Znajdź pracę
Wybierz ofertę pracy stworzoną dla Ciebie spośród tysiąca ogłoszeń z całej Europy. Wyniki wyszukiwania udostępnia EURES - Europejski Portal Mobilności Zawodowej.
Vil du være med til at styrke vejen til selvforsørgelse for jobparate borgere – gennem en tydelig, aktiv og målrettet indsats?
Elsker du at skabe progression, motivere og bygge bro mellem borger og arbejdsmarked? Så er det måske dig, vi leder efter.
I Egedal Jobcenter søger vi en engageret jobkonsulent til vores jobparate borgere, hvor målet er klart: hurtigst muligt i varig beskæftigelse!
En indsats i udvikling – med fokus på job, relation og kvalitet
Vi står midt i en spændende udvikling af beskæftigelsesområdet. I takt med implementeringen af reformen, kommer du til at have en aktiv stemme i tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats og organisering af arbejdet med de jobparate borgere og udviklingen af din rolle som jobkonsulent indenfor de nye rammer.
I Egedal prioriterer vi tidlig indsats, jobrettet fokus, tydelige forventninger og sammenhængende borgerforløb.
Som jobkonsulent for jobparate borgere får du en central rolle i at:
- skabe et hurtigt og realistisk jobmatch
- motivere borgeren til aktiv deltagelse
- tilrettelægge en differentieret indsats, der tager højde for borgerens forudsætninger
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder ud fra den ressourceorienterede samtale og tilrettelægger individuelle forløb, som skaber reel progression.
Dine opgaver
Du får en bred og varieret opgaveportefølje, der bl.a. omfatter:
- Afholde jobsamtaler med fokus på hurtig jobrettet afklaring
- Udarbejde konkrete og realistiske jobmål samt tydelige delmål
- Motivere borgeren til aktiv deltagelse og fremdrift
- Matche borgerne til ledige stillinger med henblik på varig forsørgelse
- Varetage myndighedsopgaver i borgerforløbet
- Understøtte borgernes kontakt og dialog med arbejdsgivere
- Arbejde tæt sammen med kolleger om jobrettede løsninger
Vi søger dig, der:
- Har en relevant socialfaglig eller anden relevant uddannelse
- Har erfaring fra beskæftigelsesområdet
- Kan balancere mellem krav, motivation og samarbejde
- Har viden om arbejdsmarkedet og aktivt bruger arbejdsmarkedsbalancen i dit samarbejde med den ledige
- Kan understøtte en effektiv jobsøgningsstrategi, herunder hjælpe den ledige til at kvalificere CV og ansøgning.
- Trives i en hverdag, hvor indsatsen tilpasses løbende
- Motiveres af at skabe konkrete resultater for borgerne og arbejdsmarkedet
Vi tilbyder
Du vil blive ansat i afdeling for Beskæftigelse og Opkvalificering, som består af ca. 17 kolleger og vil blive tilknyttet Team jobparate, som består af 5 jobkonsulenter. Derudover har vi tilknyttet virksomhedskonsulenter foruden vores eksterne leverandører.
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge opgaven
- Et fagligt stærkt team, der arbejder mod fælles mål
- En rolle med ansvar, handlemuligheder og tæt borgerkontakt
- 37 timers ansættelse med flekstidsordning
- Frugtordning, kantineordning og adgang til motionsfaciliteter i sundhedscentret.
- Nybygget rådhus ved Egedal Station. Ca. 35 min fra Københavns Hovedbanegård med S-tog.
- Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter reglerne om ”Ny Løn”
- Arbejdspladsen er røgfri
Ansøgningsfristen er d. 24. marts 2026 kl. 12.00 og vi forventer at holde samtaler d. 26. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fagkoordinator Maria Soltauw på tlf. 7259 7157 eller teamleder Johanne Lyngbye på tlf. 2329 5105.
Vil du være med til at gøre en reel forskel for borgere med erhvervet hjerneskade?
Center for Hjerneskaderehabilitering søger en engageret og ambitiøs assisterende leder til vores døgnafsnit. Hos os får du mulighed for at bidrage til et rigt, meningsfuldt og udviklende hverdagsliv for borgere med nyerhvervet hjerneskade – i tæt samarbejde med et stærkt, tværfagligt og udviklingsorienteret team.
Vi holder til på Møllebakken 9 i Nykøbing Falster, hvor alle indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade er samlet under ét tag. Ud over døgnrehabilitering med 7 pladser tilbyder vi ambulant træning, specialundervisning (høre, stemme, tale og IKT), socialpædagogisk støtte i eget hjem samt aktivitets- og samværstilbud.
Om jobbet
Som assisterende leder får du en central rolle i den daglige ledelse af døgnafsnittet i tæt samarbejde med gruppelederen. Sammen omsætter I Guldborgsund Kommunes kerneopgave:
- ”at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og indgå i relevante fællesskaber.”
Du bliver en synlig og nærværende leder, der:
- Motiverer medarbejderne til selvstændig opgavevaretagelse og stærkt tværfagligt samarbejde
- Prioriterer mål og strategier og sikrer optimal ressourceudnyttelse
- Bidrager til budgetoverholdelse, kvalitetssikring og stabil drift
- Skaber rammer for læring, refleksion og kompetenceudvikling
- Understøtter høj faglighed, specialisering og trivsel
En aktiv del af den daglige drift
Stillingen er en kombineret leder- og driftsfunktion. Det betyder, at du indgår som sygeplejerske i døgnafsnittet og deltager aktivt i den kliniske praksis.
Du vil derfor både have ledelsesmæssige opgaver og være en del af den sygeplejefaglige indsats omkring borgerne. Det giver dig en tæt kontakt til hverdagen, medarbejderne og borgerforløbene, og styrker din mulighed for at udvikle praksis med afsæt i den virkelighed, vi står i sammen.
Vi tilbyder
- Et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med høj faglighed
- Tæt samarbejde med dedikerede kolleger: ergo- og fysioterapeuter, SSH og SSA’er, sygeplejersker, logopæder, hjerneskadekoordinator, neuropsykolog, IKT-konsulent, høre- og stemmekonsulenter
- Stor indflydelse på organisering og udvikling af indsatsen
- Grundig introduktion og et stærkt kollegialt fællesskab
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, engagement og god energi
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Har interesse for ledelse, neurologi og hjerneskaderehabilitering
- Er motiverende, målrettet og resultatorienteret
- Kommunikerer tydeligt og anerkendende med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Trives med personaleansvar, økonomisk medansvar og faglig ledelse
- Har lyst til at arbejde med dokumentation, effektmåling og udvikling af gode arbejdsmetoder
Dine primære opgaver
- Daglig ledelse af døgnafsnittet
- Varetage sygeplejefaglige opgaver
- Målfastsættelse for den enkelte borger i samarbejde med teamet
- Kvalitetsudvikling og dokumentation af indsatsens effekt
- Dialog med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Udvikling og trivsel blandt medarbejdere
- Medvirken til stærke interne og eksterne samarbejdsrelationer
Praktiske oplysninger
- Ansættelse: 37 timer pr. uge efter gældende overenskomst
- Tiltrædelse: 1. maj 2026
- Ansøgningsfrist: 22. marts 2026
- Samtaler forventes afholdt: 25. marts 2026
Send din ansøgning elektronisk via ”Send ansøgning” og vedhæft CV, uddannelsesbevis og autorisation.
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte:
Gruppeleder for CHR Helle Fejfer på tlf. 2518 0519 eller sygeplejerske og stedfortræder Lene Månsson på tlf. 2518 1604 / 2518 9634