europass

Find jobs

Find the right job for you from thousands of opportunities available across Europe. Search results are provided by EURES - the European Job Mobility Portal

Search Results
Showing 225754 results

Sort by
Videnskabelig assistent til implementeringsforskning inden for tobak- og nikotinforebyggelse
Statens Institut for Folkesundhed SDU
Denmark, København K

Vi søger en videnskabelig assistent, der skal skal indgå i det daglige arbejde på projekter omhandlende tobak og nikotin. Du vil primært arbejde på et stort implementeringsprojekt ’Hov vi har en lov’ som har til formål at udvikle og afprøve implementeringsstrategier for lov om røgfri skoletid på FGU- og erhvervsskoler. Projektet har et særligt fokus på, hvordan loven omsættes og implementeres i praksis, og stillingen indebærer derfor en central rolle i at undersøge implementeringsprocesser i tæt samspil med elever, lærere og ledelse. Du vil indgå i den daglige drift af projektet og arbejde tæt sammen med projektgruppen. 

Opgaverne vil være forskelligartede, men vil i høj grad have fokus på kvalitativ dataindsamling og analyse med henblik på at forstå erfaringer, barrierer og drivkræfter i implementeringen. Arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning og gennemførelse af kvalitative interviews

  • Deltagerobservationer og etnografisk feltarbejde 

  • Analyse af kvalitative data med fokus på implementeringsprocesser

  • Indsamling og håndtering af spørgeskemadata blandt elever og ansatte på skoler

Kvalifikationer: 
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer

  • Relevant sundheds- eller samfundsvidenskabelig kandidatgrad (i folkesundhedsvidenskab, sociologi, sundhedsfremme eller lignende)

  • Erfaring med kvalitative metoder er en fordel, herunder;
    Planlægning og gennemførsel af kvalitative interviews og analytisk arbejde

  • Deltagerobservationer og etnografisk feltarbejde (evt. på skoler)

  • Analyse af kvalitative data med fokus på implementeringsprocesser 

  • Kendskab til kvantitative metoder og spørgeskemadata, herunder dataoparbejdning, dokumentation og analyse

  • Kendskab til relevante programmer, fx Nvivo, Stata og SurveyXact 

  • Interesse for at arbejde med forebyggelse af tobak og nikotinbrug, herunder en lyst til at holde sig orienteret på området

  • Flair for videnskabeligt arbejde, herunder systematisk og kritisk tænkning. Kan arbejde selvstændigt og struktureret

  • Interesse for forsker-praktiker samarbejde og evner for at interagere med ledere, lærere og elever på FGU- og erhvervsskoler

  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk og engelsk 

Forskningsmiljø
Vi kan tilbyde et inspirerende forskningsmiljø i hjertet af København, hvor du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige og engagerede kollegaer med forskellig forsknings- og uddannelsesmæssig baggrund. Stillingen er forankret i forskningsgruppen Sundhedsfremme og Interventioner, som består af cirka 15 medarbejdere, som omfatter videnskabelige assistenter, ph.d.-studerende, postdocs, lektorer, seniorforskere og professor. Gruppen forsker bl.a. i befolkningens sundhed og interventioner rettet mod folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger, hvor der arbejdes med metodiske og teoretiske udfordringer i at designe og evaluere interventions- og implementeringsstudier. 

Læs mere: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/organisations/sundhedsfremme-og-interventioner/

Yderligere oplysninger 
Fås ved henvendelse til forskningsleder Susan Andersen (suan@sdu.dk). 

