Znajdź pracę
Wybierz ofertę pracy stworzoną dla Ciebie spośród tysiąca ogłoszeń z całej Europy. Wyniki wyszukiwania udostępnia EURES - Europejski Portal Mobilności Zawodowej.
Vil du være med til at halvere andelen af unge udenfor uddannelse og job i Ringkøbing-Skjern Kommune?
I Ungecenter Ringkøbing-Skjern søger vi en faglig dygtig ungerådgiver, som kan se sig selv bidrage til, at vi lykkes med denne opgave.
Du skal kunne se værdien i at arbejde helhedsorienteret og virksomhedsvendt med udsatte unge under 30 år, der skal vejledes og støttes i at komme i uddannelse eller job.
Stillingen er på 37 timer med opstart den 1. juni 2026 eller ifølge aftale.
En ny ungeindsats og et ungecenter
I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi i gang med at implementere en ny ungeindsats og etablere et ungecenter, hvor fagpersoner, lokale virksomheder, frivillige og foreninger inviteres ind, og skal samarbejde på helt nye måder.
Ungecenter Ringkøbing-Skjern er én indgang til vejledning og hjælp for kommunens unge 15-29-årige med et støttebehov. Her er et stort fokus på det tværfaglige og tværgående samarbejde, og på en tidlig og forebyggende indsats.
Ungecentret har adresse på Tømrervej 2 i Skjern.
Om dine opgaver
Det vil være din opgave, at:
- gennemføre kontinuerlige samtaler med unge
- lave en konkret plan for forløbet sammen med den enkelte unge
- iværksætte de tilbud og andre indsatser, der er en del af den unges plan
- varetage funktionen som koordinerende ungerådgiver
- handle forebyggende og forpligtende i det tværfaglige og tværgående samarbejde både internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere
- følge op på den enkelte unges plan, tilbud og andre indsatser
- deltage i arbejdsgrupper, der kan være meget forskellige i indhold og varighed
- tilbyde dig til at løse andre ad hoc-opgaver i Ungecentret
Vores forventninger til dig
Vi ønsker os, at du har følgende kvalifikationer:
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Du har en anerkendende tilgang, og du kan skabe kontakt og en forandring i mødet med den unge
- Dit blik er rettet mod den unges styrker, ressourcer og muligheder
- Du trives med at arbejde selvstændigt, men fungerer også rigtig godt i et ambitiøst team, hvor vi lige nu er i gang med at betræde nyt land i et ungecenter
- Du har mod på at være med i opbygningen af et ungecenter, hvor der nogle gange er flere spørgsmål end svar
- Du kan bevare fodfæstet, - også når det er svært og der er modgang
- Du er god til at planlægge din arbejdsdag, arbejder struktureret og effektivt
- Stabilitet, ansvarlighed og at følge opgaverne til dørs kendetegner dig
- Dine formuleringsevner er gode både i mødet med andre og ”på papiret”
- IT er ikke noget, du tænker meget over, det er mest bare noget du kan
Vi forventer, at du har B-kørekort, da nogle af dine arbejdsopgaver skal varetages udenfor Ungecentret, f.eks. hos eksterne samarbejdspartnere.
Ungecenter Ringkøbing-Skjern, - hvad kan vi fortælle om os?
Vi kan blandt andet tilbyde:
- Et meget meningsfuldt job, hvor du hver dag kan gøre en konkret forskel for unge
- Indflydelse på at forme en ny ungeindsats og et nyt ungecenter
- Et fagligt ambitiøst og hjælpsomt team med stærkt sammenhold
- Tværfagligt samarbejde med engagerede kommunale kolleger og andre samarbejdspartnere
- Høj grad af frihed, tillid og ansvar i opgaveløsningen
- Faglig sparring og planlagt supervision
- Løn efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Det praktiske
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 14. april 2026.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 20. april 2026.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Ungecenter Ringkøbing-Skjern Joan Thyregaard, tlf.: 9974 1411.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Brænder du for økonomistyring og data? Trives du med at arbejde selvstændigt i et fagligt stærkt miljø? Vil du være med til at understøtte fremtidens universitetscampus ved at sikre korrekt rapportering og bidrage til beslutningsgrundlag for DTU´s ledelse?
