Finn en jobb
Finn den rette jobben for deg blant tusenvis av muligheter i hele Europa. Treffene kommer fra det europeiske nettverket for arbeidsformidling (EURES).
Fast kontrakt · Dansk kontor i Málaga · Ledelse, drift og kundedialog
Vi udvider vores danske B2B‑mødebookingsafdeling i Málaga og søger en Teamleder, der kan tage ansvar for den daglige drift, udvikling af teamet og den løbende kundedialog. Du bliver leder for et team på ca. 5–10 medarbejdere, der arbejder på flere professionelle B2B‑projekter inden for bl.a. betalingsløsninger, IT‑software, erhvervsforsikring, pension og AI‑relateret forskning.
Rollen er central for vores vækst: Du overtager driftsansvaret fra vores Project Manager, så han kan fokusere på kundeleverancer, onboarding og udvikling af nye projekter.
Hvad går jobbet ud på?
Som Teamleder får du ansvaret for:
Daglig ledelse af et dansk team på 5–10 mødebookere
Kundedialog om mål, møder, aflysninger, kvalitet og resultater
Oplæring og træning af både nye og erfarne medarbejdere
Kvalitetssikring af pitch, dialog og mødebooking
Målopfølgning, rapportering og performanceudvikling
Planlægning og koordinering på tværs af 4–5 aktive kunder
Rekruttering og onboarding af nye teammedlemmer (i samarbejde med ledelsen)
Vi ser det som en stor fordel, at du selv er aktiv på telefonen og deltager i mødebooking. Det giver dig den bedste forståelse for projekterne og gør dig i stand til at give både teamet og kunderne konkret, værdifuld feedback.
Hvilke projekter leder du?
Teamet arbejder udelukkende med professionelle B2B‑projekter, bl.a.:
Erhvervsforsikring
Pensionsrådgivning til virksomheder
IT‑ og økonomisystemer til mellemstore og store virksomheder
Betalingsløsninger til detail og restauration
Compliance‑ og IT‑sikkerhedsplatforme til finanssektoren
Nye projekter inden for AI‑relateret forskning (opstart august)
Alle projekter er seriøse, strukturerede og med klare målgrupper. Ingen privatkunder.
Hvem er du?
Vi leder efter en Teamleder, der:
Har erfaring med ledelse, coaching eller teamansvar
Kommunikerer klart og professionelt på dansk
Har stærk forretningsforståelse og kan tale med kunder på et professionelt niveau
Trives med mål, struktur og kvalitet
Kan skabe et motiverende og trygt arbejdsmiljø
Er nysgerrig, engageret og god til at skabe relationer
Har erfaring med mødebooking, salg eller kundedialog – eller lyst til at lære det
Har mod på at være hands‑on og gå forrest i hverdagen
Du behøver ikke være “klassisk sælger”. Det vigtigste er, at du kan lede mennesker, skabe struktur og sikre kvalitet i leverancerne.
Vi tilbyder
Fast kontrakt i Málaga
Attraktiv løn + bonus
Et stærkt, dansk team med høj faglighed
Tæt samarbejde med Project Manager og ledelsen
Mulighed for at præge en afdeling i vækst
Oplæring i alle projekter og løbende lederudvikling
Et arbejdsmiljø med fokus på kvalitet frem for kvantitet
Kontor i Málaga med dansk kultur, struktur og humor
Kort sagt
Det her er jobbet til dig, der vil kombinere ledelse, drift, kundedialog og kommerciel udvikling – og som trives i et dansk miljø under solen i Málaga. Du bliver en nøgleperson i opbygningen af en afdeling, der allerede har momentum og stærke kunder i porteføljen.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV, eller book en uforpligtende samtale, hvor vi fortæller mere om projekterne og hjælper dig med at finde det rette match.
Kontakt Rene@jobhuntworldwide.com - så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer og fortæller mere om jobbet og dine muligheder.