Bedømmelses- og udvælgelsesproces
Bedømmelsen af ansøgninger sker i henhold til den gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgningerne vurderes af et udvalg. Der kan anvendes shortlisting, og kun shortlistede kandidater vil modtage en skriftlig bedømmelse. Læs om shortlisting på SDU. Udvalget kan anmode om yderligere oplysninger, og i så fald er det ansøgerens ansvar at fremsende det nødvendige materiale. Ufuldstændige ansøgninger kan afvises uden nærmere vurdering. Når udvalget har udarbejdet bedømmelsen, vil ansøgerne modtage den del af bedømmelsen, der vedrører dem selv. Samtaler og test kan indgå som en del af den samlede vurdering foretaget af ansættelsesudvalget. På baggrund af oplysninger fra hele rekrutteringsprocessen træffer institutlederen beslutning om, hvilke ansøger der tilbydes stillingen.

Ansættelsesvilkårene
Stillingen ønskes besat senest 1. august 2026 og er tidsbegrænset til et år. 

Læs mere:
https://dk.linkedin.com/company/statens-institut-for-folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed
Ansættelsesbekendtgørelse

Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde (som pdf. - eller docx. -filer):

  • Motiveret ansøgning (maks. 1–2 sider). Du må gerne skrive om dine faglige interesser og viden på området

  • curriculum vitae

  • Kopi af eksamensbeviser og karakterudskrifter (bachelor og kandidat – eller foreløbig udskrift).

  • evt. øvrigt relevant materiale, som underbygger kvalifikationer

Alle dokumenter skal være i PDF-format, maksimalt 5 MB pr. fil. Dokumenter må ikke indeholde et CPR-nummer i så fald skal CPR-nummeret overstreges. Ansøgere opfordres til at læse informationen på “Sådan søger du”, før de ansøger. Hvis du oplever tekniske problemer med upload af ansøgningen, bedes du kontakte hcm-support@sdu.dk.

UPLOAD GUIDE: Motiveret ansøgning skal uploades som ”Følgebrev”, Curriculum Vitae skal uploades som ”CV”. Alle andre dokumenter skal uploades under ”Diverse dokumenter”. 

Ansøgningsfristen er 31. maj 2026 kl. 23.59 (CET/CEST)

Samtaler forventes afholdt d.22. juni

Ansøgere opfordres til at læse informationen på “Sådan søger du”, før de ansøger. Hvis du oplever tekniske problemer med upload af ansøgningen, bedes du kontakte hcm-support@sdu.dk.

UPLOAD GUIDE: Motiveret ansøgning skal uploades som ”Følgebrev”, Curriculum Vitae skal uploades som ”CV”. Alle andre dokumenter skal uploades under ”Diverse dokumenter”. 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Syddansk Universitet 
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Læs mere: https://www.sdu.dk/da/om_sdu

 

Trappevasker - Deltid - Vejle / Horsens
Dalbøges Ejendomsservice ApS
Denmark, Vejle

Er du udstyret med en god ordenssans og nyder du, at der er rent og pænt omkring dig?

Så er det måske lige præcis dig, vi er på udkig efter. Her får du muligheden for selvstændigt arbejde og fleksibiliteten til selv at kunne planlægge dine arbejdstidspunkter. Arbejdstiden vil variere, men der kan forventes imellem 10-20 timer pr. uge med mulighed for at få flere timer løbende - der vil komme flere timer til vinter og vi forventer at få flere opgaver ind løbende.

Arbejdet forgår i områnder omkring Vejle og Horsens, men forventes løbende at blive udvidet til flere steder i og omkring Ålborg.

Du skal have egen bil.

Opstart hurtigst muligt.

Dine arbejdsopgaver

·         Trappevask/rengøring af trappeopgange (primær)

·         Diverse rengøring af bl.a. vaskerum, kældre og lignende.

