Căutați un loc de muncă
Găsiți locul de muncă potrivit, printre miile de oportunități disponibile în Europa. Rezultatele căutării sunt furnizate de EURES - portalul mobilității europene pentru ocuparea forței de muncă.
Dagtilbud Sydøst, Børnehuset Klarupvej, beliggende i Klarup søger pædagog til en begivenhedsansættelse.
37 timer pr. uge fra 1. september 2026 eller snarest herefter.
Vi søger en kollega til vores børnehus, i en begivnhedsansættelse, som vil være med til at gøre en forskel for børns hverdag. Vi søger dig der med dit rolige og nærværende udtryk, vil være med til at skabe rammerne for børns deltagelsesmuligheder, trivsel, læring, udvikling og dannelse – sammen med engagerede og fagligt stærke kollegaer.
Du skal kunne se børns behov og potentialer og hjælpe dem med at bringe deres ressourcer i spil i relationer og legefællesskaber. Vi leder efter dig, der er stærk i dit relationsarbejde og som kan være med til at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen.
Vi søger dig, der vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok, er nysgerrige på hinandens praksis og deler viden og erfaringer med hinanden. Vi tror på, at et stærkt kollegialt fællesskab er afgørende for både trivsel og faglig udvikling – og vi forventer, at du som kommende kollega har lyst til at bidrage aktivt til dette. Du skal have lyst til at arbejde i et hus, hvor vi hele tiden udvikler os – sammen.
Dit nye job
Børnehuset Klarupvej er normeret til 80 børnehavebørn, fordelt på fire aldersintegrerede stuer. Du vil blive tilknyttet en stue, hvor du sammen med dine kollegaer er ansvarlig for stuens drift, herunder opstartssamtaler, opfølgningssamtaler, dialogmøder, trivselsevalueringer, sprogvurderinger, planlægning osv. Du skal kunne arbejde med børns deltagelsesmuligheder i forskellige kontekster og grupper, og være fleksibel i forhold til at støtte børn dér, hvor behovet opstår. Det kræver, at du trives i et miljø med alsidige og omskiftelige opgaver, og at du ser samarbejde og faglig sparring som en naturlig del af hverdagen.
I Børnehuset Klarupvej arbejder vi målrettet med at styrke børns trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem nære, omsorgsfulde og anerkendende relationer og stærke fællesskaber. Vi møder børnene med respekt og tager udgangspunkt i deres ressourcer og potentialer – med en grundlæggende tro på, at alle børn gør det bedste, de kan. Det er de voksne, der har ansvaret for at skabe rammer, der understøtter børnenes deltagelse og udvikling.
Du skal kunne omsætte pædagogiske principper og metoder til konkret praksis, og være med til at understøtte børn, der af den ene eller anden årsag bliver udfordret i hverdagen og i fællesskabet.
Hele personalegruppen har i efteråret 2024 deltaget i et undervisningsforløb i Nest, som har styrket vores fælles pædagogiske fundament og tilgang. Det er en fordel, du har kendskab til, og gerne erfaring med Nest, men dette er ikke et krav. Lige nu er vi i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi kvalificerer vores pædagogiske praksis yderligere med fokus på struktur, forudsigelighed og visuel guidning, som skaber tryghed og tydelighed for børnene, en proces som vi forventer du tager aktiv del i.
Din nye arbejdsplads
Børnehuset Klarupvej er en nyrer institution, som står rigtig flot, med lækre og gode faciliteter. Indendørs byder institutionen på, gode store rum, som både indbyder til leg, fordybelse, kreativitet og bevægelse. Udendørs har vi en stor og dejlig legeplads, som er indrettet med plads til bevægelse, hyggekroge og bålplads. Nederst på legepladsen har vi et område, med træer, buske og gode ”gemmesteder”, hvor børnene især elsker at lege.
Vi har madordning fra eget produktionskøkken, hvor vores kostfaglige eneansvarlige sørger for mad til hele dagen.
I Børnehuset Klarupvej vægter vi forældresamarbejdet højt. Vi prioriterer et tæt, åbent og positivt samarbejde med forældrene omkring barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere og arbejder aktivt for at skabe tillidsfulde relationer, hvor dialog og gensidig respekt er i centrum.
Arbejdspladsens adresse: Børnehuset Klarupvej, Klarupvej 5, 9270 Klarup.