Eller book en samtale her: Book et kald her
Vi søger en engageret lagermedarbejder der kan agere lagerchefens højre hånd til vores nye automatiserede pluk og pak lager beliggende på Egeskovvej 6 – 8700 Horsens.
Din rolle og opgaver
De vigtigste ansvarsområder og arbejdsopgaver inkluderer:
· Modtage og registrere varer.
· Pakke ordrer med fokus på høj hastighed og kvalitet.
· Klargøre forsendelser og sikre korrekt emballering.
· Holde orden på lageret
· Være lagerchefens højre hånd og tage ansvar for optimeringer samt være leder i perioder hvor lagerchefen ikke er tilstede.
Kvalifikationer og erfaring
Vi søger en person, der arbejder struktureret og tager ansvar for opgaver og processer. Du formår at bevare overblikket, samtidig med at du har styr på detaljerne. Du har en løsningsorienteret tilgang og evner at skabe gode relationer, hvilket gør dig vellidt og respekteret blandt kolleger.
Du er serviceminded, fleksibel og pragmatisk, og du er ikke bange for at tage fat på rutineopgaver med engagement og fokus. Du trives med mange bolde i luften og forstår vigtigheden af at håndtere dem i korrekt rækkefølge.
Vi forventer derudover, at du:
· Truck Certifikat er et krav
· Har erfaring med lagerarbejde
· Er mødestabil og fleksibel
· Være indstillet på et fysisk arbejdsmiljø, hvor der skal tages fat
· Gode samarbejdsevner og sans for detaljer.
· Evne til at arbejde i højt tempo uden at gå på kompromis med kvaliteten.
· Taler og forstår dansk
· Er positiv, engageret og ansvarsbevidst
· Kendskab til Excel og Business Central
Ansættelsesforhold
· Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag til fredag. Mødetiden vil være kl. 07:00
· Der vil forekomme weekendarbejde i spids perioder
· Opstart snarest og senest 1. september 2026
· Et positivt arbejdsmiljø.
· Mulighed for at præge processer og arbejdsgange.
· Sundhedsforsikring
· Børnesko ordning
Vi tilbyder et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer og fælles målsætninger, hvor samarbejde er en forudsætning for succes.
Om bisgaard:
bisgaard er en førende virksomhed inden for børnesko, kendt for vores fokus på kvalitet, komfort og bæredygtighed. Vi stræber efter at skabe sko, der ikke kun ser godt ud, men også understøtter børns sunde fødder. Vores mission er at kombinere skandinavisk design med funktionalitet og ansvarlig produktion. Vi arbejder passioneret og professionelt på at realisere vores vision om at blive Europas mest foretrukne børneskobrand.
Hele virksomheden bygger på et fundament af værdierne: passion, engagement, ordentlighed, familiær, købmandskab og kvalitet/bæredygtighed.
Ansøgning:
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af bisgaard-familien? Send din ansøgning, CV til carsten@bisgaardsko.dk senest 6.juli 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Ansættelsesstart: snarest eller senest 1.september 2026.
Har du spørgsmål, kontakt Warehouse Manager, Carsten Braagaard Andersen, Tlf. 22663129
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vil du være med til at udvikle nye innovative løsninger indenfor drone og robot -teknologi, så er Bionic System Solutions din fremtidige arbejdsplads. Vi søger en skarp systemingeniør til vores R&D team i Odense.
Du vil komme til at arbejde i spændingsfeltet mellem sensorteknologi, data og anvendelse, hvor dit fokus er at sikre, at vores løsninger bliver implementeret korrekt og skaber værdi hos vores kunder.
OM STILLINGEN
Som vores nye kollega i R&D-teamet bliver du en del af et højt specialiseret team, hvor du arbejder i spændingsfeltet mellem sensorteknologi, dataanalyse og praktisk anvendelse.
Du vil komme til at arbejde med IoT-teknologi og gateways og være med til at opsætte og integrere Linux-baserede systemer og cloud-platforme som Azure. Du får en central rolle i implementering og opsætning af vores løsninger hos kunder og har ansvar for, at systemerne fungerer stabilt og skaber værdi i praksis.