Dine kvalifikationer

·         Du er mødestabil

·         Du forstår vigtigheden af at udføre arbejdet grundigt

·         Du er serviceminded og imødekommende

·         Du trives med at arbejde selvstændigt og planlægge din egen tid

·         Du har tidligere erfaring med eller generelt forståelse for rengøring

·         Du har kørekort og egen bil (krav)

·         Du forstår dansk (ikke et krav at du kan tale det flydende, men som minimum skal du kunne læse simple beskeder på dansk)

Vi tilbyder dig

·         Meget fleksible arbejdstider og intet natarbejde (Du kan selv planlægge dine arbejdstider)

·         En god og uformel omgangstone

·         Mulighed for at præge virksomheden og arbejdsgangene

·         Mulighed for at planlægge dine arbejdstider langt frem

·         Flere arbejdstimer i takt med at der kommer nye opgaver ind

·         Arbejdstiden vil variere, men du kan selv være med til at planlægge den

Opstart hurtigst muligt og samtalerne afholdes løbende. Hvis jobbet lyder som noget for dig, kan du sende din ansøgning og CV til info@dalboege.com. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke på info@dalboege.com ellers kan du læse mere om os på dalbøgesejendomsservice.dk. Vi ser frem til at høre fra dig!

Globe Advokater søger stud.jur med interesse for udlændingeret
Globe Advokatanpartsselskab
Denmark, København K

Globe Advokater søger stud.jur med interesse for udlændingeret

Vil du arbejde med udlændingeret på et specialiseret advokatkontor i vækst, hvor du får ansvar, tæt klientkontakt og mulighed for reel faglig udvikling?

Hos Globe Advokater søger vi en engageret og ambitiøs stud.jur, der har interesse for udlændingeret, forvaltningsret og menneskerettigheder, og som ønsker et lærerigt studiejob med spændende og meningsfulde sager.

Om stillingen

Som stud.jur hos Globe Advokater bliver du en del af et ungt og specialiseret team, der arbejder med alle områder af udlændingeretten, herunder blandt andet:

·       Familiesammenføring

·       EU-opholdsret

·       Arbejds- og opholdstilladelser

·       Permanent ophold og statsborgerskab

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

·       Lettere juridisk sagsbehandling

·       Udarbejdelse af udkast til ansøgninger og breve til myndigheder

·       Besvarelse af partshøring

·       Kontakt med klienter og myndigheder

Hos os får du ikke bare et studiejob, men mulighed for at blive en aktiv del af sagerne og den daglige drift. Vi lægger vægt på, at du udvikler dig både fagligt og personligt.

Vi forestiller os, at du:

·       Studerer jura og har minimum et par år tilbage af studiet

·       Arbejder struktureret og grundigt

·       Trives i et miljø med højt tempo og mange forskellige opgaver

·       Interesse i at arbejde i spændingsfeltet mellem jura og politik

Vi tilbyder

·       Et spændende studiejob med stort ansvar og læring

·       Fleksibilitet i forhold til studie og eksamensperioder

·       Mulighed for faglig og personlig udvikling

Arbejdstiden forventes at være ca. 10-15 timer ugentligt, fordelt fleksibelt efter aftale.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og karakterudskrift til info@globeadvokater.dk.
Frist: 15. juni 2026

Ansøgninger behandles løbende, og vi ønsker gerne stillingen besat august / september 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Dogus Mertcan Özcan på tlf. 3141 0797.

Om Globe Advokater

Globe Advokater er et specialiseret advokatfirma med fokus på udlændingeret. Vi rådgiver både private og virksomheder i komplekse sager inden for dansk og EU-udlændingeret.

Vi holder til i hjertet af København på Bredgade 30, 1260 København K.

 

Kvalitetskontrol og montage
OJM A/S
Denmark, Holstebro

OJM søger medarbejder til montageafdelingen (daghold)

Vil du have en hverdag med kvalitet, samarbejde og varierede opgaver i en virksomhed i vækst? Hos OJM A/S søger vi en ny kollega til montageafdelingen på daghold – en medarbejder, der trives med struktur, har øje for detaljen og gerne vil bidrage til høj kvalitet i det daglige arbejde.