Så er du måske vores kommende kollega!
DTU er et teknisk eliteuniversitet med fokus på innovation og bæredygtighed og nu søger vi en erfaren Financial Controller til Koncernøkonomi, som er en del af Afdelingen for Økonomi og Regnskab. Du bliver en del af et mindre controllerteam i Budget og Rapportering, som sammen arbejder med den konsoliderede rapportering til direktion og bestyrelse. Teamet består også af to kompetencecentre for henholdsvis anlægsinvesteringer samt projektøkonomi for campusdrift og udvikling af DTU´s infrastruktur.
Om stillingen
Som Financial Controller bliver du en nøgleperson i konsolideringen af DTU´s projekter og enhedsregnskaber. Du får ansvar for spændende og udfordrende opgaver i en dynamisk stilling med store muligheder for både faglig og personlig udvikling i en opgavemæssig afvekslende hverdag. Vores opgave er at være med til at sikre en sund drift, en god likviditet og en solid balance.
Digitalisering, AI og effektivitet er nøgleordene i 2026, og derfor kræver stillingen, at det er naturligt for dig at tænke i nye processer og værktøjer for at være med til at skabe fremtidens økonomiafdeling på DTU.
Du refererer til sektionslederen for Budget og Rapportering, og dine primære opgaver bliver i tæt samarbejde med en erfaren kollega:
- Medvirke til konsolidering og controlling af kvartalsregnskaber, budgetter og årsrapport for DTU; herunder koordinering af balanceposter og stillingtagen til pengestrømme.
- Udarbejde og opdatere procesbeskrivelser og vejledninger samt lave udkast til ledelsesindstillinger.
- Udarbejde ledelsesrapportering til direktion og bestyrelse.
- Vidensdeling og sparring med kolleger i hele økonomiafdelingen samt være en supportfunktion for forespørgsler og analyser i en bred kontekst.
- Teamet har et tæt samarbejde med de andre afdelinger i økonomiafdelingen: Enhedsøkonomi, Projektøkonomi og Koncernindkøb samt andre enheder på DTU.
- Medvirke til optimering og forbedring af økonomiprocesser gennem digitalisering og AI.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og en del erfaring med konsolidering, rapportering og controlling på koncernniveau. Du arbejder struktureret, er proaktiv og går forrest, når opgaver skal løses. Hvis du har erfaring med Excel på højt niveau og kendskab til eller interesse for udvikling og implementering af IT-systemer, er det en klar fordel. DTU anvender Oracle som ERP-system.
Herudover har du evnen til at analysere data og omsætte dem til indsigt, der understøtter beslutninger og optimerer processer. Derudover er du en tydelig og samarbejdsorienteret kommunikator, som kan formidle informationer præcist og letforståeligt på dansk i både skrift og tale. Du lægger vægt på at trives både i faglige og menneskelige relationer med kolleger og samarbejdspartnere
Hvad tilbyder vi dig
- En arbejdsplads i konstant udvikling, hvor du har mulighed for at påvirke tiltag og processer.
- Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde, herunder mulighed for delvis hybrid/hjemmearbejde og fokus på balancen mellem arbejdsliv og fritid.
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og sparring.
- En central rolle på et teknisk eliteuniversitet, der er kendt for innovation og bæredygtighed.
- Et uformelt og positivt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Forventet tiltrædelse 1. juni 2026.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. april 2026
.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Har du spørgsmål eller ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at sektionsleder Eva Rasmussen på 2161 5838.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Vil du bruge dine sundhedsfaglige kompetencer til at skabe reel forandring for mennesker, der kæmper med alkohol- eller stofmisbrug?