Rollen kombinerer teknisk indsigt med hands-on implementering og tæt dialog med kunder. Du arbejder med data for at identificere mønstre, afvigelser og begyndende fejl i tekniske systemer.
DINE OPGAVER
I det daglige vil dine opgaver typisk være:
Ansvar for vores analytics-produkter
Implementering og idriftsættelse hos kunder
Opsætning af sensorer og integrationer
Konfiguration og tilpasning af løsninger
Sikre stabil drift hos kunder og at løsninger skaber værdi i praksis
Udarbejde kunderapporter og analyser
Supportere kunders behov og anvendelse af platformen
Arbejde med Azure Functions og Azure ML
DIN PROFIL
Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har en ingeniørmæssig baggrund og trives i spændingsfeltet mellem teknologi og kunde.
Du er teknisk stærk og har forståelse for data, systemer og integrationer. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine leverancer og evner at omsætte behov til konkrete løsninger, der fungerer i praksis.
Som person er du ambitiøs og proaktiv med et stort drive. Du trives i et tværfagligt miljø, arbejder både selvstændigt og i dialog med andre og er ikke bange for at tage fat på nye udfordringer.
Du er teknisk stærk og forstår data, systemer og integrationer
Du arbejder struktureret og tager ansvar for leverancer
Du er kundeorienteret og kan omsætte behov til løsninger
Du trives med både dialog og hands-on arbejde
Du følger opgaver til dørs og sikrer, at tingene virker i praksis
DERUDOVER ER KENDSKAB TIL FØLGENDE TEKNOLOGIER EN FORDEL
Python
Linux
Docker
Azure
DevOps pipelines
C#/.NET
OM BSS
Bionic System Solutions er en R&D-virksomhed, udsprunget af innovationsmiljøet omkring Syddansk Universitet. Vi udvikler avancerede akustiske sensorsystemer til blandt andet drone-detektion og arbejder tæt sammen med både nationale og internationale samarbejdspartnere inden for forsvar og sikkerhed, hvor vores løsninger hører til blandt de absolut bedste i verden inden for akustisk drone-detektion.
DET FÅR DU
En central rolle med ansvar for analytics og implementering
Tæt samarbejde med kunder, deployment og teknologi
Mulighed for at arbejde med avancerede data- og sensorsystemer
En rolle i en virksomhed i hastig vækst
ANSØGNING
Hvis du er klar til at tage næste skridt, så send din ansøgning, CV og eksamensbevis til job@bionic.dk.
Ansøgningsfrist: 20. juli 2026.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores CTO, Mads Helle, på mobil 61 98 28 99 for at høre mere om stillingen, eller besøge vores website på http://bionicsystemsolutions.com.
Vil du være med på en rejse i en scale-up virksomhed, hvor du bringer avancerede systemer til akustisk drone-detektion i drift i virkelige operationer?
Hos Bionic System Solutions (BSS) søger vi en teknisk stærk og operativ Field Service & Support Engineer til vores operations- og deploymentaktiviteter.
Du kommer til at arbejde med teknologi, der skal fungere i praksis. Rollen er operativ og kræver, at du tager ansvar for installation, test og drift i felten; fra første opsætning til systemet fungerer stabilt hos kunden. Du arbejder tæt mellem udvikling, deployment og kunde og sikrer, at vores løsninger virker, når de tages i brug.
DINE OPGAVER
Du bliver en central del af vores operations-setup og arbejder med installation, test og drift i felten:
Installation og deployment af vores systemer hos kunder
Integration med kundens infrastruktur og 3. parts systemer
Gennemførelse af site surveys og opsætning af sensorer
Deltagelse i test, øvelser og testflyvninger
Drift, overvågning og håndtering af hændelser
Sikre, at systemer performer stabilt under virkelige forhold
Løbende feedback til udvikling
Praktisk arbejde med hardware, sensorer og opsætning
DIN PROFIL
Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, typisk inden for robot, automation, hardware eller software, og har en stærk teknisk forståelse.
