Find jobs
Find the right job for you from thousands of opportunities available across Europe. Search results are provided by EURES - the European Job Mobility Portal
DTU’s juridiske teams i Jura & Tech Transfer søger en stud.jur. med interesse for aktindsigt.
Jobbet
Du bliver ansat i Jura & Tech Transfer, der hører under Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation (AFRI). Her vil du hovedsageligt skulle understøtte de ca. 25 jurister i deres arbejde med forskningsaftaler og aktindsigtsanmodninger samt yde administrativ support til vores teams.
Jura & Tech Transfer spiller en vigtig rolle i mere end 1.800 forskningsaftaler årligt, ligesom vi også yder mere generel juridisk rådgivning til hele DTU. Jura & Tech Transfer varetager også arbejdet med at kommercialisere DTU’s opfindelser og software.
Du vil skulle bistå med opdatering af aftaleskabeloner, oprette jurasager i DTU’s sagssystem, vedligeholde vores elektroniske juraformularer, ajourføre sagslister samt udføre ad hoc-opgaver i den daglige drift, eksempelvis lokalebooking.
Derudover vil du deltage i vores behandling af aktindsigtsanmodninger, herunder:
- Udarbejde udkast til afgørelser om aktindsigt
- Udarbejde og koordinere hørings- og partshøringsbreve
- Videreformidle processen for behandlingen af aktindsigtssager internt på DTU
- Forestå kommunikation med den relevante afdeling eller forskningsinstitut på DTU i forbindelse med indsamling af det omfattede materiale m.v.
- Systematisere og udvikle skabeloner og vidensmateriale inden for aktindsigtsområdet på DTU
- Oprette aktindsigtssager og ajourføre sagslisten
Vores forventninger til dig
Vi forventer at du er jurastuderende (stud.jur.) på enten bachelor- eller kandidatniveau, og at du har kendskab til eller interesse for det juridiske felt, særligt i forhold til aktindsigt.
Vi ser gerne, at du er nysgerrig og har stor lyst til at lære og udvikle dig indenfor det juridiske fagområde, da du vil skulle understøtte de ca. 25 jurister i deres arbejde med forskningsaftaler.
Samtidig vil der også lande mange forskellige administrative opgaver på dit bord, som kræver at du kan arbejde selvstændigt og har evnen til at drive ting fremad på egen hånd.
Det forventes desuden at du har kendskab til og kan arbejde i Microsofts standardprogrammer.
Vi tilbyder dig et afvekslende arbejde med personlig udfordring, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores nuværende studentermedhjælper, og i tæt samspil med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger i de to juridiske teams. Vi lægger vægt på, at arbejdet bliver fagligt udviklende for dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat) eller i henhold til overenskomst for akademikere i staten (AC) eller anden relevant overenskomst.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 12-15 timer om ugen og det forventes at du kan arbejde minimum 3 dage om ugen – på sigt med mulighed for at én af dagene er hjemmefra. Ved ferier og eksaminer tilrettelægges timerne fleksibelt.
Stillingen ønskes besat 1. september eller snarest muligt derefter.
Såfremt du ansættes i henhold til HK§35 vil ansættelsen løbe, så længe du er aktiv studerende. Ansættes du i henhold til overenskomsten for akademikere i staten vil ansættelsen løbe i 3 år.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 2. august 2026.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte enten specialkonsulent Tina Clæsøe på 5115 7377 eller teamleder Kamilla Gibson på 2464 9477.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Kan du bevare roen og det pædagogiske overblik – også når en elev har en svær dag? Har du erfaring med børn, der har brug for tålmodig guidning, faste strukturer og en voksens opbakning til at klare hverdagens skift? Så er det måske dig, vi søger.
På Alkestrupskolen (0.-6. klasse) arbejder vi målrettet på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. I indskolingen har vi etableret et par mellemformer og støttefunktioner for de elever, der har brug for ekstra tætte voksne omkring sig. Det er en opgave, der giver utrolig meget igen, men det er også en opgave, der kræver stor tålmodighed og faglig ballast.
Vi søger en ny kollega til en stilling på 30-35 timer om ugen (rammer og det præcise timetal aftaler vi nærmere).
Jobbet: En hverdag med struktur og uforudsigelighed
Din primære opgave bliver at støtte de elever i indskolingen, som af forskellige årsager har svært ved at navigere i en almindelig skoledag. Du bliver en vigtig brik i at skabe den forudsigelighed, de har brug for.
Dine opgaver vil være:
- Støtte i undervisningen: Hjælpe med at fastholde fokus og rammesætte opgaverne, så de bliver overskuelige for den enkelte elev.
- Guidning i aktivitetsskift: Hjælpe eleverne trygt igennem hverdagens mange skift (f.eks. fra klasseundervisning til frikvarter, eller når der skiftes fag), som ofte er der, hvor det kan være sværest for dem.
- Trivsel og opsyn i frikvartererne: Være synlig og proaktiv i skolegården, guide i de sociale spilleregler og hjælpe med at forebygge samt håndtere konflikter, når de opstår.
- Indgå i samarbejde med andre inklusionsmedarbejdere og tage del i den samlede opgave – når der er behov.
Hverdagen er sjældent ens, og du skal være indstillet på, at der vil være situationer, hvor du skal kunne rumme, at ting hurtigt ændres fra det planlagte.
Hvem er du?
Vi søger en kollega med erfaring inden for børne- og skoleområdet. Du må meget gerne have en pædagogisk baggrund (f.eks. som pædagog eller pædagogisk assistent), men din praktiske erfaring og din personlige indstilling er vigtig.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med målgruppen: Du ved, hvad det vil sige at arbejde med inklusion eller børn med særlige behov, og du formår at omsætte pædagogiske intentioner til praksis.
- Er psykisk robust og rolig: Du kan regulere dine egne følelser og bevare det kølige overblik, når en situation spidser til.
- Er stærk i relationsarbejdet: Du møder eleverne med anerkendelse, men formår også at sætte tydelige og trygge rammer.
- Er en udpræget holdspiller: Du skal arbejde tæt sammen med det øvrige team af lærere og pædagoger, hvor vi sparrer ærligt med hinanden om både succeser og de svære dage.
Hvad tilbyder vi?
- En personalegruppe, der vægter samarbejde højt, og som glæder sig til at sparre med dig.
- En arbejdsplads, hvor vi taler åbent om de faglige udfordringer, og hvor der er plads til at prøve nye pædagogiske veje af.
- Mulighed for at gøre en mærkbar forskel for en gruppe børn, der har stor gavn af din struktur og støtte.
- En stilling på mindst 30 timer ugentligt fordelt over ugens 5 hverdage med udgangspunkt i skoletiden og med mulighed for yderligere individuel aftale om rammerne - og foreløbig for skoleåret 2026-2027.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest som led i ansættelsen.
Kontakt og ansøgning:
Vi håber, du lyst til at høre mere om opgaven, vores indskoling og de konkrete opgaver. Kontakt meget gerne skoleleder Merete Fledelius på tlf: 24917632 eller via skolens kontor: 56672920, så vi kan aftale et besøg på skolen. (Besøg kan aftales i ugerne 26/27/32/33/34)
Ansøgningsfrist: 20.august 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt først i uge 35.
Tiltrædelse: 1.oktober 2026 eller snarest muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk