Einen Job finden
Finde deinen Traumjob unter Tausenden Jobangeboten in ganz Europa! Die Suchergebnisse werden von EURES – dem europäischen Portal für berufliche Mobilität – bereitgestellt.
Bliv en del af et køkken, der inspirerer til, hvad fremtidens institutionsmad kan være.
Her får du muligheden for at skabe noget helt uniktForestil dig et køkken, hvor du ikke blot laver mad.
Hvor hvert måltid er med til at vække børns nysgerrighed, styrke deres sanser og skabe madglæde. Hvor du får friheden til at arbejde med fantastiske lokale råvarer, sæsonernes bedste smage og gastronomi på et niveau, man sjældent forbinder med institutionskøkkener – samtidig med at du sætter et varigt præg på en hel generations forhold til mad.
Det er den mulighed, der venter dig i Barnets Hus Amerikavej.
Vi har gennem mange år opbygget en stærk madkultur, som vi nu ønsker at udvikle endnu videre sammen med en kok, der brænder for sit håndværk og kan se værdien i at bringe gastronomi, kvalitet og nysgerrighed ind i børns hverdag.
Hos os bliver køkkenet ikke gemt væk bag en dør. Det er en aktiv del af børnenes hverdag, og det bliver du også. Som kok er du synlig i huset og en naturlig del af børnenes liv. Gennem mødet med råvarer, madlavning og måltider er du med til at vække deres nysgerrighed, styrke deres sanser og skabe madglæde, som kan følge dem resten af livet.
Hvis du drømmer om at bruge dit håndværk til noget, der rækker langt ud over tallerkenen, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vil du have et indblik i vores køkken og den mad, vi laver hver dag?
Tag et kig på vores Instagram @barnetsmadhus , hvor vi deler billeder af vores måltider, råvarer og hverdagen i køkkenet.
Hvem er vi?Barnets Hus Amerikavej er en selvejende vuggestue på Vesterbro med omkring 104 børn. Vi er certificeret idræts-, leg- og bevægelsesinstitution og arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Hos os er mad og måltider en naturlig del af den pædagogiske kerneopgave. Måltidet er ikke blot noget, vi serverer – det er et fællesskab, et læringsrum og en sanselig oplevelse, hvor børn gennem deltagelse udvikler relationer til mad, mennesker og natur.
Om stillingenSom kok i Barnets Hus Amerikavej får du ansvaret for den daglige madproduktion til både børn og voksne.
Men du får også mulighed for at udvikle et køkken, hvor gastronomi, pædagogik og bæredygtighed går hånd i hånd.
Du bliver en central medspiller i arbejdet med at skabe måltider, der inspirerer børn til at smage, undersøge, eksperimentere og blive nysgerrige på råvarer og madlavning.
Vi ønsker, at køkkenet er et sted, hvor børn får lov til at opleve, hvordan mad bliver til – fra jord til bord – og hvor måltiderne bliver en naturlig del af deres læring og fællesskaber.
Råvarer med kvalitet og historieVi tror på, at gode måltider begynder med gode råvarer.
Derfor samarbejder vi med mindre landbrug, producenter og leverandører, som deler vores ambition om kvalitet, bæredygtighed og ansvarlig fødevareproduktion.
Vi arbejder med sæsonernes råvarer og ønsker at kende menneskene bag maden. For os handler kvalitet ikke kun om smag, men også om respekt for råvaren, håndværket og de historier, vi giver videre til børnene.
Du får blandt andet mulighed for at- Planlægge og tilberede varierede, ernæringsrigtige og velsmagende måltider til både børn og voksne – med særlig opmærksomhed på de yngste børns ernæringsmæssige behov og fødevaresikkerhed.
- Arbejde kreativt inden for rammerne af anbefalinger om ernæring og fødevaresikkerhed.
- Arbejde med sæsonens råvarer, en høj økologisk profil og gastronomi af høj kvalitet.
- Skabe måltider og madoplevelser, der vækker børns sanser, nysgerrighed og madglæde.
- Udvikle og afholde madværksteder sammen med børnene.
- Introducere børnene til råvarer, tilberedning og sammenhængen mellem jord og bord.
- Samarbejde tæt med pædagogerne om at gøre mad og måltider til en naturlig del af børnenes hverdag.
- Bidrage til den fortsatte udvikling af vores unikke madkultur.