Hos Haderslev Rusmiddelcenter får du en hverdag, hvor din faglighed gør en mærkbar forskel. Vi søger dig, der brænder for både det kliniske arbejde og det relationelle møde, og som trives i et tværfagligt fællesskab med høj faglighed, stærke værdier og plads til humor.
Om Haderslev Rusmiddelcenter
Haderslev Rusmiddelcenter er kommunens specialiserede tilbud til borgere over 18 år med alkohol- eller stofmisbrug. Centret tilbyder gratis rådgivning, behandlingsforløb og medicinsk støtte, og der er også hjælp til pårørende.
Vores fælles mål er klart:
Vores fælles mål er at hjælpe den misbrugsramte borgere med at slippe ud af et afhængighedsmønster, øge livskvaliteten og give redskaber til at håndtere hverdagen uden stoffer eller alkohol.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af 8 rusmiddelbehandlere, 1 administrativ medarbejder, 1 læge samt en nærværende leder. Haderslev Rusmiddelcenter er organisatorisk forankret i Haderslev Kommunes afdeling for Livsmestring og Støtte, hvor vi arbejder ud fra den fælles tilgang “Værdifuld hverdag – hver dag”. Her kan du læse mere om denne tilgang: “Værdifuld hverdag - hver dag”.
Om stillingen
Som sundhedsfaglig medarbejder i vores klinik får du en central rolle i den daglige drift og i samarbejdet omkring borgernes behandlingsforløb. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Sundhedsfaglige opgaver
Ansvar for og udførelse af medicinadministration i klinikken.
Tæt og løbende samarbejde med rusmiddelcenterets tilknyttede læge.
Sundhedsfaglig sparring til rusmiddelbehandlere og øvrige fagprofessionelle.
Formidling af sundhedsfaglig viden internt i huset.
Observation, vurdering og dokumentation af borgernes sundhedsmæssige tilstand.
Socialfaglige opgaver
Bidrage til helhedsorienterede behandlingsplaner i samarbejde med tværfaglige kolleger.
Motiverende samtaler og relations arbejde.
Tværgående samarbejde med kommunale og eksterne aktører.
Vi søger dig som
Har en sundhedsfaglig uddannelse og autorisation.
Har stor interesse for målgruppen og det specialiserede rusmiddelområde.
Besidder høj faglighed og et solidt klinisk blik.
Har lyst til at arbejde i en tværfaglig sammenhæng, hvor samarbejde er nøglen.
Møder mennesker med respekt, empati og nysgerrighed.
Kan arbejde selvstændigt, struktureret og bevare overblikket – også i komplekse situationer.
Tør dele både styrker og udfordringer i kollegial sparring.
Vi tilbyder
Engagerede, erfarne og fagligt stærke kolleger.
En spændende stilling i et stærkt fagligt miljø.
Et kollegialt fællesskab med høj trivsel og fokus på kvalitet.
Gode muligheder for faglig sparring, udvikling og efteruddannelse.
En arbejdsplads med tydelige værdier, humor og plads til faglig refleksion.
Arbejdstid i dagtimerne – mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 7.30 til kl. 15, torsdag fra kl. 7.30 til kl. 16.30 og fredag fra kl. 7.30 til kl. 13.00.
Vi vil gerne høre dine tanker
I din ansøgning beder vi dig kort forholde dig til disse 3 spørgsmål:
Hvad motiverer dig ved at arbejde med mennesker, der har alkohol- eller stofmisbrug?
Hvordan bruger du dine sundhedsfaglige kompetencer i et tværfagligt samarbejde?
Hvordan bidrager du til et stærkt fagligt fællesskab og en god dialog i hverdagen?
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse pr. 1. juni 2026.
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Vibeke Steenholdt, sundhedsfaglig medarbejder, telefon 23 39 62 43
Frank Sørensen, leder, telefon 23 71 52 31
Hverdage mellem kl. 10 og kl. 14.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest onsdag den 15. april kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 21. april 2026 i Sundhedscenter Haderslev.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.