Znajdź pracę
Wybierz ofertę pracy stworzoną dla Ciebie spośród tysiąca ogłoszeń z całej Europy. Wyniki wyszukiwania udostępnia EURES - Europejski Portal Mobilności Zawodowej.
Vil du køre nogle af Danmarks mest ikoniske lastbiler og være med til at levere fundamentet for fremtidens byggeri?
Hos Unicon søger vi en betonchauffør til vores fabrik i Skejby. Som betonchauffør hos os er du meget mere end chauffør. Du er en vigtig del af støbningen og den, der sikrer, at betonen kommer sikkert frem, i den rette kvalitet og på det rigtige tidspunkt.
Du trives naturligvis bag rattet i en stor bil, men mindst lige så vigtigt er det, at du kan samarbejde med kollegerne på fabrikken og med kunderne på byggepladserne. Alle dage afsluttes på fabrikken, så du slipper for overnatninger i bilen.
Du bliver en vigtig del af byggepladsen
Som betonchauffør hos Unicon kører du betonen fra fabrikken til byggepladsen, hvor du samarbejder med både kunden, pumpechaufføren og kollegerne om at få støbningen til at forløbe som planlagt.
Du leverer ikke bare et produkt – du er med til at sikre, at byggeriet kan fortsætte.
Nogle leverancer losses direkte fra bilens bånd, mens andre overføres til en betonpumpe. Derfor er det vigtigt, at du kan samarbejde med de mennesker, der modtager betonen, og bidrage til, at arbejdet udføres sikkert og effektivt.
Du kommer til at navigere på byggepladser, hvor pladsen ofte er trang, og hvor præcision og overblik er afgørende. Det kræver gode køreevner, sikkerhedsfokus og evnen til at holde hovedet koldt, når forholdene er udfordrende.
Mere byggeplads end landevej
Hvis du drømmer om lange ture gennem Europa, er dette nok ikke det rette job.
Som betonchauffør hos Unicon kører du typisk mange korte ture mellem fabrikken og lokale byggepladser. Til gengæld bliver du en del af byggeprojekterne og får en hverdag med tæt kontakt til kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Det er et job for dig, der kan lide variation, ansvar og en arbejdsdag, hvor du gør en synlig forskel.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har stort kørekort inkl. hænger/trailer (CE)
Har EU-bevis
Har fokus på din egen og andres sikkerhed
Trives med at køre og manøvrere store køretøjer under krævende forhold
Er serviceminded og professionel i mødet med kunderne
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine leverancer
Har fysik til rengøring og vedligeholdelse af bilen
Holder orden omkring dig og dit materiel
Det er en fordel, hvis du har krancertifikat eller erfaring fra bygge-, entreprenør- eller transportbranchen, men det er ikke et krav.
Derfor skal du vælge Unicon
Hos Unicon bliver du en del af Danmarks førende betonproducent og et stærkt fagligt fællesskab, hvor sikkerhed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd.
Vi tilbyder:
Branchens bedste ansættelsesforhold
Grundig oplæring og introduktion til jobbet
Moderne materiel og gode arbejdsforhold
Betalt arbejdstøjsordning inklusive vask
Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
En unik holdånd og stærkt kollegialt fællesskab
Overenskomst gennem Dansk Industri og 3F
En hverdag med selvstændighed og ansvar
En arbejdsdag, hvor kunderne er med til at sætte dagsordenen
Som betonchauffør er din arbejdsdag styret af byggepladsernes behov og dagens leverancer.
Du får typisk besked om mødetid den følgende dag om eftermiddagen, når næste dags produktion og leverancer er planlagt. Arbejdsdagen slutter, når den sidste tur er kørt og bilen er vasket. Du kommer derfor hjem hver dag og slipper for overnatninger i bilen. Det er ikke et traditionelt 7-15-job, og nogle dage kan blive kortere end forventet, mens andre dage bliver længere. Overarbejde forekommer jævnligt, men bliver naturligvis honoreret, og vi har gode muligheder for både udbetaling og opsparing af afspadsering, som mange af vores chauffører bruger til hele fridage.
Hvis du trives med variation, ansvar og en hverdag, hvor opgaven bliver gjort færdig, vil du passe godt ind hos os.
Sådan bliver du en del af holdet
Med udgangspunkt fra vores fabrik i Skejby bliver du en del af et stærkt team af chauffører og kolleger, som hver dag arbejder sammen om at levere beton til nogle af områdets vigtigste byggeprojekter.
Du refererer til fabrikkens daglige leder.
Kan du se dig selv i rollen, hører vi gerne fra dig.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Plant Supervisor, Casper Sakskjær Nielsen, på telefon +45 2688 4995.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Om Unicon
Unicon Danmark tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.
Ønsker du at være en del af et kirkemusikalsk miljø med stærke traditioner og høj kunstnerisk kvalitet? Ved Vor Frelsers Kirke får du mulighed for at udfolde dig som liturgisk musiker og koncertorganist med det enestående Elefantorgel som musikalsk omdrejningspunkt.
En 80 % stilling på 30 timer ugentligt som organist ved Vor Frelsers Kirke i Amagerbro Provsti, Københavns Stift, er ledig med henblik på tiltrædelse fra de.1.januar 2027.
Der gøres opmærksom på, der samtidigt er opslået en 20 % stilling som kantor ved Vor Frelsers Kirke (se andetsteds). Det er muligt at søge begge stillinger, hvorved man i givet fald bliver ansat i en 100 % stilling. Stillingerne søges individuelt.
Vor Frelsers Kirke er kendt for et rigt musikliv af international format. Musikken står traditionelt stærkt, både liturgisk og koncertmæssigt. Centralt i kirkens virke står højmesserne, gudstjenesterne og de ca. 135 årlige kirkelige handlinger. Ud af dette udspringer et koncertliv på ca. 130 årlige koncerter med en kombination af egne og eksterne produktioner.
Grundstammen i kirkens musikliv er det navnkundige Elefantorgel fra 1698 (58/IV). Desuden baserer musiklivet sig på et professionelt vokalensemble (10 sangere fra bl.a. DR Vokalensemblet og Det Kgl. Operakor), et prisbelønnet amatørkor, et koncertklokkespil, et Fazioli flygel (2021), et orgelpositiv (Brøndal) samt samarbejde med DKDMs børnekor og en lang række eksterne samarbejdspartnere.
Tanken med den opslåede 80 % stilling er, at denne organist først og fremmest skal spille en masse orgel (koncerter, højmesser og kirkelige handlinger) og have så lidt administrativt arbejde som mulig. Der indgår således kun i begrænset omfang administration, planlægning og mødeaktivitet i stillingen. Der er desuden ansat en fuldtidsorganist ved kirken, som er hovedansvarlig for kirkens musikliv (herunder planlægning) og som har en koordinerende funktion i forhold til dette. Der forventes et tæt samarbejde mellem de to organiststillinger.
Vi søger en konservatorieuddannet organist:
med stærke kompetencer i det liturgiske orgelspil
med stærke kompetencer i det solistiske orgelspil, som har et omfattende koncertrepertoire og i øvrigt er aktiv som orgelsolist
der fra flyglet kan akkompagnere professionelle sangere (f. eks. i forbindelse med liedkoncerter)
der kan lede et professionelt vokalensemble i forbindelse med højmesser
Organistens arbejde vil bl.a. omfatte:
at spille min.12 koncerter om året. Det vil være en kombination af solo- og kammerkoncerter for orgel og klaver
at spille til højmesser og gudstjenester. Der er en betydelig frihed i planlægningen af dette, idet der er to organister ansat ved kirken
at spille til kirkelige handlinger tors-lørdag
at deltage i et ugentligt kalendermøde
De to organister skal desuden feriedække hinanden, og der vil således være 6 uger årligt, hvor man står for den samlede musikbetjening.
Vi tilbyder:
En kirke med tradition for musikalske og kirkemusikalske indsatser, som vækker interesse ud over sognets grænser
Et enestående orgel
Et arbejdsmæssigt fællesskab med engagerede kolleger, herunder fire præster, fire kirketjenere, en administrationschef, en organist, 10 profesionelle sangere og en PR-medarbejder
Et engageret menighedsråd, som støtter op om de musikalske aktiviteter i og omkring kirken.
En bred palet af velbesøgte aktiviteter og arrangementer.
Ansøgningsfrist er 15.oktober 2026
Ansøgning inklusiv relevante bilag (bl.a. CV) skal stiles til Vor Frelsers Kirkes Menighedsråd og sendes elektronisk til 7082fortrolig@sogn.dk.
For yderligere information om stillingen kan organist Peter Navarro-Alonso kontaktes på +4560881901 / peter@vorfrelserskirke.dk
Der vil være prøvespil onsdag 4.november (eftermiddag/aften) og torsdag 12.november (aften).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169,- kr. – 442.529,- kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgår årligt mellem 46.727,- kr. – 72.573,- kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikationstillæg- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435,- kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.189,- kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.666,- kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke. Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Vil du arbejde i en kirke med et internationalt anerkendt rigt musikliv og høje kunstneriske ambitioner?
Vi søger en deltidsstilling på 20 % som kantor ved Vor Frelsers Kirke i Amagerbro Provsti, Københavns Stift, med tiltrædelse fra 1. januar 2027. Stillingen er p 8 timer ugentligt.
Ansættelsen sker ved Vor Frelsers Sogns Menighedsråd beliggende Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K.
Der gøres opmærksom på, at der samtidigt er opslået en 80 % stilling som organist ved Vor Frelsers Kirke (se andetsteds). Det er muligt at søge begge stillinger, hvorved man i givet fald vil blive ansat i en 100 % stilling. Stillingerne søges individuelt.
Vi søger en konservatorieuddannet korleder (eller tilsvarende uddannelse) til at stå i spidsen for Vor Frelsers Kantori med kompetencer og erfaring både musikalsk og organisatorisk til at skabe en masse vidunderlig vokalmusik.
Vor Frelsers Kirke tilbyder et højprofileret musikliv og et godt kollegialt fællesskab med kirkens organister, præster, vokalensemble, medarbejdere og menighedsråd. I samspillet mellem kirke og kantori tilbyder stillingen gode muligheder for at realisere kunstneriske visioner på en international scene med lokal forankring på Christianshavn.
Vor Frelsers Kantori består af 40 erfarne og engagerede amatørsangere med et stærkt repertoirefundament, godt indstuderingstempo og en stor nysgerrighed over for nye kunstneriske og sanglige udfordringer. Kantoriet er organiseret som en forening og er båret af betydelige frivillige ressourcer, en stærk social kultur og sammenhængskraft.
Kantoriet arbejder ambitiøst med det musikalske udtryk og med de sprog og fortællinger, der lever i musikken. Kantoriet har indspillet to cd’er (senest i 2025) og har netop modtaget Kirkeminister Mette Madsens Hæderslegat for sit virke.
Vor Frelsers Kantori giver ca. 10 koncerter om året, heraf ca. 6 i Vor Frelsers Kirke, og medvirker desuden årligt ved 2-3 gudstjenester (f.eks. De 9 læsninger). Hvert andet år tages på 4-5 dages udlandsturné (senest Berlin) og i de mellemliggende år afholdes en korweekend. Kantoriets faste øvedag er mandage kl 19-22 på Christianshavn.
Det søger vi hos vores kommende kantor:
Du kan planlægge og gennemføre koncertprojekter fra vision til praktisk afvikling i tæt dialog med bestyrelse, kolleger og samarbejdspartnere.
Du kan tilrettelægge krævende, varierede og inspirerende mandagsprøveforløb.
Du er åben, positiv og samarbejdende og skaber følgeskab gennem faglighed, engagement og naturlig autoritet.
Du har et vokalteknisk og sangpædagogisk overskud og kan udvikle korets og den enkelte sangers potentiale.
Du har lyst til at være med til at skabe en stadig stærkere forankring i Vor Frelsers Kirkes musikliv.
Du kan indgå i et aktivt samarbejde med kantoriets bestyrelse, med præster, menighedsråd og øvrige medarbejdere.
Det tilbyder vi:
Et engageret kor med en aktiv bestyrelse, højt kunstnerisk niveau, stærkt fællesskab og mange sproglige, organisatoriske og kulturelle kompetencer.
Et engageret menighedsråd, som støtter op om de musikalske aktiviteter i og omkring kirken.
Et velfungerende samarbejde med kirkens medarbejdere, herunder PR-medarbejder, organist og administrationschef.
Gode muligheder for kunstnerisk udvikling og nytænkning.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169,- kr. – 442.529,- kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgår årligt mellem 46.727,- kr. – 72.573,- kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikationstillæg- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435,- kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.189,- kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.666,- kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke. Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgnings frist 15. oktober 2026
Send ansøgning, CV og relevante bilag i én samlet PDF til Vor Frelsers Kirkes Menighedsråd via 7082fortrolig@sogn.dk.