Om jobbet

Du bliver en del af et team, hvor kvalitet og samarbejde er afgørende. Stillingen rummer både rutineprægede og varierende opgaver, og du får en vigtig rolle i at sikre, at emner bliver kontrolleret, pakket og håndteret korrekt. Dine opgaver vil blandt andet omfatte kvalitetskontrol, pakning, montage, test samt support til måleteknisk afdeling i forbindelse med kvalitetsopgaver.

Vi søger dig, der

·         arbejder struktureret og har sans for detaljer

·         har fokus på kvalitet og tager ansvar for, at arbejdet bliver udført korrekt

·         kan følge arbejdsinstruktioner og samtidig bevare overblikket i en travl hverdag

·         trives med praktiske opgaver og motiveres af at være en del af en velfungerende produktion

Det er en fordel, hvis du også:

·         er god til at samarbejde på tværs af afdelinger

·         kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage positivt til teamet

·         møder kolleger og opgaver med energi, fleksibilitet og godt humør

·         har erfaring fra produktion, montage eller kvalitetsarbejde – det er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

·         et spændende og alsidigt job med selvstændige arbejdsopgaver

·         en arbejdsplads i udvikling, hvor der er mulighed for at gøre en forskel

·         et godt arbejdsmiljø med en uformel og ordentlig omgangstone

·         muligheder for både faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af dine faglige kompetencer og erfaring.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO/Fabriksdirektør Kim Brødbæk på telefon 30 51 86 68 eller via e-mail kb@ojm.dk.

Ansøgning

Send dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter til job@ojm.dk. Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig.

 

Kok til Gl. Brydegaard
Gl. Brydegaard ApS
Denmark, Haarby

Vi søger en madglad ildsjæl til
Gl. Brydegaard på Sydvestfyn

Maden er nerven her på Gården. Prikken over i’et, og det, der skal sidde lige i skabet hver gang, så vores gæster går glade og mætte fra restauranten efter en god oplevelse med både det, de møder på tallerkenen, og den service, de får af personalet.

Det kan vi tilbyde dig

Vi tror på, at det bedste arbejdsliv opstår, når der er balance mellem arbejde og privatliv. Derfor er vi åbne og fleksible i forhold til arbejdskonstellationer, og vi vil gerne finde en løsning, der passer til dig og dit liv uden for Gårdens gule køkken.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, har det godt sammen og går på arbejde med lyst og glæde. Her er der plads til både ambitioner, faglighed og menneskelighed.

Vores køkken arbejder med sæsonens råvarer, høj kvalitet, økologi og dyrevelfærd. Vi serverer mad til alt fra hotel- og restaurantgæster til konferencedeltagere samt store og små selskaber. Så din hverdag bliver både varieret og levende.

Og så får du kolleger, der elsker det, de laver. Et team med energi, humor og en fælles stolthed over at levere gode oplevelser hver eneste dag.

Hvem er du

Om du er faglært kok eller autodidakt med solid erfaring fra andre køkkener, er ikke afgørende for os. Men dine smagsløg og evner skal brillere, for du bliver en vigtig del af køkkenet, hvor tempoet til tider er højt, og hvor kvaliteten altid skal sidde lige i skabet. Her er ingen ens dage, men mange gæster og mange forskellige serveringer, som kræver overblik, smagssans og engagement.

Vi forestiller os, at du:

-        Har erfaring fra et køkken

-        Brænder for smag, råvarer og godt håndværk

-        Trives i et køkken med variation og travlhed

-        Er en holdspiller, der bidrager til et godt fællesskab

-        Har lyst til at være en del af et sted, hvor vi gør os umage hver dag

Sådan søger du

Hvis du kan se dig selv hos os, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Send din ansøgning og CV til direktør Vibeke Halse på: vibeke@gammelbrydegaard.dk

Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål til stillingen på 44 12 19 33.

Vi indkalder til samtaler løbende, og opslaget lukkes, når vi har fundet den rette madglade ildsjæl.

