Buscar trabajo
Encuentra el trabajo adecuado entre las miles de oportunidades existentes en toda Europa. Los resultados de la búsqueda proceden de EURES - Portal Europeo de la Movilidad Profesional.
Vi søger en dygtig souschef/køkkenchef
Cafe Kjukken ligger midt i Nordborg. Cafeen er et naturligt samlingssted for borgerne fra byen og omegn, samt de mange turister som besøger Nordborg årligt. Vi skal bruge en dygtig souschef/køkkenchef, som er frisk på at levere høj kvalitet og som elsker det danske køkken med smørrebrød osv.
Hvad tilbyder vi?
En spændende stilling i en cafe, der summer af liv, med mange stamkunder samt danske og udenlandske turister. Et attraktivt job i en familieejet virksomhed, hvor vi ikke gør tingene halvt. Gode arbejdstider Caféen er åbent mandag til fredag fra kl. 11.00-20.30, lørdag fra kl. 9.30-20.30 og søndag lukket.
Derudover tilbyder vi:
Ordnede forhold
Attraktiv lønpakke
Et velfungerende køkkenteam
Godt arbejdsmiljø i smukke omgivelser
Dine kvalifikationer:
Du skal have min. 3 års erfaring med at arbejde i et køkkenet
Du er ansvars- og kvalitetsbevidst, idet vi leverer en høj kvalitet til vores gæster
Du har en høj stresstærskel – og du kan bevare overblikket i pressede situationer
Du er en teamplayer og har gode samarbejdsevner
Du kan arbejde selvstændigt
Du er skarp til rengøring og egenkontrol
Har denne stilling din interesse, da send dit cv og ansøgning til Jan på: jan@cafekjukken.dk
Vi glæder os til at høre fra dig, og behandler naturligvis din ansøgning med diskretion.
Tjener søges til Restaurant Hellerup Sejlklub – fuldtid eller deltid
Sommeren er over os, og vi har travlt på Restaurant Hellerup Sejlklub. Derfor søger vi flere engagerede tjenere til både fuldtids- og deltidsstillinger.
Restaurant Hellerup Sejlklub ligger med Øresund som nærmeste nabo og byder hver dag velkommen til både lokale gæster, sejlere og besøgende, der ønsker gode madoplevelser i smukke omgivelser.
Om jobbet
Som tjener bliver du en vigtig del af et team, hvor gæsteservice, kvalitet og samarbejde er i fokus. Du vil få en hverdag i et dynamisk miljø med højt tempo, glade gæster og gode kollegaer.
Vi søger dig, som:
• Trives i et travlt miljø
• Har et smil på læben og sætter gæsten i centrum
• Er ansvarsbevidst og mødestabil
• Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
• Gerne har erfaring fra restaurantbranchen, men det er ikke et krav
Vi tilbyder:
• Fuldtids- eller deltidsstilling
• Løn efter kvalifikationer
• En arbejdsplads med mulighed for udvikling og ansvar
• Oplevelser, fællesskab og nye venskaber
• En del af Horizon – Hoteller og Restauranter
• Unikke omgivelser med Øresund som nærmeste nabo
Ansættelse
Vi ansætter løbende og ønsker stillingerne besat hurtigst muligt.
Ansøgning
Send din ansøgning og eventuelle CV til:
Camilla@couloir.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.