Der forventes at du kan møde i hele institutionens åbningstid 6:15-16:45 samt til 19:45 ved personalemøder, som finder sted ca. hver 4 uge.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og FOA.
Forud for endelig ansættelse indhentes der staffe- og børneattest.
For yderligere information kontakt Pædagogisk Leder Nanna Hjørringgaard, 22714230.
Ansøgningsfrist er onsdag den 19. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 20. august fra kl. 14.00.
Forud for ansættelse, indhenter vi referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Vil du arbejde med store maskiner, tage ansvar på komplekse byggeprojekter og være den, der får betonen sikkert frem til målet?
Hos Unicon søger vi en pumpechauffør til vores team i Avedøre. Har du den rette erfaring, tekniske forståelse og motivation, hjælper vi dig eventuelt med det nødvendige kørekort og de relevante certifikater. I videoen nederst kan du se eksempler på det udstyr, du skal køre og betjene.
Du kan naturligvis være Pumpechauffør i dag, men du kan lige så godt være uddannet maskinfører eller have tilsvarende erfaring. Du kan også være i entreprenørbranchen, betonbranchen eller landbruget. Det vigtigste er, at du trives med store maskiner, kan tage ansvar og bevare overblikket, når opgaverne bliver komplekse.
Du får ansvar for en af byggepladsens vigtigste opgaver
Som pumpechauffør hos Unicon er du specialist på byggepladsen. Du arbejder tæt sammen med kolleger, betonchauffører, byggeledere og kunder for at sikre, at støbningen bliver gennemført sikkert, effektivt og i den rigtige kvalitet.
Du er med til at sikre, at betonen bliver leveret og pumpet i den rette hastighed, så støbningen forløber som planlagt, og kunden får det resultat, der er aftalt. Det kræver både teknisk forståelse, gode samarbejdsevner og evnen til at træffe beslutninger, når forholdene ændrer sig.
Som pumpechauffør kører du pumpebilen fra fabrikken til byggepladsen. Her placerer du udstyret sikkert – ofte under trange forhold – og opsætter pumpen, så den passer til den konkrete opgave. Når støbningen går i gang, betjener du det avancerede pumpeudstyr og fungerer som kundens sparringspartner på pladsen.
Unicon er markedsleder i Danmark, og du bliver en del af projekter, der sætter varige spor i samfundet – fra boligbyggeri og infrastruktur til større erhvervs- og anlægsprojekter.
Hvem er du?
Din vej til jobbet kan være forskellig, men vi forestiller os, at du opfylder mindst ét af disse kriterier:
Uddannet maskinfører eller tilsvarende erfaring
Erfaring med beton- og støbearbejde
Erfaring med større maskiner og processer fra f.eks. landbrug eller industri
Erfaring med kraner, entreprenørmateriel eller andet teknisk udstyr
Relevant erfaring fra entreprenør- eller byggebranchen
Lige så vigtigt er det, at du:
Trives med ansvar og selvstændige beslutninger
Har en god teknisk og mekanisk forståelse
Er samarbejdsorienteret og serviceminded
Kan bevare overblikket, når tempoet er højt
Arbejder sikkert, struktureret og løsningsorienteret
Stort kørekort og EU-bevis er en fordel, men ikke et krav. Har du den rette profil, tilbyder vi den nødvendige oplæring samt mulighed for at opnå relevante kørekort og certifikater.
Derfor skal du vælge Unicon
Hos Unicon bliver du en del af Danmarks førende betonproducent og et stærkt fagligt fællesskab, hvor sikkerhed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd.
Vi tilbyder:
Grundig oplæring og introduktion til jobbet
Moderne udstyr og spændende arbejdsopgaver
Mulighed for at få relevante kørekort og certifikater gennem Unicon
Betalt arbejdstøjsordning inklusive vask
Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
Et stærkt kollegialt fællesskab og en unik holdånd
Branchens bedste ansættelsesforhold
En arbejdsform med frihed, ansvar og gode muligheder for afspadsering
Som pumpechauffør arbejder du ikke efter et traditionelt 7-15-skema.
Når en større støbning er i gang, bliver vi på pladsen, til opgaven er løst. Derfor vil du opleve perioder med lange arbejdsdage og en del overarbejde. Til gengæld får du både den løn, der følger med, og gode muligheder for at opspare afspadsering – ofte i form af hele fridage.
Mange af vores pumpechauffører sætter pris på friheden og variationen i jobbet. Nogle dage er kortere, andre længere, men fælles for dem alle er, at man arbejder sammen om at få opgaven sikkert i mål.