Du er nyuddannet eller har et par års erfaring og motiveres af at arbejde operativt med teknologi i praksis.
Som person tager du ansvar, arbejder struktureret og trives i et miljø med højt tempo og skiftende opgaver. Du samarbejder godt med andre og er ikke bange for at tage styring, når det kræves.
Du er en afslutter, du slipper ikke opgaven, før den virker i praksis
Du trives i en operativ rolle med ansvar for drift og eksekvering
Du er teknisk stærk og arbejder hands-on
Du bevarer overblikket, også når tingene ændrer sig
DERUDOVER ER KENDSKAB TIL FØLGENDE TEKNOLOGIER EN FORDEL
Python
Linux
Docker
Azure
DevOps pipelines
C#/.NET
OM BSS
Bionic System Solutions er en innovativ R&D-virksomhed med base i Odense, udsprunget af Syddansk Universitet. Vi udvikler avancerede akustiske sensorsystemer baseret på signalbehandling, AI og cloud, hvor vores systemer til drone-detektion hører til blandt de absolut bedste i verden.
Vores teknologi anvendes til kritiske opgaver inden for moderne forsvar og sikkerhed, herunder detektion af droner (Counter-UAS), lokalisering af artilleri og overvågning af kritisk infrastruktur.
Vi samarbejder med NATO og nationalt forsvar i flere lande og udvikler løsninger, der skaber realtidsindsigt i komplekse operative miljøer. Vores løsninger er i brug i operative sammenhænge, herunder i Ukraine.
DET FÅR DU
Du bliver en del af et miljø, hvor du arbejder tæt på både teknologi og anvendelse:
Erfaring med teknologi, der anvendes i virkelige operationer
Deltagelse i internationale deployments og øvelser, herunder NATO
Tæt samarbejde med udvikling og operations
Et socialt arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab
En rolle i en scale-up virksomhed i vækst
ANSØGNING
Hvis du er klar til at tage næste skridt, så send din ansøgning, CV og eksamensbevis til job@bionic.dk.
Ansøgningsfrist: 20. juli 2026.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores CTO, Mads Helle, på mobil 61 98 28 99 for at høre mere om stillingen, eller besøge vores website på http://bionicsystemsolutions.com.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdstid: 30 timer/uge
Arbejdssted: Dansk Alderdomshjem i Flensborg
Om stillingen:
Vi er et plejehjem, der tilbyder bolig og pleje til 74 medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig.
Vi har mange erfarne og engagerede medarbejdere og lægger stor vægt på et højt fagligt niveau inden for pleje og omsorg. I de seneste år har Dansk Sundhedstjeneste arbejdet intensivt med den videre udvikling af hele organisationen. Du bør derfor være indstillet på aktivt at deltage i denne udviklingsproces, som bygger på vores vision, vores definerede værdier og vores menneskesyn.
Vi søger en Teamleder for Aktivitetsteamet (m/k/d), som har lyst til at blive en del af en organisation, der bygger på danske traditioner og kultur.
