at arbejdet til en start er på mellem 5-20 timer ugentligt, men da opgaverne i Ålborg er nye, så kender vi ikke det præcise behov endnu. Dog er vi fleksible og hører gerne om dine ønsker til arbejdstider og placering heraf.
Det er vigtigt at du i din ansøgning oplyser, hvor mange arbejdstimer du tænker der kunne passe dig.
Hvem er du og hvorfor passer du ind hos os?
Det går du fordi, du er:
Servicemindet - du nyder en hverdag, hvor din primære opgave er at sikre en god oplevelse for beborerne.
Handy - måske selvlært eller fordi du har en teknisk uddannelse, men du kan løse de fleste udbedringer i lejemålene og på ejendommene selv, som fx udskiftning af blandingsbatterier, kontrol af gulvvarmeanlæg, justering af skabslåger, mm. De ting du ikke har prøvet før, kan du gennemgå med en kollega, så du er godt klædt på til at klare det selv næste gang.
Struktureret og har styr på dine aftaler. Vi sætter stor værdi i at holde, hvad vi lover hinanden og vores kunder.
Motiveret af et fleksibelt arbejdsliv. Du bestemmer selv, om din arbejdsdag starter kl. 8 eller kl. 10 – bare opgaverne bliver løst med høj kvalitet og til tiden.
Hvem er vi og hvorfor er vi sjove at arbejde hos?
Vi er en professionel leverandør af ejendomsservice og vores kunder er udlejningsejendomme, ejerforeninger og lignende. Vi vækster og har netop vundet vores 3. gazelle. Det betyder, at der på sigt kan være mulighed for flere timer eller mere ansvar, hvis det er noget, du ønsker.
Vi har tillid til hinanden og opbakning fra vores chef.
Det betyder, at vi arbejder selvstændigt med vores egne opgaver og at vi altid kan spørge om hjælp, når vi har brug for det.
Vi er uformelle og møder hinanden og vores kunder i øjenhøjde. Samtidig tager vi naturligvis ansvar for vores opgaver og sikrer, at vi løser tingene godt.
Hvad er det så for nogle opgaver, som du kan være med til løse hos os?
Arbejdsopgaverne
• Pasning og renholdelse af ejendomme
• Udførelse af ind-/fraflytningssyn
• Håndtering af lejerhenvendelser og udbedring af ting i lejemålene
• Evt. pasning af mindre grønne områder, så som græsslåning
• Andre viceværtsrelevante opgaver
Det med småt
Bil: Da stilling er deltid, stiller vi ikke en bil til rådighed, så du skal derfor forvente at du skal have mulighed for at transportere dig selv i egen bil rundt imellem ejendommene.
Vi tilbyder dig firmatelefon, tablet og et kollegialt fællesskab med høj trivsel.
Derudover kan du selv frem til en opstart, hvor du bliver klædt på af dine kolleger - som du også lærer at kende til de sociale arrangementer, som vi holder i løbet af året.
Du skal forvente at løse opgaver primært i og omkring Ålborg og Nørresundby. Da vi har kunder i hele Midtjylland, kan der også være behov for at hjælpe kolleger i nogle af de andre midtjyske byer.
Opstart: Vi søger en profil til opstart i løbet af september, så vi er klar til at vi overtager pasningen af ejendommene til d. 1 oktober. Vi holder samtalerne løbende, så tøv ikke med at tage fat i os allerede i dag.
Vil du med?
Lyder det som noget for dig, så send dit CV til andreas@dalboege.com. Du er også meget velkommen til at skrive med eventuelle spørgsmål eller læse mere om os på dalbøgesejendomsservice.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet det rette match.
En attraktiv pædagogstilling i Svanens vuggestue er nu ledig – start 1. november 2026.
Har du en passion for de yngste børn og lyst til at indgå i et nærværende og engageret team? Så kan du være den pædagog, vi leder efter til vores vuggestue.
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab.
Vi leder efter dig, der deler vores værdier, og som gerne vil være en aktiv del af det pædagogiske arbejde og fællesskabet omkring børnene.
Hos os får du kollegial sparring, fælles ansvar og mulighed for at udvikle dig i samarbejde med resten af personalegruppen. Hver uge har vi tid sat af til både planlægning og samarbejde. Du får en times forberedelse og 45 minutters stuemøde med dine kollegaer på stuen. Det giver ro til at skabe veltilrettelagte pædagogiske forløb og et stærkt kollegialt fællesskab, som børnene mærker i hverdagen. Hos os i Svanen ønsker vi os en kultur, hvor man kommer med lige dele faglighed og vilje til samarbejde. I Brøndby Kommune har du ligeledes mulighed for at udvikle dig fagligt, da der løbende er tilbud om videreudvikling af pædagogisk personale i form af kurser, uddannelse og faglige oplæg. Vi passer på vores pædagoger og gør os umage med at skabe en rar og spænde arbejdsplads.