Hvis du trives med ansvar, variation og tanken om at gøre arbejdet færdigt frem for at kigge på klokken, vil du passe godt ind hos os.
Sådan bliver du en del af holdet
Kan du se dig selv i rollen, hører vi gerne fra dig – også selvom du ikke opfylder alle kravene på papiret.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ib Jepsen på telefon 2484 0935.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Om Unicon
Hos Unicon tror vi på, at forskellighed skaber stærkere teams. Vi arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere behandles med respekt, værdighed og lige muligheder.
Ansættelser sker på baggrund af kvalifikationer, kompetencer og potentiale, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.
Har du styr på detaljerne – og trives du med en hverdag, hvor administration og økonomi går hånd i hånd?
Hos Kids-World søger vi en engageret og struktureret kreditor- og administrationsassistent til vores økonomiafdeling.
Stillingen kombinerer kreditorbogholderi, ejendomsadministration og øvrige administrative opgaver. Fælles for opgaverne er, at de kræver struktur, overblik og en god økonomisk forståelse.
Du bliver en del af en mindre økonomiafdeling, hvor du får et bredt ansvarsområde og sammen med dine kolleger er med til at sikre en effektiv og velfungerende økonomi- og administrationsfunktion på tværs af koncernens selskaber.
En væsentlig del af stillingen er den daglige håndtering af kreditorprocessen via digitale workflows. Du håndterer undtagelser, følger op på manglende godkendelser, sikrer korrekt kontering og momsbehandling samt afklarer eventuelle afvigelser i dialog med både leverandører og kolleger på tværs af organisationen.
Samtidig får du ansvaret for en række administrative opgaver inden for koncernens bolig- og erhvervsejendomme, herunder huslejeopkrævning, lejekontrakter og den løbende dialog med lejere, håndværkere og leverandører.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Registrering, kontering og betaling af kreditorfakturaer.
Løbende bogføringsopgaver og vedligeholdelse af bogholderiet for koncernens ejendomme.
Administration af en portefølje af bolig- og erhvervsejendomme.
Udarbejdelse og administration af lejekontrakter samt oprettelse af ejendomme og lejere i vores systemer.
Huslejeopkrævning, varsling og regulering af husleje samt opfølgning på restancer.
Udarbejdelse af forbrugsregnskaber samt administration af vand- og varmeregnskaber.
Løbende dialog og samarbejde med lejere, håndværkere, leverandører, viceværter og øvrige samarbejdspartnere.
Vedligeholdelse af data og dokumentation i Business Central, Boligflow og øvrige administrative systemer.
Administrative og økonomiske ad hoc-opgaver på tværs af koncernens selskaber.
Du kommer blandt andet til at arbejde i Business Central og Boligflow. Erfaring med et eller begge systemer er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt og trives med digitale arbejdsprocesser – vi sørger naturligvis for en grundig oplæring.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en administrativ eller økonomisk funktion, hvor du har arbejdet med både administrative og regnskabsmæssige opgaver. Du behøver ikke være uddannet bogholder eller ejendomsadministrator, men du har en god forståelse for, hvordan administration og økonomi hænger sammen, og du motiveres af at få tingene til at fungere.
Derudover forventer vi, at du:
Trives med en hverdag, hvor nogle opgaver er faste rutiner, mens andre varierer.
Har en god økonomisk og regnskabsmæssig forståelse og arbejder sikkert med kreditorhåndtering, opkrævninger og afstemninger. Har du erfaring med moms, er det en fordel.
Trives med administrative opgaver og motiveres af at skabe orden og overblik.
Arbejder struktureret, omhyggeligt og har blik for detaljen.
Har let ved at skabe gode relationer og kommunikerer naturligt og professionelt med lejere, håndværkere, leverandører og kolleger.
Arbejder selvstændigt, men trives samtidig i et mindre team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Er ansvarsbevidst og følger dine opgaver helt til dørs.
Har flair for IT og lyst til at lære nye systemer. Erfaring med Business Central, Boligflow eller lignende systemer er en fordel, men ikke en forudsætning.
Hvorfor os?
Hos Kids-world er vi et team på 115 dedikerede medarbejdere, som alle brænder for at gøre en forskel. Vi værdsætter fleksibilitet, personlig udvikling og et arbejdsmiljø med højt til loftet. Hos os bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor din indsats gør en reel forskel – og vi sørger for, at der er plads til både seriøsitet og sjov i hverdagen!
