Buscar trabajo
Encuentra el trabajo adecuado entre las miles de oportunidades existentes en toda Europa. Los resultados de la búsqueda proceden de EURES - Portal Europeo de la Movilidad Profesional.
Kommunikations- og administrativ medarbejder til dansk investeringshus i Málaga.
Opstart hurtigst muligt
Fast løn: 2.000 €
Contrato indefinido
Arbejdstid: 8–16 (man–fre)
Fra kontor (ikke muligt med hybrid og remote)
Vi leder efter en ny kollega til vores team med opstart hurtigst muligt. Du bliver den, der får vores interne og eksterne kommunikation til at spille, og du får en central rolle i at sikre professionel formidling, struktur og koordinering på tværs af organisationen.
Du bliver en nøglespiller i et lille, dedikeret mindre team med uformel tone, højt engagement og stærkt fællesskab på vores kontor i Málaga centrum.
Hvis du trives med ansvar, sprog, struktur og en varieret hverdag, så er denne rolle skræddersyet til dig. Her bliver du den, der sikrer, at vores tekster er skarpe, at vores kommunikation er sammenhængende, og at vores opgaver bliver fulgt til dørs. Du får en vigtig rolle i et ambitiøst team, hvor du både får indblik i investeringsbranchen og mulighed for at udvikle dine kommunikative og koordinerende kompetencer i praksis.
Det her er ikke et job, hvor du blot producerer standardtekster. Det er en rolle, hvor du får frihed til at tage ansvar, arbejde kreativt med formidling og sikre, at vores kommunikation fremstår professionel og gennemarbejdet. Vi leder efter dig, der er sprogligt stærk, proaktiv og trives i et miljø, hvor tempoet er højt – og hvor du selv er med til at præge din hverdag
Du behøver ikke have mange års erfaring. Måske har du arbejdet med kommunikation, marketing, SoMe, administration, koordinering eller kundedialog – måske ikke. Det vigtigste er, at du har overblik, modenhed og stærke skriftlige kompetencer. Vi ansætter personen, ikke CV’et. Hvis du kan formulere dig klart, lære hurtigt og tage ejerskab, så er du allerede langt.
Til gengæld får du en hverdag med stærke udviklingsmuligheder, en attraktiv lønpakke, gratis frokost og faste, stabile arbejdstider.
Det her er rollen til dig, der trives med ansvar, har naturlig pondus og kan holde overblik, selv når tempoet er højt.
Du skal være fastboende i Málaga‑området, da rollen er fuldt fysisk på kontoret i Málaga centrum.
Dit ansvar:
Du bliver bindeleddet mellem teamet, investorer, samarbejdspartnere og eksterne leverandører. Opgaverne spænder bredt – men med et særligt fokus på kommunikation, marketing og sproglig kvalitet.
Kommunikation & formidling (hovedfokus)
Udarbejdelse, redigering og renskrivning af tekster, mails, præsentationer og dokumenter
Kvalitetssikring af al skriftlig kommunikation på dansk – du er vores sproglige garant
Let koordinering og opdatering af indhold til hjemmeside (ingen programmering)
SoMe‑og Marketing koordinering: planlægning, tekstudarbejdelse og let eksekvering
Intern kommunikation og formidling af information til teamet
Koordinering & drift
Planlægning og koordinering af investorevents i Danmark
Kontakt til samarbejdspartnere, leverandører og deltagere
Kalenderstyring, mødekoordinering og ad hoc‑opgaver
Strukturering af interne processer og opfølgning på deadlines
Administration
Dokumenthåndtering og opfølgning
Let rapportering og dataopgaver
Support til ledelsen og teamet i dagligdagen
Hvem er du?
Du er en person med modenhed, overblik og stærke kommunikative kompetencer. Du behøver ikke en lang uddannelse – men du skal være:
Grammatikstærk og skarp i skrift
Struktureret og ansvarsbevidst
Selvstændig og god til at følge opgaver helt til dørs
Tryg ved IT og digitale værktøjer
Erfaring fra marketing, kommunikation eller SoMe er en klar fordel.
Du kan fx komme fra en baggrund som:
Kommunikation & marketing:
Kommunikationsmedarbejder
Marketingkoordinator
Content‑assistent
SoMe‑koordinator
Administration & koordinering:
Administrativ medarbejder
Office coordinator / Office manager
Projektkoordinator
Eventkoordinator
PA / Executive Assistant
Service & support:
Kundeservice
Backoffice‑support
Sales coordinator
Servicekoordinator
Andre relevante profiler:
Kontoruddannet
Erfaring fra ejendomsmæglerkontor, rejsebranchen, HR‑administration eller finans
Detail- eller teleprofiler med stærk kommunikation og struktur
Fælles for dem, der lykkes i rollen, er sproglig styrke, struktur, ansvarlighed og evnen til at koordinere mange små opgaver samtidig.
Løn og benefits:
Fast løn: 2.000 € brutto
Bonusordning: op til 12.000 € årligt
Contrato indefinido
Arbejdstid: 8–16, mandag til fredag
Opstart hurtigst muligt
Kontor i Málaga centrum
Et stærkt, uformelt og ambitiøst team
En rolle med ansvar, udvikling og stor indflydelse på hverdagen
Sproglig og kommunikativ test indgår i ansættelsesprocessen
Vi afholder løbende samtaler send dit CV til Rene@jobhuntworldwide.com Eller book en samtale direkte her: Book en tid her!