- Have ansvar for varebestilling, egenkontrol, budget og økologiregnskab.
- Organisere arbejdet i køkkenet og sparre med køkkenassistent og praktikanter.
Vi har gennem mange år opbygget en stærk kultur omkring mad, måltider og børns maddannelse.
Nu leder vi efter en kok, der har lyst til at bygge videre på det fundament.
Vi prioriterer sparring, faglig udvikling og inspiration fra producenter, andre kokke, forskning og samarbejdspartnere, fordi vi tror på, at de bedste idéer opstår, når vi bliver ved med at lære.
Vi håber samtidig, at du bringer dine egne erfaringer, idéer og perspektiver med ind i køkkenet og er med til at sætte dit præg på den videre udvikling.
Et arbejdsliv præget af samarbejdePsykologisk tryghed er en vigtig del af vores kultur.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker føler sig trygge ved at dele idéer, stille spørgsmål, udfordre vaner og lære af hinanden. Derfor møder vi hinanden med respekt, nysgerrighed og en forventning om, at vi alle bidrager til at udvikle vores fælles praksis.
Hos os er der plads til forskellige faglige perspektiver, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Vi forestiller os, at du- Har erfaring med at drive et køkken og tage ansvar for planlægning, produktion, økonomi og fødevaresikkerhed.
- Har en stærk madfaglig profil og et sikkert blik for smag, håndværk, æstetik og ernæring.
- Arbejder bevidst og målrettet med råvarekvalitet, sæsoner og bæredygtighed.
- Motiveres af samarbejdet med producenter og leverandører, der deler ambitioner om kvalitet og ansvarlig fødevareproduktion.
- Har lyst til at arbejde med børns sansning, nysgerrighed og maddannelse.
- Kan omsætte råvarer, måltider og madkultur til meningsfulde oplevelser for børn.
- Ser måltidet som en vigtig del af børns læring, udvikling og fællesskab.
- Trives i tværfaglige samarbejder og bidrager aktivt til fælles løsninger.
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og skaber overblik.
- Er nysgerrig på ny viden og inspireres af andre fagmiljøer.
- Har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores køkken og madkultur.
Erfaring fra dagtilbud er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i vores ambition om at skabe et køkken, hvor gastronomi, høj råvarekvalitet og pædagogik går hånd i hånd.
Hos os får du- En meningsfuld stilling med stor faglig frihed og indflydelse.
- Mulighed for at bygge videre på en stærk og veletableret madkultur.
- Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger.
- En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, udvikling og kvalitet.
- En kultur præget af psykologisk tryghed, engagement og fællesskab.
- Nærværende ledelse og gode muligheder for sparring.
- Relevante kurser, netværk og kompetenceudvikling.
- Mulighed for at præge den fortsatte udvikling af arbejdet med mad, måltider og maddannelse i dagtilbud.
- Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder, Morten Hvidemose på tlf. 4262 2192.
Send din ansøgning via knappen "Ansøg".
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du en kandidatgrad, der har givet dig et solidt analytisk og metodemæssigt fundament? Kan du samtidig lide at finde svar på komplekse spørgsmål og drive ting fremad som koordinatoren, der både har overblikket og styr på detaljerne?
Det gør du ved at have styr på de ofte komplekse regler, der gælder ved rapportering til fonden. Samtidig bevarer du det store overblik over den omkringliggende administration, hvor du fungerer som den administrative ekspert på tværs af bl.a. jura og økonomi.
Du vil arbejde tæt sammen med projektledere gennem alle projektets faser – fra projektopstart, drift og afslutning. Du vil skulle bistå projektledere ift. ansvar for projektstyring med fokus på milepæle, leverancer, tidsplaner og risici samt afrapportering til bevillingsgivere og overholdelse af kontraktuelle krav.
Du kommer til at:
- Være projektadministrator på flere projekter finansieret af primært EU, men også andre fonde.
- Understøtte og drive den overordnede administrative projektledelse sammen med koordinator/projektleder.
- Planlægge og følge op på milepæle, leverancer og rapportering til EU-Kommissionen.
- Understøtte den videnskabelige rapportering med indhentning af bidrag fra øvrige partnere.
- Proaktivt følge op på økonomi- og ressourcestyring samt generel fremdrift via kontakt med interne og eksterne projektpartnere.
- Facilitere møder (fx projektmøder, Steering Committee, External Advisory Board, nationale og internationale, workshops).