Det Praktiske
Vi tilbyder en fast stilling på 30-37 timer ugentligt i vores afdeling Administration & Økonomi i vores domicil i Esbjerg. Vi har frokostordning, som du til en fordelagtig pris kan blive en del af. Kaffe/te samt frugt er også til fri afbenyttelse.
Du bliver ansat under HK’s overenskomst, med løn efter kvalifikationer og hos os får du bl.a. pensionsordning, fritvalgskonto, mulighed for sundhedsforsikring, 5 feriefridage samt mulighed for fordelagtige køb i shoppens varesortiment.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du kan sende til jobs@kids-world.dk. Marker mailen med "Administration og økonomi".
For at sikre en god forventningsafstemning fra start, beder vi dig oplyse dit forventede lønniveau i din ansøgning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og opslaget vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet.
Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Jannie Tofte på tlf: 32173575
Har du lyst til at være en del af et udviklende team, der går professionelt til opgaveløsningen og som vægter, at vores personlige egenskaber og kompetencer er i spil? Har du en bachelor og/eller kandidat i audiologopædi eller diplom i logopædi? Så har du muligheden for at blive en del af Det Rådgivende Team (PPR) i Haderslev Kommune.
I Det Rådgivende Team arbejder vi samskabende i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor barnets trivsel, læring og udvikling er i centrum.
Som tale- høre- sprogkonsulent i Det Rådgivende Team indgår vi i mange samarbejdsrelationer, og opgaverne er mangfoldige og spændende. Kollegial sparring og vidensdeling er en integreret del af vores hverdag, og vi værner om tværfaglighed. Vi arbejder i høj grad konsultativt med vejledning, rådgivning og sparring, samt direkte med barn/forældre i tale/høreundervisning. Derudover arbejdes der med testning, observationer og udarbejdelse af rapporter som et led i de forebyggende og foregribende indsatser.
Vi er et udviklingsorienteret team, der er optaget af at understøtte omgivelsernes møde med børn og unge i udsatte positioner.
Sammen med skoleområdet deltager vi i et flerårigt kompetenceudviklingsforløb omkring co-teaching og neuropædagogik, hvor vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab.
Sammen med dagtilbudsområdet har vi netop afsluttet et kompetenceudviklingsforløb ved Tea Thyrre, hvilket vi er optaget af at omsætte sammen med 0-6 års området herunder kvalificering af den pædagogiske praksis.
Vi har fokus på at skabe udvikling af mangfoldige læringsmiljøer, så børn og unge møder læringsmiljøer, hvor de oplever, at de er i privilegerede positioner.
Vi er i proces omkring vores serviceniveau, hvor vi arbejder med tilpasningen af vores praksis i forhold til den service, vi tilbyder.
Organisatorisk er Det Rådgivende Team opdelt i tre distrikter (Nord, Vest og Syd), der hver især er tværfagligt sammensat af psykologer/psykologiske konsulenter, pædagogiske konsulenter, skolerådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tale-høre-sprogkonsulenter, fraværskonsulenter og en afdelingsleder. Vi har en matrix organisering, som betyder, at du også vil indgå i en monofaglig gruppe med tale- høre- sprogkonsulenter fra de to øvrige distrikter, og vi holder fast i, at vi er ét Rådgivende Team, hvor vi understøtter hinanden i opgavevaretagelsen. Du vil indgå i arbejdet i Distrikt Syd.
Vi søger en kollega, der:
kan yde rådgivning og vejledning til forældre, skoler og daginstitutioner med henblik på at fremme børn og unges deltagelsesmuligheder i læringsmiljøet
er optaget af at bidrage til en nuanceret forståelse af barnets ressourcer og behov samt understøtte det pædagogiske læringsmiljø omkring barnet
har en bred og generel viden om sprogproblematikker som høre-, stemme- og udtalevanskeligheder
har viden om eller ønsker at opnå kendskab til diagnosers betydning for barnets tale- og sproglige udvikling
er optaget af at inddrage barnets familie og netværk i helhedsorienterede løsninger
kan gennemføre relevant testning af sprog og tale samt formidle resultaterne til en praksisnær kontekst
kan formidle fagfaglig viden til eksterne og interne samarbejdspartnere samt holde overblik over komplekse sagsforløb
selvstændigt kan tilrettelægge og udføre kortere konsultative undervisningsforløb med børn, unge og deres familier.