Installations/entreprise-elektriker til Kjærgaard A/S - Løsning
KJÆRGAARD A/S
Denmark, Løsning

Installations/entreprise-elektrikere til Kjærgaard A/S i Løsning   Er du klar til at være en del af store erhvervsbyggerier, så har vi det rette job til dig! Vi har brug for folk, der kan lave bygningsinstallationer hos vores store erhvervskunder.   Her kommer du til at gå på store pladser, hvor ingen dage vil være ens. Du bliver en del af en innovativ virksomhed, som beskæftiger sig med at optimere IT-infrastruktur, produktionsprocesser og energi.   Er I et makkerpar, der går sammen – er I også meget velkommen til at søge, da vi mangler flere dygtige installations-/entreprise-elektrikere.   Om jobbet  Vi søger med snarlig tiltrædelse dygtige Installations/entreprise-elektrikere til el-installationsopgaver.   Som Installationselektriker hos Kjærgaard vil du komme til at arbejde med bygningsinstallationer inden for industri.   Arbejdsopgaverne er primært serviceopgaver samt installation på større pladser. Du skal i nogle tilfælde specificere og løse opgaver i direkte samarbejde med vores kunder.


Dine kvalifikationer

  • Uddannet elektriker eller industrielektriker og have lyst til, at arbejde selvstændigt
  • Interesseret i at lære nyt
  • Kørekort kategori B

Din energi og dit gode humør smitter af på de opgaver og mennesker, du omgiver dig med. Du arbejder selvstændigt med et godt overblik og tager et stort ejerskab for dine opgaver. Du er desuden kvalitetsbevidst og lægger vægt på ordentlighed i udførelsen af dit arbejde, så din kunde får en tilfredsstillende service.    Dine gode samarbejdsevner gør dig til en vellidt kollega og en god ambassadør for Kjærgaard ude hos kunden.

Du skal kunne identificere dig i overensstemmelse med vores værdisæt K7.

Kjærgaard tilbyder dig 

Et godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar, plads til forskellighed og et velfungerende team med gode kolleger, der jævnligt mødes til sociale arrangementer En god og rummelig arbejdsplads med masser af mulighed for faglig og personlig udvikling   Et udfordrende og selvstændigt job, hvor du meget gerne må bidrage med nye initiativer og tiltag   Løn efter kvalifikationer. Sundheds- og pensionsordning. 

Selv når du er helt ny i Kjærgaard er du meget tæt på beslutningerne, og du vil se dem blive ført hurtigt ud i livet. Det betyder også, at vi stiller krav til dig. Du skal kunne tage selvstændige initiativer. Du skal have lyst til hele tiden at dygtiggøre dig. Du skal være bevidst om, at det team, som du er en del af, stoler på dig - ligesom du kan stole på dem.

Ansøgning og CV

Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef, Niels Abildgaard på tlf. 40800192.

Stillingen er med snarlig tiltrædelse i Løsning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skolesekretær på halv tid til MammenFri
MammenFri
Denmark, Bjerringbro

Vi søger en dygtig sekretær til en halvtidsstilling på MammenFri

 

Mammenfri er en Grundtvig-Koldsk fri-institution bestående af skole, SFO, børnehave og vuggestue med ca.150 børn i alt. Vores værdier er: Fællesskab – Nærvær – Fokus på det enkelte barns udvikling.

Vi søger en ny sekretær, da vores nuyærende sekretær har fået en fuldtidsstilling på en anden skole.

Denne stilling er på halv tid, Men hvis man gerne vil have fuld tid, så er der også på samme tid en halvtidsstilling ledig på Langsø Friskole. Vi har et samarbejde med Langsø, der gør det muligt at kombinere disse 2 stillinger til en fuldtidsstilling. Derfor skal man tydeligt skrive, hvis man er interesseret i at søge begge stillinger. Men husk også, at dette ikke er et krav. Hvis man kun vil søge halvtidsstillingen hos os, så er det også helt fint. Vi vil derfor også behandle ansøgerne løbende, som de kommer ind. Men ansøgningsfristen er tirsdag den 26. maj.

