Hvad er Europass?

Europass er dit gratis onlineværktøj, som hjælper dig med at vise dine færdigheder, og planlægge din læring og karriere i Europa.

Opret en Europass-profil

Du kan oprette en gratis profil på Europass, så alle dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer gemmes på et sikkert sted online.

Du kan registrere alle dine erfaringer med arbejde, uddannelse og praktik, sprogkundskaber, digitale færdigheder, oplysninger om dine projekter, erfaringer med frivilligt arbejde og andre præstationer, der er vigtige for dig. Du kan også gemme dine eksamensbeviser, referencer og andre dokumenter, der beskriver dine resultater i dit personlige Europass-bibliotek.

Du kan oprette profilen på et eller flere europæiske sprog.

Sådan bruger du Europass-profilen

Din Europass-profil forbinder dig med det næste trin i din karriere.

  • Brug din Europass-profil til at reflektere over dine interesser og karrieremål
  • Brug din Europass-profil til at følge din udvikling og vise dine resultater over for din arbejdsgiver.
  • Få forslag til interessante job og kurser, der er relevante for din profil.
  • Del din profil med arbejdsgivere og rekrutteringsvirksomheder.
  • Del din profil med uddannelsesinstitutioner, og se nye kurser og uddannelsesmuligheder.
  • Del din profil med vejledere for at modtage karriererådgivning.
  • Forbered ansøgninger. Registrer alle dine ansøgninger og udarbejd CV'er og følgebreve.
apply with europass infographic

Din Europass-profil er din personlige historik for dine resultater. Når du løbende ajourfører og føjer erfaringer til din profil, har du altid adgang til et aktuelt billede af alle dine færdigheder.

Alle dine personoplysninger i Europass-profilen er sikre, og du er den eneste, der har adgang til oplysningerne og kan dele dem med andre.

Kom i gang

Tilmeld dig i dag for at oprette din Europass-profil. Tjenesten leveres af EU og er fuldstændig gratis. Der er ingen skjulte omkostninger, ingen præmietjeneste, intet abonnement.