Dine opgaver:
Faglig og organisatorisk ledelse af aktivitetsteamet
Sikre omsorg og støtte til vores beboere i overensstemmelse med deres individuelle behov
Udarbejdelse og videreudvikling af aktivitetsplaner i tæt samarbejde med teamet
Tæt samarbejde med terapeuter, plejepersonale og øvrige fagområder
Videreudvikling og implementering af kreative omsorgs- og aktivitetstilbud
Planlægning og gennemførelse af arrangementer, fester og udflugter
Varetagelse af administrative opgaver, herunder faglig dokumentation og vagtplanlægning
Dine kvalifikationer:
Gennemført uddannelse som sygeplejerske, socialpædagog, ergoterapeut eller tilsvarende socialfaglig uddannelse (m/k/d)
Du taler tysk og taler/forstår dansk eller er villig til at lære det
Du er serviceorienteret og lægger stor vægt på en venlig og respektfuld omgangstone
Du har erfaring med omsorgsarbejde og gerne erfaring med ledelse af et omsorgsteam
Du har solid erfaring med planlægning, gennemførelse og dokumentation af omsorgs- og aktivitetstilbud
Du har godt kendskab til de lovmæssige rammer inden for social omsorg
Du besidder stærke kommunikative evner, empati og sociale kompetencer
Du har organisatorisk talent, arbejder struktureret og tager ansvar
Du trives med at arbejde sammen med mange forskellige mennesker
Du er en holdspiller og hjælpsom – også i travle perioder
Du er stolt af dit arbejde og overholder gældende hygiejneregler
Du er indstillet på at arbejde på skiftende tidspunkter i dagvagt – også i weekender og på helligdage
Vi tilbyder:
En stilling med løn efter husets overenskomst, som forhandles med Ver.di
E-bike-leasing – mulighed for at lease en elcykel og komme aktivt af sted
Fælles teambegivenheder – f.eks. vores årlige sommerfest, som styrker fællesskabet og skaber glæde
30 feriedage om året (ved en 5-dages arbejdsuge) – for god balance mellem arbejde og fritid
Fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med flade hierarkier
En aktiv og dynamisk arbejdsplads
Arbejde ud fra danske værdier og tysk lovgivning
Muligheder for efter- og videreuddannelse
Ansøgning og kontakt:
Ansøgningsfrist er d. 29.06.2026
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 02.07.2026.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos leder af ældreplejen Sabrina Macht,
E-mail: sabrina.macht@dksund.de, Tlf.: 0461-840 200 11
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring samt eventuelle arbejdsattester til Leder af ældreplejen Sabrina Macht, Dansk Alderdomshjem, Nerongsallee 27, D-24939 Flensborg eller pr. e-mail til: sabrina.macht@dksund.de
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap, religion, livsanskuelse eller alder – til at søge stillingen. På vores arbejdsplads værdsætter og respekterer vi forskellighed og sætter den enkelte medarbejder i centrum. Sammen tager vi ansvar for at fremme mangfoldighed og ligestilling i hele organisationen.
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med særlige behov?
Vi leder efter en handicaphjælper hos en ældre herre med ALS, der har behov for maskebehandling flere gange i døgnet.
Du behøver ikke at have respiratorisk erfaring men det er en fordel at du har arbejdet med mennesker. Du oplæres i borgers hjem af teamet, og bliver efterfølgende certificeret på Respirationscenter Øst (RCØ) inden du tager dine selvstændige vagter
Stillingen
Er du psykisk stærk og trives du med lange vagter og har øje for relation og trivsel?
Så søger vi dig, der kan lide lange vagter a 12 timer fordelt på dag- og nattevagter.
Nu tænker du sikkert: “Respiratorisk erfaring – det har jeg ikke.”
Det skal ikke være en hindring for at søge jobbet. Vi samarbejder med Respirationscenter Øst, og sikrer en god oplæring inden du får en selvstændig vagt. Herefter kan du med stolthed skrive respiratorisk erfaring på dit CV.
Løn og vagtrul
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og er derfor sikret en række grundvilkår.
Du ansættes på løntrin 15.
Du arbejder fast i 12-timers vagter, hvilket giver mulighed for meget fritid.
- Dagvagt: kl. 08.00–20.00
- Nattevagt (vågen): kl. 20.00–08.00
Vagtrul er over et 6 ugers rul. Du er fleksibel og tager et fælles ansvar. Alle ferier og helligdage dækkes af teamet.
Olivia Danmark arbejder ud fra værdisættet Empati, Viden og Tillid.
Det skal give mening for dig at gøre en forskel for et menneske i eget hjem. Et af vores nøgleord er ordentlighed.
Supervision, personalemøder og områdeleder
Olivia Danmark tilbyder dig et job i et stærkt team og en fast områdeleder, du kan sparre med, og som holder personalemøder med teamet ca. hver 6. uge.
Hvem er det så, der har brug for din hjælp?