Om os
Børnehuset Svanen er et mindre børnehus normeret til 22 vuggestuebørn fordelt på to stuer og 40 børnehavebørn fordelt på to stuer.
Vi ligger i et område, der byder på mange muligheder for aktiviteter – bl.a. volden, stranden, dyregården, middelalderlandsbyen og kulturhuset. VI har ladcykler som vi ofte bruger til at komme rundt omkring på tur.
Svanen ligger tæt på offentlig transport og har fantastiske fysiske rammer både ude og inde.
Vi søger en pædagog som:
Er anerkendende i din tilgang til både børn, forældre og kollegaer
Er ansvarlig, fleksibel og som er god til at strukturere en uge med aktiviteter for børnene
Kan arbejde selvstændigt med en børnegruppe og tage ansvar for eget arbejde
Er smilende, energisk og klar på at sætte lege i gang sammen med børnene
Har overblik og et godt organiserings-gen så du kan bidrage til at skabe struktur i hverdagen
Hvis du er glad for sang, musik og bevægelse er det en fordel, men ikke et krav
Du kan være nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du bygger stærke relationer til børnene og ser dem som de små mennesker, de er
Har du læst med hele vejen og tænker: “Det lyder som mig”? Så håber vi, du har lyst til at tage næste skridt – og blive en del af fællesskabet i Børnehuset Svanen.
Du er velkommen til at give os et kald, hvis du har lyst til en rundvisning. Ring til dagtilbudsleder Katrine på 21 36 63 45.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist d. 17. september 2026 og vi holder ansættelsessamtaler løbende og d. 21. september fra kl. 12.30 – 16.00.
Stillingen er som udgangspunkt en 37‑timers stilling – men vi ved, at livet kommer i mange former, så vi er åbne for en dialog om arbejdstiden.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Vi tilbyder længere vikariater i en velrenommeret virksomhed, hvor der er fokus på din trivsel!
Kan du sige ja til at du er mødestabil og klar på nye udfordringer? Så læs mere her!
Om jobbet:
VKAREN.DK søger altid nye engagerede produktionsmedarbejdere til Dan-Foam i Aarup. Der er tale om længerevarende vikariater med opstart løbende og med gode muligheder for forlængelse og fastansættelse.
Dine arbejdsopgaver vil primært foregå i madrasafdelingen, hvor du skal montere betræk på madrasserne. Her står du sammen med en kollega, hvor I sammen monterer betrækket ved hjælp af en maskine. Arbejdet kræver, at du er i fysisk god form, da det kan være tungt og med gentagende bevægelser, og størstedelen af arbejdet foregår stående.
Du er i tæt samarbejde med dine kolleger hele tiden, og det gode samarbejde er altafgørende for, at I lykkes. Du får en høj grad af frihed under ansvar, hvor du sammen med dine kolleger i teamet skal sikre, at alle opgaver løses på bedste vis.
Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat, så du kan hjælpe med at flytte paller, hente materialer eller løse andre forefaldende opgaver – det er dog ikke et krav til stillingerne.
Vi søger løbende medarbejdere til både dag- og nathold.
Arbejdstider dag:
· 1. uge: onsdag-torsdag 07-19.
· 2. uge: mandag-tirsdag og fredag-lørdag 07-19.
Arbejdstider nat:
· Søndag-tirsdag 19-07.
· Onsdag-fredag 19-07.
Vi forventer:
Det er ikke afgørende, at du har relevant erhvervserfaring, da der er en grundig oplæring. Vi forventer dog, at:
· Du trives med fysisk arbejde i højt tempo.
· Du har en høj arbejdsmoral og går til opgaverne med engagement.
· Du er fortrolig med IT og er ikke bange for at benytte det i din hverdag.
· Du taler, læser og skriver dansk.
· Det er en fordel med truckcertifikat, men det er ikke et krav.