- Understøtte budgetstyring og økonomisk rapportering.
- Udvikle vejledninger, skabeloner og værktøjer, der forbedrer kvaliteten og letter forskernes arbejde.
- Bidrage til udvikling af instituttets porteføljestyring og implementering af best practices inden for projektledelse.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling, hvor ca. 20 % af din tid vil være dedikeret til projektledelse af EU-projektet SEEDS Project: SEEDS Project: Electrification of Thermal Systems in Buildings i ca. de næste 2 år. Derudover vil du blive tilknyttet andre projekter i yderligere 50 % af din tid. Den resterende tid vil bestå af opgaver inden for forskningsadministration med primært fokus på instituttets porteføljestyring af de projekter, hvor Research Support-teamet fungerer som projektadministrator.
Vores forventninger til dig
Skal du lykkes i dette spændende job, skal du på den ene side elske at dykke ned i problemstillinger og skabe overblik over løsningsmuligheder. På den anden side skal du trives med at være den opsøgende kraft, der med en udpræget service- og dialogorienteret tilgang driver ting fremad. Det kan godt kræve lige dele tålmodighed og vedholdenhed krydret med et drys diplomatisk fingerspidsfornemmelse, da forskernes fokus som oftest ligger mere på den faglige del af projektet end på den administrative. På toppen af det skal du så også kunne holde snor i en masse sideløbende deadlines m.m. samt sikre, at der er styr på detaljerne i de mange dokumenter.
Derudover lægger vi vægt på at du:
- har en kandidatgrad og gerne noget erfaring i spændet mellem analyse, administration og koordinering
- har erfaring med rapportering i Funding and Tenders Portal, og desuden har erfaring med ændringsprocessen (amendments) til bevillingen (GA, Grant Agreement)
- kan kommunikere med projektpartnerne om regler og deadlines
- har erfaring med at afholde præsentation om rapporteringsregler mm på engelsk til partnere på projektmøder
- har formidlingsevner i top, både på dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
- kender andre fondes rapporteringsportaler
- har nemt ved it-systemer
- har god økonomiforståelse og motivation for at udvikle dine evner på området
- kan håndtere flere sideløbende processer og overholde deadlines
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver derfor udvikling, ansvarlig handlefrihed og mulighed for at sætte dine kompetencer i spil.
Du bliver en del af DTU Construct’s Research Support Team, som består af otte faste medarbejdere samt to studentermedhjælpere. Teamet er kendetegnet ved et tæt og konstruktivt samarbejde, hvor der samtidig er plads til en uformel tone og godt kollegialt samvær.
Vi sidder i nærheden af hinanden, hvilket understøtter løbende sparring og vidensdeling efter behov. Den tætte daglige kontakt er en vigtig forudsætning for at sikre fremdrift i projekterne, og både du og resten af teamet bidrager aktivt til den kontinuerlige udvikling og optimering af vores metoder, processer og værktøjer.
Din faste arbejdsplads vil være i bygning 404 sammen med resten af teamet. Herfra vil du indgå i en daglig dialog med både teamkolleger og øvrige medarbejdere på instituttet. Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og privatliv og tilbyder fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Hver mandag arbejder teamet i makkerpar fra forskellige bygninger for at være tæt på vores forskerkolleger på tværs af sektioner. Dette styrker samarbejdet og bidrager til, at vi fremstår som et synligt og velfungerende team. Der vil desuden være rejseaktivitet i Europa 1–3 gange årligt i forbindelse med projektmøder.
Om Lena - din nye leder
Jeg lægger vægt på en åben og direkte dialog i begge retninger. Faglige drøftelser og klar kommunikation er centrale elementer, da det er herigennem, vi skaber udvikling. Mit mål er at understøtte en hverdag, hvor trivsel, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd, og hvor vi løbende styrker vores kompetencer i fællesskab.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. juni 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Lena Kristina Carlberg på 5092 1238. Læs mere om DTU Construct. DTU Construct.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi forsker i og udvikler teknisk videnskab til gavn for samfundet og den bæredygtige udvikling. Vi praktiserer forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet inden for bygnings design og processer, bygningskonstruktion og sikkerhed, bygnings energi og installationer, faststofmekanik, fluid mekanik, materiale- og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi, konstruktion og produktudvikling og termiske energi systemer.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.