En ældre herre med ALS, der bor i egen bolig i Lyngby. Han har behov for maskebehandling flere gange i døgnet, og værdsætter tryghed, struktur og ro i hverdagen.
Relation, nærvær og respekt for hans dagsform er vigtige nøgleord i samarbejdet.
Faglighed, rummelighed og robusthed
Det er vigtigt, at du har humor, er nysgerrig og spørger, når du er i tvivl. Du trives i 1:1-rammen og kan bevare roen – også når dagen udfordrer. Personlig pleje udføres af plejepersonale, som er tilknyttet hans bolig. Derfor er det vigtigt at du kender din rolle, som respiratorisk hjælper.
Synes du ovenstående lyder interessant, så søg stillingen. Vi ser gerne, at du har erfaring med at yde hjælp i eget hjem, men det er ikke et krav.
De kvaliteter, vi søger, er lysten til;
- at udføre omhyggelig omsorg.
- at udføre respiratorisk overvågning og håndtere maskebehandling.
- at løfte i flok med dit team – også selv om du arbejder alene i vagten.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anja Starup på mail anja.starup@oliviadanmark.dk eller telefon 4571967267
Vi ser frem til at høre fra dig.
Smed til svejsning, plade og robotter – 4-dages arbejdsuge
ab Aluminium A/S i Thisted producerer alt fra simple komponenter til komplekse specialemner i aluminium. Med mange kompetencer samlet under ét tag kan vi bearbejde næsten enhver opgave – og vi er stolte af høj kvalitet, fleksibilitet og mange års erfaring inden for bearbejdning af aluminium.
Vi søger nu en ny smed til vores team, da en af vores medarbejdere er rykket videre internt i virksomheden.
Om jobbet
Du bliver en del af vores svejse- og pladeafdeling, hvor vi producerer mange forskellige emner i seriestørrelser fra ca. 10 til 1.000 stk.
Stillingen veksler mellem programmering samt opstilling af svejserobot, indkøring af nye emner/prototyper samt produktion - både med og uden robot, og du får stor indflydelse på den daglige drift.
Vi har i dag en svejserobot og er i gang med at få kørt den første store svejserobot ind, hvor vi forventer, at du bliver en vigtig del af processen. Det giver spændende muligheder for dig, der interesserer dig for automation og fremtidens produktion.
Derudover har vi altid smedelærlinge, der skal læres op og støttes til den næste generation af smede.
Dine opgaver vil bl.a. være:
· Pladebearbejdning, bukning og svejseopgaver
· Serieproduktion af indkørte emner
· Indkøring af nye emner
· Programmering og optimering af svejserobotløsninger
· Deltage i oplæring og sparring med lærlinge i afdelingen
· Optimering af processer, effektivitet og produktivitet
· Kvalitetssikring og målekontrol
Vi forestiller os, at du:
· Er uddannet smed eller har lignende baggrund
· Har erfaring med plade-, bukke- og svejseopgaver
· Har god tegningsforståelse
· Trives i samarbejde med kolleger
· Bidrager med godt humør og en positiv tilgang
· Har du ikke svejset i aluminium før, så lærer vi dig det gerne her
Vi tilbyder:
· Fast fuldtidsstilling på 37 timer
· 4-dages arbejdsuge
· 45 gode kolleger og en uformel omgangstone
· Stor variation i opgaver og kunder
· ISO 9001-certificeret virksomhed
· Frihed under ansvar og gode arbejdsforhold
ab Aluminium A/S har mere end 50 års erfaring og et stærkt ry i branchen. Vi investerer løbende i udvikling af både produkter, processer og medarbejdere.
Ansøgning
Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Produktionschef Joachim Buck på tlf. 26 25 72 11.
Send CV og en kort ansøgning til job@aluminium.dk
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Kommer du til samtale, kan du forvente at komme til en svejseprøve, hvor du får en alu-TIG- svejser i hånden og får lidt introduktion til alu-svejsning. Vi lægger vægt på din lyst til at lære og ser om du har en rolig hånd. Vi forventer, at prøven tager 20 min.