Hvor kan jeg gemme mit Europass-CV?

Du kan gemme dit Europass-CV på følgende måder:

  • I dit Europass-bibliotek (kun for registrerede brugere)
  • Som downloadet fil på din stationære pc eller en mobil enhed

I hvilket format kan jeg gemme mit Europass-CV?

På nuværende tidspunkt kan du gemme dit Europass-CV i en Europass-PDF-udgave.

Jeg kan ikke tilføje et foto til mit Europass-CV. Hvad skal jeg gøre?

Tjek, om du har uploadet billedet i det rigtige filformat: PNG eller JPG.

Hvis du har gjort det, skal du sikre dig, at filstørrelsen er på under 20 MB.

Jeg er ikke EU-borger. Kan jeg bruge Europass?

Ja, Europass er en række onlineredskaber og informationer, der er til rådighed for alle uanset nationalitet eller bopælsland.

Kan Europass hjælpe mig med at få anerkendt mine færdigheder og kvalifikationer?

Europass kan hjælpe dig med at formidle dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer på en klar og konsekvent måde. Det at benytte Europass giver dig ikke ret til automatisk anerkendelse af dine færdigheder og kvalifikationer eller andre rettigheder. Europass-profilen og Europass-dokumenterne, f.eks. tillægget til eksamensbeviset, tillægget til erhvervsuddannelsesbeviset og Europass-mobilitetsbeviset, hjælper dig til at forklare dine færdigheder og kvalifikationer over for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og andre.

Må jeg bruge eller gengive informationerne på Europass-websitet?

Du må gerne bruge oplysningerne på Europass-websitet, hvis du angiver kilden (© Den Europæiske Union).

Jeg er blind eller har nedsat syn. Kan jeg bruge Europass-CV'et?

Ja, Europass er udviklet med hensyntagen til synshæmmede og blinde. Det understøtter teknologiske hjælpemidler og giver alternative muligheder til mennesker med disse udfordringer.

Hvad er nationale Europass-centre?

Et nationalt Europass-center koordinerer alle aktiviteter i forbindelse med Europass i hvert af de lande, der deltager i Europass. Europass-centrene er det første kontaktpunkt for en person eller organisation, der er interesseret i at bruge eller få mere at vide om Europass. Du kan kontakte det nationale Europass-center i dit eget land eller det land, hvor du gerne vil arbejde eller uddanne dig.

Hvordan får jeg hjælp i mit land?

Du kan søge efter information og tjenester, der kan hjælpe dig, i forskellige lande på siderne Lær i Europa og Arbejde i Europa i Europass. Vælg fra listen det land, du er interesseret i.

Hvis du vil vide mere om Europass, kan du kontakte det nationale Europass-center i dit land.

Hvordan tjekker jeg niveauet for mine kvalifikationer/eksamener i den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)?

Oplysninger om EQF-niveauet kan være angivet i dine kvalifikationsdokumenter (eksamensbeviser, certifikater eller udskrifter), eller du kan bede den uddannelsesinstitution, hvor du har studeret, om disse oplysninger.

Subscribe to