 

Vi forventer, at du som sekretær:

-       Har overblik over arbejdsopgaverne, og er skarp på deadlines

-       Meget gerne kendskab til regnskabsprogrammer (F.eks. Komit)

-       Har kendskab til lønkørsel gerne inden for skole og eller daginstitution

-       Kan benytte IT (Mails, excel, word mm.)

-       Er god til at samarbejde og indgå i dialog med mange andre interessenter, forældre og det øvrige

        personale

-       Er mødestabil, fleksibel, struktureret

Hvem er vi?

Vi er en integreret institution med ca 150 børn og 26 ansatte. Vi har en aktiv forældrekreds.

Et godt fællesskab med vores lokalområde er en vigtig del af hele institutionen.

Se vores hjemmeside for flere informationer: www.mammenfri.dk

 

Vi tilbyder

-       En arbejdsplads med fagligt dygtige og motiverede medarbejdere.

-       Et sted, hvor der ikke er langt fra ide til handling

-       En velfungerende institution med en sund økonomi

-       En positiv, handlekraftig og engageret bestyrelse og forældregruppe

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge os, så ring til skoleleder Mikael Kristensen på telefon 61695750 eller 26806876.

Tiltrædelse gerne senest 01.07.2026.

Ansøgningsfrist tirsdag den 26. maj 2026. Men vi behandler ansøgningerne, når de kommer ind, så send hellere ansøgningen i dag.

Ansøgning, CV og evt. bilag sendes til ansoeg@mammenfri.dk

Toma søger tilsynsførende til kunde i Frederikshavn
Toma Facility Danmark A/S
Denmark, Frederikshavn

Har du lyst til en ansvarsfuld rolle til kvalitetssikring hos vores kunde samt sikre gode rammer for medarbejderne, så de bedst muligt kan løse opgaven og levere høj kvalitet? Så tror vi på, at du er vores nye tilsynsførende.

Vi søger en serviceorienteret tilsynsførende.

Stillingen er på 20 timer om ugen med 1 times daglig tilsyn og 3 timers manuel rengøring. Mødetid kl. 16.30 (Mulighed for flere timer. Timerne aftales nærmere ved ansættelse)

Dine vigtigste opgaver vil være, at sikre bemandingen hos din kunde, rekruttere og instruere nye medarbejdere, føre tilsyn med arbejdets udførelse og sørge for at medarbejderne har en god forståelse for kundens rengøringsbehov.

Du får ansvar for kvalitetssikring af vores service, igennem gennemgang og udarbejdelse af kvalitetsrapporter.

Din profil

·         Erfaring med rengøring og service – erfaring med tilsyn er en fordel

·         Kendskab til Insta800 vil være en fordel

·         Kan håndtere flere forskellige slags opgaver i en hektisk arbejdsdag

·         Kan skabe et værdifuldt samarbejde med dine kunder og medarbejdere

·         Som person er du udadvendt og har gode kommunikationsevner, ligesom du er serviceminded, struktureret og proaktiv

 

Vi tilbyder

·         En ansvarsfuld stilling, hvor du kan gøre en forskel

·         Løn ifølge Tilsynsfunktionæroverenskomsten

·         Uddannelse og lederudvikling

·         Sundheds- og pensionsordning

 

Ønsker du yderligere oplysninger eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst ​Afdelingschef Margaret Stefanska på mail Margaret.Stefanska@toma-as.dk

Send gerne din ansøgning med billede og CV hurtigst muligt, da vi løbende inviterer kvalificerede ansøgere til samtale.

Mailadresse: job@toma-as.dk

Toma er landsdækkende i Danmark

Toma Facility Danmark har 750 dygtige medarbejdere og er landsdækkende med afdelinger i alle større byer i Danmark. Vi stiller krav til kvalitet, bæredygtighed, uddannelse, og arbejder seriøst med miljø og arbejdsmiljø.