Vi kan tilbyde:
et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation
fagligt dygtige, kompetente og engagerede kolleger, der vægter refleksion, vidensdeling, et godt arbejdsklima og tværfagligt samarbejde højt
fleksible forhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
en udfordrende hverdag med alsidige opgaver indenfor hele børne- og familieområdet.
Ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 32 timer med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Du ansættes ved Haderslev Kommune.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for at vide mere, er du meget velkommen til at ringe til:
Jeanette Servé Brunghart, monofaglig leder for tale- høre- sprogkonsulenterne og afdelingsleder i Distrikt Nord på telefon 24 40 85 62
Gitte Bossi-Andresen, afdelingsleder i Distrikt Syd på telefon 29 43 97 29.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest torsdag den 20. august 2026.
Samtaler gennemføres tirsdag den 25. august 2026 i dagtimerne.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Er du vores nye pædagog?
Børnehaven Egemarksvej søger en pædagog på 37 timer med opstart 1 oktober 2026
Hos os handler pædagogik om meget mere end hverdagens rutiner. Vi tror på, at de bedste rammer for børns trivsel og udvikling skabes gennem stærke relationer, faglig nysgerrighed og et tæt samarbejde – både med børn, forældre og kolleger.
Derfor søger vi en pædagog, der har lyst til at blive en del af et engageret fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og udvikler vores praksis sammen.
Hvem er vi?
Børnehaven Egemarksvej er en mindre børnehave med 42 børn i alderen 3-6 år fordelt på to stuer. Vi er en del af Dagtilbud Svenstrup, som består af 11 institutioner, og vi ligger centralt i Svenstrup tæt på skole, natur, offentlig transport og byens mange muligheder.
Vi bruger aktivt vores nærmiljø og tager ofte på ture til legepladser, skoven og skolens faciliteter. Hverdagen er præget af leg, fællesskab, bevægelse og oplevelser, hvor børnene får mulighed for at udforske verden omkring sig.
To dage om ugen arbejder vi i aldersopdelte grupper, hvor vi planlægger aktiviteter målrettet børnenes udvikling. Derudover har vi hvert år en række fælles temaer som blandt andet MGP, naturuge og valguge, som skaber glæde, fællesskab og læring.
Hos os er fagligheden i centrum
Vi arbejder bevidst og systematisk med at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vores pædagogiske fundament bygger blandt andet på:
- ICDP og den anerkendende tilgang
- NEST-principperne med fokus på struktur, forudsigelighed og inkluderende læringsmiljøer
- Visuelle læringsmiljøer
- Børns leg som omdrejningspunkt for læring
- Trivselsevalueringer, sprogvurderinger og faglige dialoger
- Barnets perspektiv, demokrati og medbestemmelse
Vi tror på, at det, der gavner ét barn, ofte gavner hele børnegruppen.
Du er:
Uddannet pædagog og brænder for at skabe udviklende læringsmiljøer sammen med børnene.
Vi forestiller os, at du:
- møder børn med varme, nærvær og anerkendelse
- ser muligheder frem for begrænsninger og er talentspejder frem for fejlfinder
- tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
- kan skabe struktur og bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
- har lyst til både at arbejde selvstændigt og være en del af et stærkt team
- trives med skriftlig dokumentation og faglige refleksioner
- vægter et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene højt
- kommunikerer tydeligt, respektfuldt og med smil på læben.
Det får du hos os
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du bliver en del af en engageret personalegruppe, som løfter i flok og passer godt på hinanden.
Hos os får du blandt andet:
- engagerede kolleger med høj faglighed
- en kultur præget af tillid, humor og fælles ansvar
- mulighed for faglig udvikling og sparring
- stor indflydelse på den pædagogiske praksis
- et tæt samarbejde med en aktiv og engageret forældregruppe
- fokus på trivsel – både for børn og medarbejdere
- frokostordning med fokus på det gode måltid og mad-mod.
Når du søger, vil vi gerne høre om...
- hvilke kompetencer du bringer ind i samarbejdet om kerneopgaven
- hvordan du arbejder med at skabe et stærkt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- hvad der motiverer dig som pædagog, og hvordan du kan bidrage til vores fællesskab.
Vi glæder os til at lære dig at kende og høre, hvordan netop du kan være med til at gøre en god børnehave endnu bedre.
