Finn en jobb
Finn den rette jobben for deg blant tusenvis av muligheter i hele Europa. Treffene kommer fra det europeiske nettverket for arbeidsformidling (EURES).
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med særlige behov?
Vi leder efter en handicaphjælper hos en ældre herre med ALS, der har behov for maskebehandling flere gange i døgnet.
Du behøver ikke at have respiratorisk erfaring men det er en fordel at du har arbejdet med mennesker. Du oplæres i borgers hjem af teamet, og bliver efterfølgende certificeret på Respirationscenter Øst (RCØ) inden du tager dine selvstændige vagter
Stillingen
Er du psykisk stærk og trives du med lange vagter og har øje for relation og trivsel?
Så søger vi dig, der kan lide lange vagter a 12 timer fordelt på dag- og nattevagter.
Nu tænker du sikkert: “Respiratorisk erfaring – det har jeg ikke.”
Det skal ikke være en hindring for at søge jobbet. Vi samarbejder med Respirationscenter Øst, og sikrer en god oplæring inden du får en selvstændig vagt. Herefter kan du med stolthed skrive respiratorisk erfaring på dit CV.
Løn og vagtrul
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og er derfor sikret en række grundvilkår.
Du ansættes på løntrin 15.
Du arbejder fast i 12-timers vagter, hvilket giver mulighed for meget fritid.
- Dagvagt: kl. 08.00–20.00
- Nattevagt (vågen): kl. 20.00–08.00
Vagtrul er over et 6 ugers rul. Du er fleksibel og tager et fælles ansvar. Alle ferier og helligdage dækkes af teamet.
Olivia Danmark arbejder ud fra værdisættet Empati, Viden og Tillid.
Det skal give mening for dig at gøre en forskel for et menneske i eget hjem. Et af vores nøgleord er ordentlighed.
Supervision, personalemøder og områdeleder
Olivia Danmark tilbyder dig et job i et stærkt team og en fast områdeleder, du kan sparre med, og som holder personalemøder med teamet ca. hver 6. uge.
Hvem er det så, der har brug for din hjælp?
En ældre herre med ALS, der bor i egen bolig i Lyngby. Han har behov for maskebehandling flere gange i døgnet, og værdsætter tryghed, struktur og ro i hverdagen.
Relation, nærvær og respekt for hans dagsform er vigtige nøgleord i samarbejdet.
Faglighed, rummelighed og robusthed
Det er vigtigt, at du har humor, er nysgerrig og spørger, når du er i tvivl. Du trives i 1:1-rammen og kan bevare roen – også når dagen udfordrer. Personlig pleje udføres af plejepersonale, som er tilknyttet hans bolig. Derfor er det vigtigt at du kender din rolle, som respiratorisk hjælper.
Synes du ovenstående lyder interessant, så søg stillingen. Vi ser gerne, at du har erfaring med at yde hjælp i eget hjem, men det er ikke et krav.
De kvaliteter, vi søger, er lysten til;
- at udføre omhyggelig omsorg.
- at udføre respiratorisk overvågning og håndtere maskebehandling.
- at løfte i flok med dit team – også selv om du arbejder alene i vagten.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anja Starup på mail anja.starup@oliviadanmark.dk eller telefon 4571967267
Vi ser frem til at høre fra dig.