Vi er medlem af Servicenormen, er ISO 9001, 14001 og 45001 certificeret, samt har certifikat på Svanemærket rengøring.

I Toma tror vi på klassiske dyder som ordentlighed og ansvarlighed. Vi arbejder hver dag for, at vores kunder får en bedre arbejdsdag. Sammen med vores kunder skaber vi bæredygtige løsninger med fokus på levering af høj kvalitet og god service. Innovation og bæredygtighed er en integreret del af os, men lige så væsentligt er tillid og troværdighed. Til vores kunder er det et løfte om klassisk god service og enkelthed i hverdagen.

Servicemindet køkkenmedhjælper søges til Herning Gymnasium – deltid og tidsbegrænset
DINNERDELUXE ApS
Denmark, Herning

Er du serviceminded med stort ”S” og passioneret omkring alt, der har med mad at gøre? Forstår du helt naturligt, hvor afgørende det er at møde alle gæster med et ønske om, at give dem en rigtig god oplevelse og være imødekommende?

Du er:

Nysgerrig efter at prøve kræfter med kantine-verdenen, og du brænder for at yde en fantastisk service hver dag og møder altid kunderne med et smil. Som person er du initiativrig, løsningsorienteret, fleksibel og altid klar på hjælpe kunden. Det falder dig naturligt at tænke helhedsorienteret og at føle dig medansvarlig for at alt spiller. Du er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat.

Du arbejder selvstændigt og kan lide at være den som ”er den”, både med overblik og samtidig øje for detaljen.

Jobbet:

Jobbet som køkkenmedhjælper er en unik mulighed for at blive en del af et moderne kantinekoncept, hvor vi vægter kvalitet og service højt

Din hverdag vil primært foregå med lettere køkkendrift samt være tilstede i salgsområdet, hvor du skal hjælpe kunderne, anrette og fylde buffeten op og generelt optimere og kvalitetssikre salgsområdet, så det til enhver tid fremstår indbydende. Slutvist skal du også træde til i forskellige opgaver rundt i køkkenet, så som opvask, rengøring og diverse andre opgaver.

Vi tilbyder:

En spændende deltidsstilling, hvor du får ansvar og mulighed for at sætte dit præg på dine opgaver. Derudover tilbyder vi gode arbejdstider med dagvagter 20 timer om ugen, hverdage fra kl. 09:00 til kl. 13:00.
Ansættelsen skal ske hurtigst muligt og løber frem til sommerferien 2026.
Alt i alt garanterer vi dig en spændende og udfordrende hverdag.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, er du måske vores nye køkkenmedhjælper.

Spørgsmål?

Kontakt Drifts- og Kundechef Kenneth Kirkedal Thomsen på mail: job.kenneth@dinnerdeluxe.dk eller på mobil 25282888

Tiltrædelse:

Der er tale om en deltidsstilling på 20 timer om ugen, mødetid kl. 09:00 – 13:00 Tiltrædelse er snarest muligt Stillingen er tidsbegrænset frem til sommerferien 2026.

Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rigtige kandidat er fundet, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag!

Send ansøgning og CV (meget gerne med referencer) til Drifts- og Kundechef Kenneth Kirkedal Thomsen på mail: job.kenneth@dinnerdeluxe.dk.

Skriv ”køkkenmedhjælper Herning Gymnasium” i emnefeltet. Hvis du påfører dine referencer, betragter vi det som et samtykke til at måtte kontakte dem.

Grundet GDPR skal du være opmærksom på, at ansøgninger kun kan mailes til ovenstående mailadresse. Oplys kun de nødvendige personoplysninger som dit navn, telefonnummer og mailadresse, så vi kan kontakte dig ved spørgsmål eller tilbud om samtale.

 

 

 

Go to top