Praktisk information
Sidste frist mandag d. 20. august 2026
Samtaler tirsdag fra kl. 12.00 d. 25. august 2026
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og BUPL samt principperne for lokal løndannelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Malene L. Petersen på telefon 99 82 59 01.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Er du SSA eller sygeplejerske? Så søger vi lige dig til et spændende og udfordrende job på Stævnhøjs aflastning – Vi bor tæt på motorvejen ☺
Vi søger fagligt dygtige social- og sundhedsassistenter eller sygeplejerske til dag og aftenvagt.
Som person skal du være god til at tage ansvar, strukturere og planlægge din arbejdsdag, fordele og tage ansvar i opgaverne i løbet af vagten sammen med dine kollegaer samt følge op på indsatser og tiltag hos beboerne. Derudover skal du være hjælpsom, venlig, have gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til dit arbejde.
Du vil blive tilknyttet aflastningen i huset, men du skal fra start af din ansættelse være indstillet på, at kunne arbejde i hele huset ved behov.
Hvem er vi?
Stævnhøj Plejehjem ligger i Taulov omgivet af en dejlig have og smuk natur. Vi har 52 permanente plejeboliger og 6 aflastningsboliger. Vores beboere er borgere, de kommer fra hele Fredericia Kommune. 42 af boligerne er forbeholdt borgere med en demenssygdom.
Vi har sygeplejersker, social- og sundhedshjælper/assistenter ansat. Vi vil gerne udvide denne stab, så vi har ressourcer nok til at skabe og vedligeholde den udvikling, der er behov for. Vi vil nemlig gerne give vores beboere en skøn alderdom, hvor alle deres behov kan blive opfyldt.
Derudover har vi mange kvalificerede husassistenter, flexjobber og ufaglærte ansat i huset, som du vil få mulighed for at arbejde sammen med i dagligdagen omkring beboerne.
På Stævnhøj arbejder vi med beboeren i centrum. Det er os, der er her for borgerens skyld. Vi arbejder ud fra principperne om, at beboerne skal have den allerbedste udgave af en god hverdag ud fra deres tilstand, individuelle ønsker, motivation og behov. Til stor glæde for vores beboere har vi både katte, fisk og kaniner som vi ved fælles hjælp får inddraget i vores hverdag.
Vi arbejder efter EDEN-tilgangen, som skal forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed blandt vores beboere. Denne tilgang er Stævnhøjs fundament, og du skal være en aktiv del af den.
Vi forventer, at du
- sætter høje standarder
- er uddannet SSA/sygeplejerske
- bidrager til et godt arbejdsmiljø
- er bevidst om egen adfærd og den måde, som du påvirker andre på
- tør gribe nuet og tage udgangspunkt i beboernes livsførelse
- har beboernes livskvalitet og kvaliteten af eget arbejde for øje
- finder motivationen i at bidrage til det gode hverdagsliv for vores beboere
- finder motivation i dit arbejde, når du vejleder og/eller underviser dine kollegaer.
- kan kommunikere ligeværdigt med både beboere og kollegaer
- arbejder opsøgende, tager ansvar og udviser initiativ
- har kendskab til KMD Nexus er en stor fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Ansættelse på et plejehjem med et ledelsesteam, som er nytænkende og ikke bange for at prøve nye idéer og tiltag. Der er god mulighed for udvikling af dine individuelle kompetencer og mulighed for at udvikle dig sammen med dit team. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø samt det fælles ansvar for dette. Vi tror på, at åbenhed og ærlighed er det bedste udgangspunkt for udvikling blandt medarbejderne til gavn for vores beboere.
- Engagerede kolleger, der gerne vil deres arbejde
- Spændende beboere, med hver deres baggrund og udfordringer
- Stor mulighed for at præge din opgaveløsning
- En ansættelse på en arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling
- En stilling på et plejehjem med fokus på et godt arbejdsmiljø
- Kurser og undervisning i relevante og aktuelle emner
- Mulighed for at få ”ekstra” funktioner indenfor f.eks. demens, det palliative område, inkontinens, UTH, forflytning, dokumentation og meget andet.
Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Anette Nørgaard Christensen, 2071 0838, anette.n.christensen@fredericia.dk eller afdelingsleder Louise Jeppesen, 2256 6303, louise.jeppesen3@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1.oktober 2026.
Ansættelsessamtaler
Afholdes løbende dog senest 14. august 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
14 august 2026.
