Знайти роботу
Знайдіть потрібну роботу з тисяч можливостей, доступних по всій Європі. Результати пошуку надає EURES - Європейський портал мобільності робочих місць.
DTU Bibliotek søger studentermedhjælpere med opstart pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.
Om jobbet
Som studentermedhjælper i Biblioteksservice bliver du en vigtig del af den daglige betjening af bibliotekets brugere. Du er med til at skabe en god oplevelse for studerende og medarbejdere og bidrager til, at biblioteket fungerer som et attraktivt studie- og læringsmiljø.
Du vil arbejde selvstændigt på nogle vagter og sammen med kolleger på andre, og indgår i et team på 14–16 studentermedhjælpere. Vagterne ligger typisk kl. 8.45–12.00 eller 14.00–18.00 på hverdage, samt kl. 12.00–16.00 i weekender, ferier og helligdage. Du kan forvente 4–7 vagttimer om ugen afhængig af din fleksibilitet. Vi tager selvfølgelig hensyn til dine eksamener og studieaktiviteter.
Dine opgaver
- Betjene bibliotekets brugere og være det venlige ansigt i front
- Hjælpe med lån af bøger og udstyr samt besvare spørgsmål
- Assistere med lettere litteratursøgning
- Håndtere bestillinger fra bibliotekets magasiner
- Modtage og registrere artikler og materialer
- Sørge for, at biblioteket fremstår funktionelt og præsentabelt
- Yde let teknisk support (fx ved printere)
- Løse praktiske og administrative ad hoc-opgaver
Vi søger dig som
- Er serviceminded og imødekommende
- Er struktureret og ansvarlig
- Er mødestabil og fleksibel
- Har gode dansk- og engelskkundskaber (skriftligt og mundtligt)
- Kan arbejde selvstændigt og trives med både praktiske og serviceorienterede opgaver
- Det er en fordel, hvis du har flair for IT og interesse for studie- og læringsmiljøer
Jobbet giver dig
- Erfaring med administration, brugerbetjening og bibliotekets services
- Indblik i akademisk informationssøgning og studieunderstøttelse
- Gode samarbejdsevner og selvstændighed
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder et studiejob med uformelle rammer, attraktiv løn og ansættelse efter overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. (SUL). Du skal være indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution for at kunne blive ansat.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 6 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 01.09.26. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. august 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Nadia Tastesen på namita@dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Bibliotek er DTU's universitetsbibliotek og spiller en central rolle i at understøtte forskning, undervisning og læring gennem både fysiske rammer og digitale services. DTU Bibliotek betjener fortrinsvis DTU's forskere og studerende. Læs mere om, hvad vi tilbyder, på www.bibliotek.dtu.dk.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Husassistent med blækspruttefunktion – 30 timer ugentlig.
Vil du være med til at skabe et trygt og velfungerende miljø for børn og deres forældre?
RED Center søger en engageret og ansvarsbevidst husassistent med hjertet på rette sted til en stilling på 30 timer om ugen, med tiltrædelse hurtigst muligt, på RED Family Shelter.
Som husassistent er du en vigtig del af hverdagen i huset. Du er med til at skabe struktur, trivsel og nærvær gennem praktiske opgaver og samarbejde med både voksne og børnene i huset.
Dine arbejdsopgaver:
Rengøring af fællesarealer.
Tilberedning af frokost samt klargøring af aftensmad til kolleger og beboere.
Inddragelse af husets beboere – både store og små – i madlavning og andre praktiske opgaver, hvor det giver mening.
Bestilling af dagligvarer og øvrige nødvendige artikler til huset.
Bidrage til, at huset fremstår hyggeligt og fungerer godt i hverdagen.
Vi søger en person som:
Der kan lide at lave mad og inddrage børn og voksne i dette.
Er med på at køkkenet er et rum som benyttes af alle og som fungerer som hjertet i huset
Er rolig og tryghedsskabende.
Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt.
Trives med mange forskellige opgaver og formår at prioritere dem.
Har lyst til at være en del af et hus, hvor relationer og fællesskab er vigtige.
Møder både børn, unge og kolleger med nærvær, respekt og godt humør.
Er fleksibel i opgaveløsningen
Vi tilbyder:
En alsidig stilling med både varierede og faste opgaver.
En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og et trygt miljø.
Mulighed for at gøre en mærkbar forskel i hverdagen for husets beboere.
Om RED Family Shelter og organisationen RED Center:
RED Family Shelter tilbyder plads efter SL §109 til voksne udsat for æresmotiveret vold og kontrol - med eller uden børn. Der er plads til 10 voksne og gennemsnitligt ca. 20 børn.
Udover det nye krisecenter består RED Center af to Safehouses (et i Jylland og et på Sjælland) for unge i æresrelaterede konflikter, et krisecenter og et specialiseret krisecenter for LGBT+ personer med minoritetsbaggrund (RED+) samt en landsdækkende rådgivningsenhed (RED Rådgivning). I alt er vi omkring 100 ansatte i organisationen.
Hos os hjælper man hinanden og træder til, hvor der er behov – på tværs af afdelinger og fagligheder. Du bliver en del af et nyt krisecenter med stort engagement i at støtte kvinder og mænd udsat for æresrelateret vold og kontrol – og deres børn – i at skabe et liv uden vold.
Vi hører til på en hemmelig adresse ca. 35 km fra Aarhus C. Det er en fordel at have egen bil.
Arbejdstiden vil ligge i dagtimerne – optimalt er timerne fordelt på 4 dage om ugen. Der er plads til at tage opgaverne stille og roligt og hvis der fx er skånehensyn ift. løft, så vil vi alle sammen kunne hjælpe til.
Hvordan ansøger du?
Er du interesseret, så send en ansøgning som beskriver, hvorfor du gerne vil arbejde som husassistent hos RED Family Shelter, og hvad du kan bidrage med.
Der indhentes børne- og straffeattest
Til din ansøgning skal du vedlægge udførlig CV og eventuelt eksamensbevis
Send til job.safehouse2@red-center.dk.
Ved spørgsmål omkring stillingen kontakt da Brit på telefon: 61936327 frem til fredag den 17/7-26 eller Ida på telefon: 26472318 fra den 27/7-26
Generelt
Løn- og ansættelsesvilkår følger kommunal overenskomst.
Ansættelse: Hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning snarest muligt.
Læs mere om RED Center mod æresrelaterede konflikter og RED Family Shelter på www.red-center.dk