Din profil:
Som kollega møder du ind med en positiv indstilling og en arbejdsgejst, der smitter af på dine kollegaer. Du er god til at holde hovedet koldt, selv når det går stærkt, og dine kolleger kan altid regne med dig. Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og pligtopfyldende samt en holdspiller, der gerne strækker sig lidt ekstra for at hjælpe en kollega. Den samme indstilling vil du opleve fra dine kolleger, og det er dét, der gør jer til et godt team.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en spændende mulighed i en velrenommeret virksomhed, hvor der er en sund kultur, og hvor godt kollegaskab vægtes højt. Du bliver en del af en global, succesfuld virksomhed med en førende position og stærke kvalitetsbrands. Koncernen er ambitiøs og kontinuerligt i udvikling, og du bliver en del af en veletableret og professionel kvalitet set up med engagerede og fagligt kompetente kolleger.
Når du starter, vil der være et nøje planlagt oplæringsforløb, og du vil blive taget imod med åbne arme på din første dag. Der er mulighed for køb af mad i kantinen, og du har desuden muligheden for at benytte dig af virksomhedens motionsrum.
Din løn og øvrige ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Om virksomheden:
Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessoires, som sælges i mere end 90 lande.
Ansøgning:
Er du interesseret i stillingen, så tøv ikke med at sende dit cv og en ansøgning til jobfyn@vkaren.dk, mrk. ”Produktionsmedarbejder – Dan-Foam”.
Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på tlf. 70152010 alle hverdage mellem kl. 09.00 og 16.00.
Når andre oplever en af deres værste dage, er du med til at gøre en forskel
Hos Ocab hjælper vi mennesker og virksomheder, når uheldet rammer. Uanset om
der er tale om brand-, vand- eller skimmelskader, står vi klar med erfaring, faglighed
og de rette løsninger.
Vi søger nu en sanitør til vores afdeling i Fredericia, hvor du bliver en del af et
engageret team med stærke kompetencer inden for skadeservice.
Her bliver du en vigtig del af arbejdet med at skabe overblik, tryghed og løsninger for
vores kunder – ofte på tidspunkter, hvor de har allermest brug for hjælp.
Om jobbet
Som sanitør hos Ocab får du en varieret hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du
arbejder både selvstændigt og sammen med dine kolleger om at løse opgaver for
private kunder, virksomheder og forsikringsselskaber.
Du bliver en del af hele processen – fra den første indsats på skadestedet til opgaven
er afsluttet og dokumenteret.
Dine primære arbejdsopgaver
Blotlægning og nedrivning i forbindelse med vandskader
Skimmelsanering
Opsætning og tilsyn med affugtningsudstyr
Dokumentation af opgaver fra start til slut
Deltagelse i vores døgnvagtsordning
Tæt samarbejde med kolleger og projektleder
Derudover kan du også komme til at arbejde med
Asbestsanering
Sanering efter skadedyr
Rengøring og sanering efter brandskader
Oprydning og rengøring i forbindelse med socialsager
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag – det vigtigste er, at du har den rigtige
indstilling, tager ansvar og har lyst til at være en del af holdet.
Vi ser gerne, at du
Har erfaring fra skadeservice eller lignende branche – erfaring med skadeservice
vil være en klar fordelHar asbestbevis eller erfaring med asbestsanering (en fordel, men ikke et krav)
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i et godt stykke arbejde
Trives i et team, hvor man hjælper hinanden
Har en positiv indstilling og bidrager til et godt samarbejde
Er fleksibel og bevarer overblikket – også når der er travlt
Bor i rimelig afstand til vores afdeling i Fredericia (gerne i Trekantområdet)
Taler og forstår dansk
Har kørekort (kategori B)
Det er en forudsætning, at du kan fremvise straffeattest.
Vi ved, at den rette kollega kan have forskellige erfaringer med sig. Derfor lægger vi
både vægt på dine faglige kompetencer og på dig som person
Hvem er Ocab?
Ocab er en af Nordens førende virksomheder inden for skadeservice og
industriservice. Vi hjælper hvert år tusindvis af kunder efter blandt andet brand-,
vand- og klimaskader.
Hos os bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, moderne udstyr og
engagerede kolleger. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde,
ordentlighed og en stærk holdånd
Vi tilbyder
En spændende og afvekslende hverdag
Grundig oplæring og gode udviklingsmuligheder
Et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger
Løn efter overenskomst
Pension og sundhedsordning
37 timers arbejdsuge
Normal arbejdstid mandag-torsdag kl. 07.00-15.00 samt fredag kl. 07.00-14.30
Deltagelse i døgnvagtsordning
Arbejdssted: Ocab Fredericia afdelingen, Navervej 16 C, 7000 Fredericia
Lyder det som noget for dig?
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette
kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakt Carsten Hedmark på tlf. +45 20 12 17 67
eller Lars Juhl på tlf. +45 20 12 17 62
Send din ansøgning og dit CV til job@ocab.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!