Hotel Hesselet ligger et af de smukkeste steder på Fyn. Lige der, hvor skoven møder havet, og hvor man kan se den bro, der forbinder Sjælland med Fyn. Hesselet ligger i Nyborg, som helt tilbage i middelalderen var det sted, hvor kongen mødtes med rigets vigtigste folk. I dag er hotellet et sted, hvor alle mennesker mødes, og hvor gæstfrihed bliver til hjemlighed.
Hotellet har taget navn efter skoven, den ligger i, og Hesselet betyder der, hvor de små hasseltræer gror. Vi er stolte af at være et af Danmarks mest elskede strandhoteller, og vi stræber efter at give alle vores gæster en oplevelse ud over det hjemmevante, hvad enten de bor, spiser eller er til konference på hotellet.
Hotel Hesselet er under forandring – og i gode hænder
Hotel Hesselet blev i 2024 overtaget af Carama Family Office, som har en klar vision: at bevare Hesselets sjæl og samtidig udvikle hotellet til fremtidens gæsteoplevelser – uden at gå på kompromis med stedets historie og hjertevarme.
Med de nye ejere er der sat gang i en nænsom fornyelse af hotellets faciliteter, restaurant og udearealer. Der investeres i både rammerne og menneskene bag – med et stort fokus på faglig stolthed, trivsel og service i særklasse.
Målet er ambitiøst, men klart: Hotel Hesselet skal være blandt Danmarks mest attraktive hoteller – både for gæster og medarbejdere. Her skal man kunne mærke den særlige ro, kvalitet og nærvær, som Hesselet har været kendt for siden 1967 – i en opdateret og tidssvarende version.
Er du den første, der giver vores gæster en god start på dagen?
Vi søger en smilende, energisk og serviceminded morgenvært, som elsker værtsrollen og brænder for at skabe en varm og imødekommende morgenoplevelse for vores gæster.
Du bliver en del af vores morgenhold, som består af to kollegaer. Sammen er I ansigtet udadtil i restauranten om morgenen og sikrer, at både hotellets overnattende gæster samt vores mange møde- og konferencegæster får en god start på dagen.
Ud over morgenmadsserveringen vil der på de fleste hverdage også være servering og afvikling af morgenforplejning og frokost til hotellets møde- og konferencegæster. Derfor bliver du en vigtig del af den samlede oplevelse for vores gæster gennem hele formiddagen.
I hverdagen arbejder du på lige fod med de to øvrige kollegaer på morgenholdet, hvor I sammen planlægger og løser dagens opgaver. Hver anden weekend – lørdag og søndag – har du ansvaret for morgenserveringen og for, at vores gæster møder en restaurant, der er indbydende, velforberedt og præget af nærvær og overskud.
Stillingen er primært på hverdage i tidsrummet kl. 07.30-15.30. Hver anden weekend er arbejdstiden kl. 06.30-14.30.
Vi tilbyder
En fast fuldtidsstilling med primært dagarbejde.
Et stærkt og engageret tjenerteam med gode kolleger.
En arbejdsplads med mange glade stamgæster og højt serviceniveau.
Stor frihed under ansvar i den daglige drift af morgenserveringen.
En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling.
Vi forventer, at du
Har erfaring fra restaurant-, café- eller hotelbranchen – gerne som tjener.
Brænder for værtskab og elsker kontakten med mennesker.
Er smilende, positiv og har let til grin.
Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
Har øje for detaljen og sætter en ære i, at restauranten altid fremstår indbydende.
Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde med dine kolleger.
Arbejdsmiljø
Hos Hotel Hesselet værner vi om en varm, familiær og hjertelig atmosfære – både blandt kollegaer og over for vores gæster. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem ægte samarbejde, nærvær og interesse for hinanden.
Vi forventer, at du bidrager med din personlighed, energi og engagement – både i dit arbejde og i samspillet med kolleger og gæster. Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok, med fokus på både trivsel og succes.
Vi arbejder målrettet på at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser i branchen. Som en del af vores restaurantteam bliver du en del af et engageret hus med ambitiøse mål, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder.
Løn og vilkår
Løn efter kvalifikationer. Derudover tilbyder vi pension, sundhedsforsikring og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og nærmere aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Send din ansøgning og CV til vores Restaurantchef Rasmus Weimar på rasmus@hesselet.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus på 65 31 30 29.
Vi glæder os til at høre fra dig!