For yderligere information om stillingen kan organist Peter Navarro-Alonso kontaktes på
+4560881901 / peter@vorfrelserskirke.dk
Der vil være prøvedirektion mandag 9.november (eftermiddag/aften) og torsdag 12.november (aften).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du være med til at skabe gode aftener for vores beboere – med nærvær, omsorg, faglighed og tid til det, der betyder noget? Og har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi arbejder ud fra tydelige værdier og hjælper hinanden på tværs?
Så er det måske dig, vi søger til fast aftenvagt på Løsning Friplejehjem.
Løsning Friplejehjem åbnede den 1. juni 2026 og har plads til 30 beboere. Vi er godt i gang med at skabe det hjem og den arbejdsplads, vi drømte om – og nu søger vi en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper, som har lyst til at blive en del af holdet.
Hos os ønsker vi først og fremmest at skabe et HJEM. Et varmt, rummeligt og trygt sted, hvor beboerne mødes med respekt, nærvær og høj faglighed – og hvor deres ønsker, vaner og selvbestemmelse har betydning for, hvordan vi tilrettelægger hverdagen.
Som aftenvagt får du en vigtig rolle i netop dette. Aftenen skal ikke blot være en række opgaver, der skal nås. Der skal være plads til det gode måltid, samtalen, hyggen, den nødvendige pleje og en tryg afslutning på dagen – med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov.
Vores værdigrundlag
Løsning Friplejehjem bygger på et kristent menneskesyn, hvor troen udgør fundamentet for vores værdier og tilgang til omsorg, pleje og fællesskab. Værdigrundlaget er en naturlig del af hverdagen og præger både relationen til beboerne, samarbejdet med pårørende og samspillet mellem medarbejdere.
Vi forventer, at du kan arbejde loyalt ud fra dette værdigrundlag og har forståelse for, at det er en integreret del af livet på plejehjemmet. Læs mere her.
Om stillingen
Som social- og sundhedshjælper bliver du en vigtig del af beboernes hverdag og livskvalitet.
Dine opgaver vil blandt andet være:
personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer
observation af ændringer i beboernes fysiske og psykiske tilstand
sundhedsfaglige opgaver svarende til din uddannelse og dine kompetencer
faglig dokumentation
samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper
at bidrage til ro, tryghed og nærvær omkring beboerne
at være med til at skabe gode og meningsfulde aftener
at tage ansvar for helheden – også når opgaven ikke nødvendigvis er ”din”.
Vi forestiller os, at du
er uddannet social- og sundhedshjælper
arbejder fagligt ansvarligt og har blik for beboerens værdighed og selvbestemmelse
tør tage ansvar og handle på dine observationer
har lyst til at udvikle dig fagligt og er nysgerrig på nye måder at gøre tingene på
møder beboere, pårørende, frivillige og kolleger med respekt og anerkendelse
ser samarbejde som en forudsætning for, at vi lykkes
er fleksibel og løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
bidrager aktivt til en god og respektfuld arbejdskultur
kan arbejde loyalt ud fra vores kristne værdigrundlag og deltage respektfuldt i de aktiviteter, der udspringer heraf
er stabil, positiv og tillidsvækkende – og gerne har et glimt i øjet og sans for humor
gerne har kendskab til CURA – men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor beboerne og deres liv er udgangspunktet for vores arbejde
Mulighed for at få indflydelse og være med til fortsat at udvikle vores arbejdsgange, rutiner og faglige praksis
Et tydeligt værdigrundlag, som vi ønsker at omsætte til handling i hverdagen
Tæt samarbejde og faglig sparring med kolleger og ledelse
Et fagligt miljø med plads til refleksion, udvikling og nye idéer
En arbejdsplads, hvor vi ønsker frihed under ansvar og plads til faglige vurderinger
Mulighed for at præge din egen arbejdsdag og hverdagen omkring beboerne
En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for helheden
Mulighed for madordning.
Praktiske oplysninger
Stillingen er i fast aftenvagt
Stillingen er som udgangspunkt på 28–32 timer ugentligt eller efter aftale
Weekendarbejde hver 2. weekend
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 25. september 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
Bemærk, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.
Send din ansøgning og CV samt eventuelt uddannelsesbevis og relevante udtalelser til:
Skriv ”SSH aftenvagt” i emnefeltet.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Lea Nielsen
Leder, Løsning Friplejehjem
Telefon: 40 28 09 77
Mail: post@friplejehjem8723.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som en del af holdet på Løsning Friplejehjem.